Læsetid: 3 min.

Privathospitaler er dyre for staten

Offentlige klinikker får ofte kun halvt så meget for en operation som et privathospital, selv om pengene kommer fra den samme kasse: Nemlig statens
Danskerne bliver i stigende grad behandlet for alt fra dårligt syn til ondt i hoften på de private hospitaler, og det koster staten dyrt. For der er stor forskel på den pris, som de private hospitaler og de tilsvarende offentlige klinikker får for samme behandling.Model

Danskerne bliver i stigende grad behandlet for alt fra dårligt syn til ondt i hoften på de private hospitaler, og det koster staten dyrt. For der er stor forskel på den pris, som de private hospitaler og de tilsvarende offentlige klinikker får for samme behandling.Model

18. december 2007

Danskerne bliver i stigende grad behandlet for alt fra dårligt syn til ondt i hoften på de private hospitaler, og det koster staten dyrt. For der er stor forskel på den pris, som de private hospitaler og de tilsvarende offentlige klinikker får for samme behandling. Og de ekstra penge til privathospitalernes kasser betales i sidste ende af skatteyderne. Det fortæller Christian Nielsen, der er narkoselæge og klinikchef ved de offentligt ejede klinikker, De Vestdanske Friklinikker.

"Den store forskel på friklinikkerne og privathospitalerne er, at der er stor forskel på lønnen og på profitten," siger også afdelingschef for sundhedsøkonomien i Region Syddanmark, Anders Wang Maarbjerg.

"Det skævvrider systemet," siger Christian Nielsen, der forklarer, at mens et privathospital får omtrent 100 procent af den fastsatte takst for en behandling, den såkaldte DRG-takst, så får hans klinik ned til 55 procent.

Christian Nielsen giver et eksempel. Hvis hr. Pedersen skal opereres i skulderen, er der tre forskellige priser. Hvis han behandles i det offentlige, er prisen 7.000 kroner. Det er det, Christian Nielsens klinik får fra statskassen, når de har udført operationen.

Hvis det offentlige hospital må henvise Pedersen til et privathospital, eksempelvis fordi man ikke kan overholde behandlingsgarantien, bliver regningen til statskassen 13.000 kroner.

Og endelig: Hvis operationen på privathospitalet betales via en privat sundhedsforsikring, er prisen for skulderoperationen helt oppe i 19.000 kroner. Også her kommer pengene indirekte fra statskassen, fordi langt de fleste private sundhedsforsikringer er betalt af arbejdsgivere, der trækker forsikringsomkostningerne fra i skat.

Men ifølge Christian Nielsen er problemet ikke kun, at det er skatteyderne, der betaler ekstraregningen, mens de, der tjener på den højere pris, er privathospitalerne. Det er også, at det offentlige drænes for personale.

I det private kan lægerne ifølge Christian Nielsen tjene over 30.000 kroner om dagen. Han fortæller også, at årslønnen for en privatansat kirurg ligger på omtrent tre millioner.

"Det kan vi jo ikke konkurrere med," siger Christian Nielsen, der i dag må se mange af de dygtige speciallæger gå til de private klinikker, mens han selv må til Sverige for at hente speciallæger.

"Vi har en fire til fem stykker, der tidligere har arbejdet for os, og som nu er gået over i det private," fortæller Christian Nielsen. For de private klinikker tilbyder en langt bedre timeløn. Og når de offentlige hospitaler og klinikker ikke kan udfylde stillingsnumrene, betyder det, at endnu flere patienter - og skattekroner - går til de private klinikker.

Det er ifølge Anders Wang Maarbjerg fra region Syddanmark ikke tilfældigt.

"En del af formålet fra Lars Løkke Rasmussens side, da han lavede det udvidede frie sygehusvalg tilbage i 2002 (ventetidsgarantien, red.) var, at der kom et privat sygehusmarked," siger han og medgiver, at det er skatteyderne, der betaler privathospitalernes overskud.

"Og der er jo nogen, der vil mene at for at understøtte det private sygehusvæsen, er man nødt til at give dem en højere takst," tilføjer han.

"Det er en forkert måde at drive forretning på," lyder det fra Christian Nielsen, mens Anders Wang Maarbjerg kalder det "meget bevidst".

"Man har villet udsætte det offentlige sundhedsvæsen for konkurrence ved at tage patienterne fra det offentlige og lade dem blive behandlet i det private. Det er det, man har ønsket," siger Anders Wang Maarbjerg.

Løsningen er dog ifølge afdelingschefen ikke, at Christians Nielsen og andre offentlige klinikker får højere betaling, men i stedet at man øger presset på de private.

"Jeg mener helt sikkert, at de private burde tage mindre. De ville sagtens kunne holde til at tage en lavere pris. Sådan vil jeg sige det," siger Anders Wang Maarbjerg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var med tilfredshed, at jeg hørte Mette Frederiksen (S) sige i valgkampen, at det er uacceptabelt, at det er så dyrt, at få udført operationer på privathospitaler.
Det offentlige sygehusvæsen kan hjælpe langt flere for de samme penge.

Det er godt, at det endelig kommer til debat, og jeg vil så egentlig bare benytte lejligheden til at gentage min permanente afsky overfor privathospitaler.
Det er i mine øjne en "snyltemaskine", som på alle måder vil have en usmagelig tilbøjelighed til at dræne det offentlige sundhedsvæsen for værdier og score kasse på folks sygdomme.

Privathospitaler burde netop være det: Private - uden nogen form for tilskud, støtte eller betaling fra det offentlige. Og muligheden for at arbejdsgivere kan trække private sygesikringer fra i skat bør afskaffes hurtigst muligt.

Det er fuldstændig vanvittigt at VK udhuler det offentlige system, og samtidig begunstiger og overfinansierer et privatsystem med skattekroner. Jeg føler mig oprigtigt forarget over at min skat går til at betale tre millioner kroner i årsløn til en kirurg som er offentligt uddannet, men ansat på en privat klinik som jeg ikke har råd til at blive behandlet på. Især fordi det foregår i en tid hvor ventelisterne stiger dramatisk som følge af en desperat mangel på kvalificeret personale.

Som en række artikler i Politikken har belyst, så er behandlings processerne i det regionale ofte ikke særlig rationel.
Jvn. eks denne dags omtale (også i TV) af behandlingen i DK kontra Australien. Det ville være bedre hvis Anders Wang vil forholde sig til det.
Også selvom Syddanmark er blandt de bedre. Det virker som om at forandringer i det offentlige kun kan forekomme gennem stærkt offentlig g politisk pres. Hvorfor er der manglende incitamenter til innovation internt i systemet.
Med hensyn til prisforskellen så ser det jo gevaldig ud. Men kan der ikke gemme sig andet bag forskellen bl.a. hvilke udgifter der skal dækkes af de to beløb ( husleje, løn, afskrivninger osv.).

Sundhedsforsikringer burde IKKE være fradragsberettiget for virksomheder. Hvorfor er det lige at borgeren skal betale for at en virksomhed sælger sig selv bedre når de søger og ansætter nyt personale?

Kanaliserer i stedet for pengene over i de offentliges kasser, det er langt hen ad vejen de fattige, fede over fyrre der har brug for behandling, så er det sku da forkert at det er de vellønnet, veludannet med en falsk overskudsmennesker-agtig øko atittude der får en baglomme af den skattefinaseret sundhedsforsikret arbejdsgiver!

Om en konkret episode på et offentligt sygehus.

Min kære hustru skulle til en scanning og fik en tid kl. 0820. Vi er af den lidt ældre generation så vi var der kl. 0800. På det tidspunkt havde man ikke fået tændt PC-erne men deimod kun for kaffemaskinen, hvilket man kunne følge med i efterhånden som personalet ankom. Skulle være der kl. 0800. Kl 0815 var der mødt ialt 17 medarbejdere der alle talte om hvornår kaffen var klar. 3 patienter sad i venteposition på gangen. Kl. 0840 = 20 minutter efter den planlagte tid blev fruen kaldt til scanning. Medarbejdere sagde ikke undskyld for forsinkelsen og gav ingen fgorklaring. Varighed af behandlingen = 10 minutter. Konklussion, der var parsonele nok, men der manglede hensyn til brugern e så derfor er det private måske bedre, her står kunden i centrum og ikke kaffemaskinen.

Jens Mose Pedersen

Ingen politiker vil nogen sinde kunne sige at en given behandling har vi ikke råd til i samfundet. Ikke hvis han/hun vil genvælges. Og behandling af alle sygdomme for alle er simpelthen for dyrt. Det vil kunne bruge alle samfundets resourcer. Men ingen politiker vil turde sige: "Den medicin, de scannere, den pleje er der ikke råd til".
Derfor opfinder man et snedigt system med ventelister for de fattige og privathospitaler for de rige. Der har jo heller aldrig før været råd til at samfundets bund fik samme behandling som overklassen.
Jeg ved at der i Sverige har været nogle forsøg med offentlig prioritering af behandlinger, men det har været et meget stort arbejde at prøve at få i gang. Og er vist ikke lykkedes særligt godt.
Så vi må nok leve med ventelister for underklassen og privat hospitaler for overklassen indtil vi for alvor tager fat på prioritering i sundhedsvæsenet.

En dansk læge har været udenlands (Sydney) og kommer hjem og fortæller at de der opnår langt bedre resultater med det samme udstyr. I Danmark dør patienterne i et ineffektivt offentligt morads, hvor interne slagsmål er vigtigere end patient behandling.

Min kone bliver i dag opereret på et privat hospital -og Gud ske tak og lov for der - og om hendes forsikreing til 58 kr om måneden skal betales før eller efter skat er ikke særligt afgørende. Hvis den betales efter skat bliver regningen godt nok betalt to gange, da det syge offentlige væsen ikke får udgifter på hende, så det vil ikke være rimeligt. Men den slags betragtninger er naturligvis udelukket i en stæreblind venstreorienteret optik.

Tak for artiklen og flere af ovenstående kommentarer.
Som alle observationer gennem en årrække viser: Regeringen holder det offentlige tilbage for at give det private mere vind. Midlerne: strukturreform, kvalitetsreform, kontrol i stedet for tillid, mistænksomhed, kritik, pres, stress, personaleflugt. Især kontrol og mistænksomhed sælger godt i en valgkamp, reform er for indviklet. Tilsvarende forhindringer behøver man ikke lægge for det private, her gælder nemlig markedsmekanismerne, som der er fuld tillid til, tænk bare på fødevarebranchens egenkontroller. Og svinetransporterne.
Læg mærke til ordvalget: Privat produktion skal fremmes, offentligt forbrug skal begrænses. Det private forbrug skal stimuleres, for det gavner efterspørgslen. Den 4. ordkombination: offentlig produktion, findes ikke i den sprogbrug: det offentlige forbruger kun, producerer ikke. Tankegangen er naturligvis dybt forfejlet, men ikke desto mindre et liberalistisk grundsynspunkt, kend holdningerne på ordvalget.

På sygehusområdet betyder det at alting glemmes for bundlinietallene. Med den forsnævrede politiske logik skal der gøres rede for hver eneste patientrelaterede aktivitet, alt skal oversættes til kroner og øre, det skal ske ved hjælp af DRG, en fakturerbar simulering af virkeligheden.
Det fører til bedre muligheder for privat overtagelse af virksomheden. Men det fører ikke til blomstrende og frugtbare faglige miljøer, hvor patientkontakten, uddannelsen og forskningen i forening kan give fortsat udvikling mod et bedre sundhedsvæsen. Hvilket er en af grundene til, at hvis man også vil satse på fremtiden, må sundhedsvæsenet i alt væsentligt være en offentlig opgave.

Godt at denne debat trods alt holdes i gang (den er ikke ny). Mindre godt at den (stadig) er så lavmælt.

Endnu et tilfælde, hvor alle med indsigt forudså, at det ville gå præcis sådan, hvis man tillod privathospitaler.

Og endnu et eksempel på, hvordan det går, når ideologi og profit snarere end sund fornuft styrer politikken.

Nøjagtigt som med krigene i Jugoslavien og Irak. Nøjagtigt som med "privatiseringen" af postvæsen og kollektiv trafik.

Den danske venstrefløj burde tage navneforandring til Kassandra (I ved, hende fra Troja, hvis spådomme altid gik i opfyldelse og aldrig blev hørt).

Enhedslisten er det eneste parti, der for alvor vil gøre noget ved dette problem. Partet vil fremlægge et forslag, der betyder, at den statsliger understøttelse til privathospitalerne ophører - og at fradragene på private sundhedsforsikringer fjernes. Pengene skal bruges til at forberde det offentlige sundhedssystem.

Ja, ideologi gør blind. I kulturkampens hede er højrefløjen gået i præcis samme fælde, som venstrefløjen tidligere har gjort: at lade ideologi (og i det her tilfælde suppleret med profit-hensyn til vennerne i erhvervslivet) indrette samfundet, ligemeget hvor lidt det giver mening ud fra et mere objektivt og rationelt synspunkt.

God analogi - den med Kassandra!

Det er svært at forstå at mennesker kan være så arrogante og egoistiske i målet at få mere af andres produktion, at de andre ikke engang må forvalte deres helbred med henblik på optimering.

Hvis i forskruede venstreorienterede snyltere havde blot en smule pli!

Når man søger et privathospital skyldes det overvejende at produktionsvolumen i det offentlige er under allokering. Det betyder at når kvoten er brugt, så er den BRUGT. Det betyder for et menneske der er væsentlig for en virksomhed eller på anden måde evner at sørge for sig selv, at den eneste vej til en hurtig helbredelse er privat. Det er ikke fordi prisen er acceptabel, det er fordi det højt besungne system, hvor drankere, overvægtige, og rygere tømmer systemet for ressourcer har spillet fallit. Ikke bare under denne regering, men mange regeringer før. Og et system hvor man selv i telefontiden snarere oplever at telefon ikke tages end det modsatte.

Alle i snyltere, jeres gevinst er at den der behandles i det private langt hurtigere kommer til at tjene penge til jer igen.

Hvis i havde det mindste smule omløb i totten, så kunne i starte med at kræve at alle dem der ikke evner at råbe op, at de får en ordentlig behandling. Det er de mennesker der ikke er daglige kunder, som ved uheld og tilfælde har brug for en god behandling nu og her for at sikre en god livskvalitet. Den ydelse kan man få i stort set alle andre lande end Danmark. Hvorfor? Fordi det er tilladt at fise den af uden konsekvenser. Og det er hele vejen rundt. Denne ligegyldighed overfor andre er årsagen til at dette land har så dårlig mental hygiejne som en skyttegravskriger i 1. verdenskrig.

"Søren"s vulgærliberalistiske svada er så ubehagelig og uforskammet i sit ordvalg og indhold, at jeg ikke finder det umagen værd at svare.

At skrive den slags indlæg og i den tone siger som regel mere om skriveren end om emnet.

Per, undskyld!
Men jeg bliver bare så arrig når dem der betaler andres og deres egen helbredssikring skal udsættes for så overlagt røveri. Jeg har intet mod at andre har en god helbredsforsikring, men årsagen til at alle andre inklusive mig ikke har det, det er et system der bare ikke virker, PÅ TRODS af rigelige penge. Der er noget galt et andet sted end i privatiseringen. Når jeg ser hvordan mine bekendte i f,eks, Frankrig og Belgien har det er jeg drønmisundelig, og det er bestemt ikke rige med erhvervsforsikring. Hvor meget har du i dit liv bidraget til din helbredssikring, hvor meget af dit underhold var offentlig kilde? Er det ikke bare fedt at der er nogen der tjener penge til skatten? Og er det ikke bare fornuftigt at vi sikre de bliver ved med det? Og var det ikke på tide vi så på hvorfor pokker et almindelig menneske ikke kan få en god behandling med den økonomi der er nu? Flere penge - ha, siden hvornår har det hjulpet, det er systemet der er råddent. Sidst jeg havde brug for lægebistand, det sker en gang hver 5 år eller færre, var det 100% defekt. Jeg fik ingen kontakt til egen læge efter at have prøvet i 2 timer i telefontiden og på skadestuen blev jeg afvist ”fordi det ikke blødte”. For jeres egen skyld, når i har brug for hjælp så snit lidt i det så det bløder. Jeg talte med en læge om det senere, kommentaren var ”det er jo ulovligt…”. Hvad betaler jeg egentlig for?

"At skrive den slags indlæg og i den tone siger som regel mere om skriveren end om emnet." - skriver du, ja det gælder så sandelig også med omvendt fortegn.

Problemet ligger i faktafornægtelse. Her kommer en læge hjem fra et ophold i Australien og har erfaret at det ikke er midler, der mangler i det danske sundhedsvæsen, men problemet ligger i organiseringen, samarbejdet og moralen. Den danske overdødelighed er så stor, så undskyldningen og usund levevis for vores korte levealder ikke kan forsvares. Sundhedsvæsenet er ineffektivt! Der er brug for grundlæggende ændringer!

Blot til "Søren"s orientering: Jeg har i mange år betalt topskat og mener bestemt, at jeg dermed har bidraget til opretholdelse af samfundet. Og jeg føler det ikke spor uretfærdigt, at en kassedame eller pædagogmedhjælper skal have glæde af mine skattepenge, hvis han eller hun bliver syg.

Men sådan er vi jo så forskellige.

"Per Vadmand", det er ikke uretfærdigt at andre får anstændig behandling, det er der heller ingen der udtrykker på denne tråd. Jeg begynder at tvivle på din intelligens.

Alle har ret til en ordentlig behandling. Men det er fuldkommen galskab at begrunde manglende performance i det danske sundhedsvæsen med private sundhedsforsikringer.

Private sundhedsforsikringer er en klar indikator for at sundhedsvæsenet ikke fungerer. Når budgetterne per næse samtidig er i top, så er der noget helt alvorligt galt i systemet. Ikke med de private forsikringer. Kan du overhovedet fatte det? Eller er det væsentlige blot for dig at svine folk til der har overskud til at sikre sig selv når det offentlige fejler goft? Private sundhesforsikringer er at sammenligne med at have et falck abbonnement når man bor i landdistriktet hvor buschaufførerne drikker kaffe 1/2 af dagen og måske kører resten af dagen, men får løn for hele dagen. Så har man brug for bilen, hver dag. Det er det niveau vi er på i dansk sundhedsvæsen, og det er administration, initiativ og ledelse der svigter groft.

Hvorfor kan nogle centre køre masser af scanninger på udstyr til millioner og nogle ikke? Det er fordi nogle centre kan og vil sørge for at kapacitetet fyldes ud. Man kan ikke bruge en tid til scanning fra i går, ligesom man ikke har værdi i en flybillet til Nice med Ryan fra i går. En uudnytte behandling koster os alle! Det betyder også at patienter skal få fingeren ud og tage de tider der er uanset om det er kl 4, 7,13 eller 22. Ellers er man ikke interesseret og kan for min skyld kradse af.

Da jeg selv har beklaget den lavmælte debat, kan jeg hverken lade den dø nu, eller kritisere andre debattører for at tage den op.
Søren: Jeg tvivler ikke på din intelligens, men på din viden og velvilje. Olav: Ja, ideologi gør (stære)blind (også højrefløjens), og dumheder bliver ikke klogere af at gentages. Man kan fremture med påstande og man kan blande tingene sammen, men det bliver det ikke nødvendigvis rigtigere af. Og vi kan alle hente eksempler op af skuffen, der kan underbygge hvad som helst.
De offentlige sygehusafdelinger er gode til at organisere og udføre arbejdet (sådan var det i 80-erne og 90-erne, jeg tvivler på at det allerede er "løkkedes" politikerne at ødelægge det helt). De private klinikker derimod er gode til at skrive regninger ud, og begge parter har travlt med at lære af det den anden kan. Så kan vi skændes videre om man måler effektivitet på arbejde eller regninger.
Det forstyrrende moment er patienterne, og de er sjovt nok ikke ens. De forstyrrer i højere grad arbejdet end regningerne, hvilket er til privathospitalernes fordel, for deres patienter er elektive, dvs. udvalgte: Ingen akutte, ingen uberegnelige, ingen dårlige forretninger. Og indtil videre ingen forpligtelser overfor uddannelserne, det faglige miljø, udviklingen og dermed fremtiden. Enhver sammenligning bør tage højde for disse forskelle.
(Jeg venter spændt på højrefløjsideologiske replikker om udvikling og fremtid som markedsanliggender).

Lars, kernen i diskussionen er om det offentlige er "gode til at organisere og udføre arbejdet". Det er fløjtende ligegyldigt hvad private behandlinger gør i den sammenligning.

Hvorfor kommer du frem til den holdning at "det offentlige er gode til at organisere og udføre arbejdet" uden at se på andre løsninger/lande? Jeg har hver gang jeg havde kontakt med det offentlige en lang næse, forlænget sygemelding, osv. Hvorfor, når nu beløbet til dette for dette land ikke er ubetydeligt og ikke under hvad andre lande i nærmeste omgivelser spenderer. Det kan da ikke være sådan, at så snart der også er private alternativer, så er det disse alternativer der er skyld i offentlig dårskab. Det er skrupelløs offentlig spekulation og afpresning.

Der vil altid være sygehuse og afdelinger, der kører bedre end andre.
Men der er nogle patienter, der fejlagtigt tror, at et sygehus kan sammenlignes med et slagteri eller en fiskefabrik. De kan ikke forstå, at det kan være så svært at kaste de patienter op på et samlebånd og snitte dem på akkord efter klokken.

Men det er altså faktisk mere tidskrævende og uberegneligt at håndtere mange mennesker med vidt forskellige problemer, end at skære lår af døde grise.

Hvis man oplever, at privathospitaler er mere effektive, så kan det blandt andet sagtens skyldes, at de er mere specialiserede.
Jeg har også oplevet, at dækservice kan være hurtigere til at skifte dæk end min lokale mekaniker. Men derfor begynder jeg da ikke at skælde ud på min mekaniker, for enhver ved da, at man kan arbejde mere effektivt, når man er specialiseret.

Og så kan man opleve mange, som ved alt om sygehuses manglende effektivitet, fordi de selv har prøvet at sidde og vente i nogle timer, mens de kunne se, at personalet bare drak kaffe.
Jeg kender det udmærket fra mig selv, hvis man har travlt, så har man ingen forståelse.
Men det er altså bare en ualmindelig forkælet indstilling, som ikke hører hjemme på et hospital, hvor der også arbejdes med meget alvorlige sager.
Man har ingen mulighed for at vide, om ventetiden skyldes manglende vilje til punktlighed, eller om det er fordi lægen står og giver hjertemassage til et lille barn, som svæver mellem liv og død.
En læge kan ikke altid bare slippe det han har i hænderne, fordi nogen har booket en tid i hans kalender. Hvis han skulle være så præcis altid, så ville det da først gå ud over effektiviteten, for så skulle han afsætte meget mere tid til hver patient for at være sikker på altid at kunne gøre sig helt færdig til den næste.

Så længe folket ikke har forståelse for den slags ting, men i stedet tror, at sygehuspersonalet i det offentlige bare er dumme og dovne mennesker, så kan det være temmelig svært at få en meningsfyldt debat om emnet.

Rigtigt, Jakob.
Søren: Som svar på dit spørgsmål må jeg henvise til litteraturen. Den er righoldig, du kan evt. begynde med at søge på nettet. Men husk nu den nødvendige og altid årvågne kildekritik!

Jakob, Lars, alt sammen valide gode argumenter, MEN....

Det starter f.eks. med at hospitalet bygges af en arkitekt der underdimensionere gulve så de ikke kan bære udstyre, lægger sprinkler hvor baner til patientkraner skal være, døre der åbner forkert så senge ikke kan køres.... Læger som laver et indgreb i maven, fejlopererer og skjuler det med yderligere behandling. Kolleger der holder hånden over og en patient der er berøvet al fremtid. En simpel undersøgelse der ikke kan give resultat, men bare lige som for at sikre, i stedet for den rigtige analyse straks. Vi taler om afdelinger der er specialister i hver deres disciplin vedr. en "slagteri" som Jakob sammenligner det med. Her er der rigeligt plads til individuelle fejl.

En læge kan slippe hvad han har i hænderne når han har en ny tid i langt de fleste tilfælde, der ikke er akutte. På den måde kan lægen fortælle patienten at mødetid er mødetid, og forsinket frem møde koster dig, patient, og ikke andre. Jeg har fået berettet om en operation i et privat hostpital. "Mødetid på minuttet, de stod klar i fuld ustyr. behandlingsforløbet var ekstremt behageligt og afslappet fordi de virkede meget kompetent og målrettet, ingen "lille puds". Færdig , næste besøg og sådan skal du gøre, farvel." frit fra min hukommelse.

I kan komme med alle de officielle statistikker i kan opdrive (kildekritik dækker vel også offentlig kilde?), jeg har intetet godt eksempel fra det offentlige system. Ikke een gang hvor man sad og tænkte, JA - det virker. Selv dem jeg kender fra systemet er kede af systemet. Der er tilordnede lægesekretærer der blot lige skal optjene til yderligere lidt A-kasse tid, sygeplejerske der gør sig brede uden at gavne, læger med næsen i luften og uden jordforbindelse.... hu hej hvor det går. Og ingen kan berette om dårlige erfaringer fra lande og klinikker hvor det var effektivt. Det er sku da besynderligt!

Fra pålidelig lægekilde: Jeg opererer to hofter om dagen , min amerikanske kollega otte! Præcis det samme var fremme i medierne sidst sundhedssystemet var under kritik, men den gang ved sammenligning med Frankrig. Lægerne i disse lande opererer, mens de I Danmark laver alt mulig andet, bl.a. pga. janteloven. "Lægerne skal ikke forvente at vi varter dem op" lyder det fra andre faggrupper! Prøv dog at se lidt kritisk på systemet, i stedet for at bevidstløst forsvare det!

søren, hvis operationer i det offentlige måtte være dobbelt så dyre ligesom i det private, så kunne de nok også give dig en bedre service i det offentlige.
Spørgsmålet er så bare, hvor mange % mere i skat, vi vil betale, for at alle skal have kaffe og en super magelig oplevelse uden ventetid, når de skal have fjernet deres kønsvorter og have en tiltrængt lavement osv...

Jacob, jeg ville give systemet det dobbelte hvis det virkede. Det er præcist som Olav skriver, og det har intet med pengene at gøre.

En lille lære om penge, som er anerkendt viden fra det virkelige, private liv: Hvis en mand tjener få penge, så køber han intet til at forbedre sin drift, tjener han nok penge forbedres den, og tjener han mange penge laver han mindre og køber en Mercedes. Hvad de laver i det private er jeg ligeglad med, men det offentlige skal holdes på midterniveauet! Det hvor det kan betale sig at lave noget, men ikke er så lavt at niveauet falder.

Det offentlige system er hinsides enhver sund fornuft. Det hænger sammen med en ansvarsforflygtigelse, manglende respekt og en ubændig krævementatiltet fra personale og patienter. Alt sammen skaber dårlig arbejdsforhold og det har intet med penge at gøre. Giv nogle faste grænser og nogle faste opgaver, og vis døren når de ikke holdes. Der er masser af dygtige mennesker i dette system, de invalideres blot af uduelig og inkonsekvent, ofte politisk ledelse, af patienter der ikke vil bidrage til egen helbredelse og kollegaer der er bagstræberiske og med andre målsætninger.

Og som lidt ironi, hvis man nu gav det offentlige det dobbelte... hvis det er målsætningen hvorfor så ikke gå fuldt ind for et privat system der virker fortrinligt i dag og som koster, som nogle mener, det dobbelte? Det er et meget dårligt argument at penge skal forbedre det offentlige mens det dyre private skal fjernes, hvis det i sidste ende koster det samme.

Ja Olav, i sundhedsvæsenet arbejder mange faggrupper, under et stort tocifret antal overenskomster (jeg husker ikke det nøjagtige antal) og nogle af dem er elendige. Det er et problem, og hvem skal man klandre for det. "Systemet" er en uklar og alt for taknemmelig skydeskive.
Det lyder for mig som om din pålidelige lægekilde står ved en slags samlebånd, at han bistås af en sværm af kolleger og hjælpere, og at de allesammen kan sige at de opererer otte hofter om dagen. Tager jeg fejl? Det siger intet om effektivitet, kun om valg af arbejdsmetode og specialiseringsgrad.

Søren, vi kender alle historierne om fejlprojektering, operationsstuer der er for små, skyllerum der ikke kan bruges, indkøb af senge der ikke kan komme gennem dørene osv. Det har dog ikke meget at gøre med fejloperationer, så det virker ikke overbevisende at nævne det i sammenhæng. Fejl forekommer også i forretningslivet, her kalder man det risiko. Fejl forekommer i bank- og forsikringsverdenen, her er man god til at skjule det, vi ser det kun på renten og forsikringspræmien, så det gør ikke noget, det går kun ud over firmaets renommé og konkurrenceevne. Og hos administratorer, rådgivende firmaer, revisorer - vi kunne blive ved.
Fejl må ikke forekomme i sygehusvæsenet, for her står liv og helbred på spil. Når det alligevel sker, bliver det eksponeret i en grad som ingen andre steder. Selvmordsfrekvensen blandt sundhedspersonale viser at det er noget man tager sig ganske nær. Jeg kender ikke den erhvervsbetingede selvmordsfrekvens hos advokater og ejendomsmæglere.
Men jeg ved at de største fejl og de mest vidtgående planlægningskatastrofer i dagens Danmark er de politiske. For at forebygge dem er der ikke andet at gøre end at tilegne sig viden, det bedste middel mod politisk vildfarelse.
Det var også en kommentar til det sidste fra Søren, og så skal der nok ikke vrides mere ud af den klud.

Jo Lars, det kan der.

Det virker som om at fejl og mangler i sundhedsvæsenet blot skal accepteres og omfanget ikke kan debatteres i forbindelse med bevillinger. Alle andre kan sagtens måles på effektivitet, men sundhedsvæsenet kan kun måle i manglende bevillinger. Det er en tynd argumentation set i relation til virkeligheden. Der er ingen berettigelse i kritik af en privat behandling. Den private behandling udspringer af en dårlig offentlig behandling, der ikke må og kan kritiseres, men kun kan få øgede bevillinger uanset hvad.

Nej, den private behandling udsprang i Danmark af borgerlige ideologer, der fandt ud af, at man her kunne drive en kile ind i den almene, offentlige velfærd. Ved at have et privat parallelsystem til det offentlige kunne man dels sikre sig en profit, dels specialisere sig i samlebåndsoperationer, så det offentlige sad tilbage med alle de vanskelige og komplicerede tilfælde. Når man så samtidig på grund af profitten fik råd til at lokke læger og sundhedspersonale over i den private sektor med højere lønninger og andre goder, kunne man samtidig få alle, der havde råd til det, til at investere i sygeforsikringer, der sikrede dem den dyrere behandling - og betød øget profit til forsikringsselskaberne oven i købet.

Tilbage med sorteper sad så alle de, der ikke havde råd til forsikring, men måtte nøjes med en stadig mere udsultet og nedskåret (skattestop!) offentlig sektor. Og det gælder ikke kun sygehus, men også fx. kollektiv transport.

Det handler om ren ideologi, ikke spor andet.

Ja, men kirurgi er rutinearbejde, og jo mere rutine jo bedre. Jeg fik selv en hofteoperation for et år siden og ved, hvor lang tid det tager. Det tog ca 45 min for kirurgen, og det var ikke den normale proteseoperation. Jeg fik nye belægninger i hofteskålen og på lårbensknoglen, og den operation tager lidt længere tid, men så har jeg en ekstra chance da der ikke er skåret noget af knoglen. Det var på et privathospital gennem min firmaforsikring - og det offentlige lavede vist ikkeden type operationer på det tidspunkt. Jeg siger ikke at en kirúrg nødvendigvis skal lave 8 operationer om dagen, men 2 er sølle!

Og så må man jo forholde sig til overlevelsesstatistikken for kræft, som blev fremhævet efter den århusianske læges ophold i Australien, hvor overlevelseschancerne var langt større! Det er ikken oget ligegyldigt eksemple - det er helt essentielt!

Kritik er ikke altid så meget værd, hvis den ikke også er konstruktiv.
Den kontinuerlige bøvsen over sygehuspersonalet er næppe hverken berettiget eller gavnlig.
Før privathospitalernes tid havde læger den højeste selvmordsprocent, og det er ikke et ukendt fænomen, at en læge vælger den vej, fordi han har fejlet i behandlingen af en patient.
Det er for let at tro, at de ikke går op i deres arbejde, og man er med til at ødelægge den gode ånd i sektoren, hvis man hele tiden mistror og udskælder mennesker, som reelt i forvejen gør alt hvad de kan og mere til for at hjælpe de syge.

Et privathospital har langt bedre mulighed end det offentlige for at udvælge de mest overskudsgivende operationer, og alligevel er det dyrere.
Det burde for de fleste være et tydeligt bevis på, at det offentlige sygehusvæsen giver langt mere sundhed for pengene.

"Per Vadmand",
Dit mantra om at det offentlige er udsultet er en usandhed, der bare ikke holder. Intet sted på jorden har det offentlige sundhedssystem flere penge, men hold fast hvor bliver de forvaltet ad H til og hvor bliver der pivet. Det er altid nogle rige svins skyld at du ikke kan få nok eller at andre ikke gør hvad de bliver betalt for. Jeg når ikke din topskat, men jeg vil have at det offentlige levere det det burde eller lukker, alt andet er bedrageri. Og det er ikke flere penge der skal til, det er "firmaet" der bare skal køre ordentligt for det kan tilsvarende ”firmaer” godt finde ud af. For det er et firma, hvor ledelse og politik er magt, og ikke mere omsætning. Det er skrupelløst og sygt. Det er muligt Per Vadmand har aktier og en god stilling i dette "firma", men jeg er bare lønslave uden rettigheder.

Jakob, "Et privathospital har langt bedre mulighed end det offentlige for at udvælge de mest overskudsgivende operationer, og alligevel er det dyrere." - det er forkert. Det private tager den pris de kan tage, fordi der ikke er alternativer. Hvis du f.eks. skal have en knæoperation vil du i det offentlige få en tid til undersøgelse, typisk om 4-7 mdr., den evalueres og så får du tilbudt en operation hvis nødvendig. Er det en kikkertoperation kan det ske at der først laves en kikkertundersøgelse og så besluttes der om det skal opereres i en ny operation. I en privat behandling får du tid til forundersøgelse samme sted, som hvis det var offentligt betalt, men nu kun ugen efter, yderligere en uge efter er der så en kikkertoperation, hvor du samtidig behandles hvis det er nødvendigt, og hvis det er teknisk muligt. Kan du se forskellen? Det er samme klinik, samme læger og sygeplejere. Grunden til det er sådan er at det offentlige har et antal behandlinger afsat og når de er brugt op vil man ikke betale for flere. De bruges så til private behandlinger til en højere pris, per behandling, men du er færdigbehandlet. Så lur mig om ikke samfundet har fået en billigere løsning, og en person der er hopla på arbejdsmarkedet meget hurtigt igen. Denne allokering eller prioritering er politisk bestemt, hvad vil vi betale mest for at få behandlet. Hvad er det altså der er vigtigt at behandle i dette samfund og til hvilken pris. Vi ender igen ved spørgsmål som...når man har røget hele livet, drukket det der var muligt, har man så krav på mere behandling af livsstilssygdommen end en der ved et hændeligt uheld får et kompliceret brud? Bare som eksempel.

søren, jeg er overbevist om, at vi vil få meget mere for de samme penge, hvis kræfterne bliver samlet i det offentlige sygehusvæsen igen. Jeg har ikke oplevet, at noget er blevet bedre eller billigere fordi privathospitalerne er blevet indført, nærmere tværtimod.

Jakob, derhen er vi enige.
Kræfterne skal samles i det offentlige. Men det er ikke penge. Det er arbejdsglæde på baggrund af fortjent respekt og samarbejde på grund af gensidig faglig respekt der skal genindføres. Det er gået fløjten. Der skal bygges om i ledelse og hoveder i det offentlige syghusvæsen, og i hovederne på patienterne. Det har alle muligheder for at blive verdens dyreste OG bedste. Skal der en smule penge til er det ok, men først skal der "ryddes op" i arbejdsgange mv.

Se forøvrigt denne artikel fra i dag:
http://jp.dk/indland/article1208626.ece
- håber det kan blive realitet og ikke er en gang varm luft fra politikerne.

Blot en kort bemærkning til de som ville hævde at vi bruger for mange penge på sundhed i DK:
http://www.who.int/whosis/database/core/core_select_process.cfm?strISO3_...

Danmark ligger i den europæiske midterklasse, under ikke blot vores skandinaviske naboer, men også f.eks. Frankrig og Tyskland.

Flere penge er naturligvis ikke automatisk lig med bedre (verdens nummer 1 er USA...). Men det skader på den anden side nok heller ikke. Især ikke når et system er så åbenlyst underfinansieret som det danske. At hæve vores finansiering af det offentlige sundhedssystem til samme niveau af BNP som i f.eks. Norge og Sverige ville tilføre ca. 10-20 milliarder kroner om året.

Det er utroligt at læse alle de indlæg, der kloger sig på sundhedssystemet. Endnu mere utroligt at læse enkeltstående eksempler, f.eks. en 20 minutters forsinkelse, der bruges til en generalisering af det offentlige systems dårligdomme. Men det er direkte kvalmende at læse den foragt, mange udviser over for sundhedspersonalet.

Når man selv netop har været gennem et fuldstændig gnidningsfrit forløb over det sidste år med kræftoperation, scanninger, strålebehandling og kemo, og opfølgende kontrolbesøg - med et gennemført professionelt, omsorgsfuldt og hårdt arbejdende personale på alle niveauer og i alle afdelinger, bliver man vred over at læse den slags. Min behandling er foregået på et offentligt sygehus, der udover stor ekspertise på et utal af lægelige specialer også varetager uddannelse af både læger og sygeplejesker og tilmed har omfattende forskningsforpligtelser. De skal ikke bare tage sig af de komplicerede sygdomsforløb - jeg kan hilse og sige, at der ikke er to ens kræftpatienter, alle skal have tilrettelagt individuelle behandlingsforløb - men de skal også tage sig af de simplere kirurgiske indgreb inden for behandlingsgarantien og tage sig af medicinske og psykiske patienter med langvarige indlæggelser.

Alt det kan privathospitalerne vælge fra. De nøjes med de rentable behandlinger, tilbyder kun kortvarige indlæggelser, og de har hverken uddannelses- eller forskningsforpligtelser, der skal passes ind i hospitalets overordnede logistik. Og så får de gudhjælpemig næsten dobbelt betaling for nøjagtig samme behandlinger, der også kræves af det offentlige.

Man behøver ikke være professor i økonomi for at regne ud, at en privat virksomhed skal generere et overskud til aktionærerne - vi taler jo ikke non-profit foretagender her. Og det kan umuligt blive andet end dyrere for skatteborgerne, som betaler hovedparten af behandlingerne på de private hospitaler. Regeringens newspeak er at kalde privatisering af den offentlige sektor for behandlingsgaranti - og befolkningen hopper på den. Denne regering har haft som sit mål at afvikle den offentlige sektor, og den er godt på vej i sundhedsvæsenet, hvis der ikke snart råbes meget højt. Så lad endelig denne debat fortsætte - for samme tendenser er på vej ind i alle andre sektorer, nu med newspeak som strukturreform og kvalitetsreform (smag lige på det ord!). Utroligt at suffixet 'reform' kan få så mange til at blive både blinde og døve.