Nyhed
Læsetid: 1 min.

RUC’s økonomi i krise

Roskilde Universitetscenter har igen et millionunderskud og bliver nødt til at fyre 20-30 ansatte. Økonomien og administrationen sejler. Medarbejderne er utilfredse og vantrives, viser en undersøgelse af arbejdsmiljøet på stedet
RUC har igen et millionunderskud og bliver nødt til at fyre 20-30  ansatte. Økonomien og administrationen sejler. Medarbejderne er utilfredse og vantrives, viser en undersøgelse af arbejdsmiljøet på stedet
Indland
12. december 2007

I går eftermiddags fik alle ansatte på Roskilde Universitetscenter (RUC) en kedelig julemail fra ledelsen: Bestyrelsen har besluttet, at universitetet skal have en opsparing på 15 mio. kr. på næste års budget til uforudsete udgifter. Ifølge mailen til de ansatte kan det »desværre føre til afskedigelser i størrelsesordenen 20-30 personer.«

Fællestillidsmand for det videnskabelige personale, Kenneth Reinicke, frygter for, hvordan fyringer vil efterlade universitetet: »Vi har aldrig været ude for fyringer i den her størrelsesorden før, og det skal oven i købet gå vældig stærkt med dem. Det er kontroversielt, at bestyrelsen vil spare op samtidig med, at vi skal spare ude i de lokale miljøer,« siger Kenneth Reinicke. RUC har haft underskud siden 2003, og universitetsdirektør Peter Lauritzen beklager den dårlige økonomi:

»Jeg er helt enig i, at det er en alvorlig økonomisk situation, RUC er i med disse underskud år efter år, og derfor har bestyrelsen ønsket at sikre, at man for 2008 kommer ud med et overskud. Derfor laver vi nu budgettet på en ny måde, hvor der er en reserve på 15 mio. kr. til uforudsete udgifter,« siger han.»citat,« siger han.

Beslutningen kommer efter flere ansattes hårde kritik af ledelsens manglende økonomiske overblik. Bl.a. har institutterne endnu ikke har fået at vide, hvor mange penge de får til næste år. Også en ny arbejdsmiljøundersøgelse kritiserer universitetets øverste ledelse og viser blandt andet, at hver tredje medarbejder overvejer at søge væk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Denne institution er en fejltagelse.

Nedlæg den og brug pengene på de øvrige universiteter.

Nej da, indfør bruger betaling 100 % på alle videregående uddannelser, så kan vi nedlægge halvdelen af universiteterne. Derefter skær grundskolen ned til 7 år, så sparer vi yderligere penge.

Nej da, indfør bruger betaling 100 % på alle videregående uddannelser, så kan vi nedlægge halvdelen af universiteterne. Derefter skær grundskolen ned til 7 år, så sparer vi yderligere penge.

Hvis en tredjedel af medarbejderne søger væk, er problemet om besparelser i og for sig løst, og hvad skal man så hænge utilfredsheden op på.
Både i 80erne og 90erne er folk søgt væk fra RUC uden det nødvendigvis har skyldtes problemer på RUC, men simpelt hen for at bruge evnerne andetsteds, og sådan er det vel til dels stadig væk.

Som RUC'er siden 1993, studerende og ansat, har jeg aldrig oplevet noget lignende den situation, universitetet står i nu.
Jeg undrer over, at Information ikke har gjort noget for at få den tidligere ledelse i tale.
Det må enten være der, ansvaret for den nuværende økonomiske ballade ligger eller også har den da krav på at komme til genmæle.
Jeg er i hvert fald blevet nysgerrig efter at vide, hvordan man i 35 år har kunne styre et universitet uden økonomiske problemer med en meget lille administrativ stab, sådan som det fremgår af artiklen. Det er der sikkert også andre, som kunne lære noget af med udsigt til lavkonjunktur.

De forestående nedskæringer på RUC er en fæl trussel mod et universitet, der med mange borgerlige politikeres øjne har været hængt ud som særlig innovativt, sælig eksperiminenterende og særlig samarbejdsorienteret. - men desværre på en måde, der bryder med mere småborgerlige konformitetsidealer.

Det er tilsyneladende DR om igen. Mann merkt die Absicht und wird verstimmt.

Åbent brev til RUC's bestyrelse

Universitetsdirektøren Peter Lauritzen siger på Hippocampus’ hjemmeside at målet for ’direktion og bestyrelse’ er at RUC skal have en ’bedre og sund økonomi’, nærmest indikerende at medarbejdere og studerende ikke også gerne ville have det.

På trods af forringelserne af demokratiet i universitetssektoren generelt og på RUC måske i særdeleshed, så har alle medarbejdere og studerende en dedikeret interesse i at sikre RUC's fremtid, ikke kun økonomisk, men også uddannelses- og forskningsmæssigt. Ikke kun fordi vi gerne vil beholde vores job og være sikre på at få den ’undervisning til aller højeste niveau’ som det så flot hedder på hjemmesiden, men fordi mange af os der er tilknyttet RUC har vores hjerte her. Vi tror på pædagogikken, på den stærke kritiske forskning og på de fantastiske fællesskaber som RUC danner rammen om. Hvad nogle af os (LÆS: mange af os) IKKE tror på – er ledelsen. De har melet deres egen kage med flere topposter og højere lønninger men har ikke stukket en finger i jorden blandt ’fodfolket’.

RUC’s profil har hidtil været at repræsentere et potent alternativ til ’verdensklasseuniversiteterne’ fordi vi er forankret i Danmarks brede befolkning, erhvervene og den aktuelle politiske debat. Skal en autoritær ledelse med hul i lommerne virkelig have lov til at formøble vores gode ry? Guderne vide at akademikere kan være navlebeskuende og anti-autoritære, men det er også dem der bærer det store arbejde i dagligdagen og som står med hovederne i stilling når der er brug for ny viden og refleksion over gammel. Faktum er at da Rektor Paul Holm startede i sit job, var RUC ikke i økonomiske problemer, nu talrige uigennemtænkte reformer, ’restruktureringer’ og policy-skrifter som indlæg i aviser senere, er vi.

Kan det virkelig være rigtigt at medarbejdere og studerende alene skal betale prisen, og oven i købet indirekte få skudt i skoene at vi ikke har en interesse i at sikre RUC’s økonomi.

Jeg kan sige uden at tøve at jeg tror på RUC – og jeg vil gerne udfordre RUC's bestyrelse til at vise mig at DE gør. Tal med os – aktiv deltagelse og gode praksisfællesskaber – er det kun noget I sælger os på til de studerende, men som I ikke selv føler jer forpligtiget på?

Svaret på Sussi's sidste spørgsmål er vist desværre et rungende JA.

Hele forløbet siden universitetsreformen og Poul Holm ramte RUC har været et eksempel på dette (Og det er jo heller ikke det mandat de har fået af ministeriet).

RUC har før haft økonomiske problemer, men har aldrig før haft en ledelseskrise som denne - Takket være universitetsreformen kan den ikke løses ved at der vælges en anden bestyrelse og især en anden rektor - Det var jo ellers fordelen ved en demokratisk struktur, at alle har et medansvar for problemerne, om ikke andet i kraft af de ledere de har valgt.

Grunden til at det ikke længere kan lade sig gøre at lede RUC med en lille centraladministration, er jo nok at det forudsætter en ledelsesform hvor medarbejderne og de studerende tages med på råd og derfor også har incitament til at implementere beslutningerne. Et enevældigt dekretstyre kræver jo også et stort embedsapparat til at impementere og kontrollere dekreternes gennemførsel.

Det er jo ikke tilfældigt at det var under de enevældige monarkier i Europa, at det statslige bureaukrati voksede sig stort.

Når der så dertil lægges, at den nye universitetsstruktur kræver høje lederlønninger og mangedobling af ressourcerne til branding og søgning af forkningsmidler, da det nye mantra jo er konkurrenceudsættelse, så kan det jo være en del af forklaringen på at tiden er løbet fra et lille administrationsbudget.

Omvendt har jeg som medlem af "den gamle ledelse" (KON/BFU) på RUC været med til at spare 20 millioner på et årsbudget (Heller ikke dengang kunne man altid regne med STÅ-prognoserne), uden at vi af den grund måtte ty til fyringer (Eller for den sags skyld til rundbarbering af studenterorganisationernes budgetter og aktiviteter), så som sædvanlig taler Poul Holm mod bedre vidende, når han påstår at bestyrelsens beslutning om at finde 15 millioner pr. automatik fører til fyringer.

(Men det undrer mig ikke, at han endnu engang fralægger sig ansvaret)

Selv om Poul Holm symboliserer den nye stil på RUC, og selvom han nok er den rektor i Danmark, der har været bedst til udelukkende at implementere alle de negative konsekvenser af universitetsreformen, så er han nok ikke den eneste ansvarlige - Spørgsmålet er om beslutningen er taget af bestyrelsens formandsskab udenom bestyrelsen (En mulighed der jo ellers altid har været argumentet for lukkede bestyrelser).

Uanset hvis skylden er (og en god del af den ligger hos Helge Sander, regeringen og socialdemokratiet, der indførte denne ulyksalige ledelsesmodel), så står det soleklart for mig, at uanset hvilke nødvendige eller unødvendige økonomiske dispositioner der skal foretages, så kan Poul Holm ikke fortsætte som rektor.

Det er simpelthen ikke muligt effektivt at lede et universitet (eller for den sags skyld nogen anden virksomhed), når man i den grad har mistet medarbejdernes tillid.

Den eneste måde den tillid kan genoprettes på, er ved at udskifte ledelsen - Det ville enhver privat virksomhedsbestyrelse havde indset for længst.
Alternativet er at udskifte stort set alle andre ansatte (Hvilket måske er en løsning på en pølsefabrik, men næppe på et universitet)

Deværre er der ikke nogen på RUC, der kan udskifte det flertal i bestyrelsen (Genial konstruktion Sander!), der har ansvaret for at ansætte og beholde katastrofen Poul Holm.

Jeg ønsker al mulig held og lykke til mit gamle universitet - Der er vist kraftigt brug for det!

Derudover skal jeg endnu engang erindre om, at loyalitet overfor universitetet ikke er ensbetydende med loyalitet overfor ledelsen - I dette tilfælde snarere tværtimod!

Hilsen

Jeppe Hus 09.1, SAMBAS årgang 1993