Danske folkeskoleelever er ikke blevet bedre til at læse siden den første PISA-undersøgelse i 2000, men til gengæld er de blevet bedre til naturfag, og niveauet for matematik ligger stadig stabilt over gennemsnittet i OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling).
"I naturfag lå Danmark absolut i bunden i 2003. Nu er det blevet bedre, men vi behøver absolut ikke læne os tilbage, for der er stadig rum for forbedring," sagde lektor Annemarie Møller Andersen, der har været med i det danske PISA konsortium, der sammen med undervisningsminister Bertel Haarder (V) fremlagde de danske tal på et pressemøde i går.
Danmark har siden 2003 bevæget sig fra en 26. til en 18. plads ud af 30 lande.
Ingen nye initiativer
Introduktionen af faget na-tur/teknik i den danske fol-keskole i 1995 kan være årsagen til Danmarks forbedrede placering i naturfag, men Annemarie Møller Andersen pegede også på, at PISA-undersøgelsen er bredere i år, end den var i 2000 og 2003, og at det kan være en del af årsagen til forbedringen.
Undervisningsminister Bertel Haarder mente ikke, at de individuelle elevplaner, nationale test og kvalitetsmål, der blev indført under store protester fra folkeskolelærerne i 2006 endnu har slået igennem.
"Vi skal først se på resultaterne af det vi har gennemført, før vi indfører nye initiativer på baggrund af PISA. Alt andet ville være modproduktivt, og jeg tror, jeg taler på alle folkelæreres vegne - for en gangs skyld," sagde Bertel Haarder.
Pigerne haler ind, men
Ligesom andre drenge i OECD-landene, er danske drenge bedre til naturfag end pigerne, og selv om pigerne haler ind på drengene i år, mener Annemarie Møller Andersen, at der er grund til selvransagelse:
"Selv om Danmark har forbedret sig siden 2003, er vi stadig verdensmestre i kønsforskelle, da vi stadig er et af de lande i OECD, der har den største forskel mellem drenge og pigers præstationer."
Annemarie Møller Andersen glædede sig over Danmarks forbedrede placering på naturfagsområdet, men påpegede, at danske unge generelt er negativt indstillet overfor naturfag.
"Det er ikke naturvidenskaben, der skal rede verden, hvis du spørger de 15-årige i dag," sagde hun.
"Det er stærke sager," sagde forskningsleder Torben Pilegaard Jensen, da han fremlagde PISA-resultaterne om unge med anden etnisk baggrund.
Dumper på integration
De klarer sig markant dårligere end indvandrerunge i andre OECD-lande. Og der er heller ikke nogen forbedring at spore mellem generationerne, da tredje-generations-indvandrere klarer sig nogenlunde lige så dårligt som deres forældre.
"Danmark klarer sig næstdårligst på integrationsområdet, men det betyder også, at vi har en intelligensreserve blandt indvandrerne," sagde Torben Pilegaard Jensen.
Formand for det danske PISA-konsortium, professor Niels Egelund, mente, at den danske folkeskole har stillet for få krav til unge med an-den etnisk baggrund, og i stedet mødt socialt og fagligt svage elever med medlidenhed, omsorg og forståelse. En tolkning som Bertel Haarder var enig i:
"Skolen har været for utydelig og svær at afkode, og derfor skal vi fortsætte vores praksis med at stille tydeli-gere krav - det er husmandslogik," sagde Bertel Haarder.
PISA er videnskab
Trods heftig kritik af PISA- undersøgelserne fra 15 ud-dannelses-eksperter fra flere lande inden gårsdagens offentliggørelse, understregede forskerne i konsortiet gang på gang, at PISA er et 'fantastisk redskab'.
"PISA er et udtryk for et højt videnskabeligt niveau, der bygger på erfaringer med internationale undersøgel-ser helt tilbage fra 1959," sagde professor Niels Egelund.
