Læsetid: 2 min.

Sådan ødelægges en mønsterskole

Jagtvejens Skole på Nørrebro har en forbilledlig integration af børn i specialklasser, men nu skal disse klasser flyttes til en anden bydel. Skolelederforening advarer mod kommunens beslutning
Indland
6. december 2007

Københavns Kommune har besluttet at splitte et særligt skolepædagogisk arbejde på Nørrebro, som ellers kaldes velfungerende. Årsagen til indgrebet er ikke faglig, men begrundet i kommunens gabende hul i børne- og ungebudgettet, som har fået embedsmænd og politikere til at gå på jagt efter besparelser.

Den lille Jagtvejens Skole skal - for at nedbringe udgifterne til administration og ledelse - sammenlægges med Havremarkens Skole. Begge skoler ligger på det centrale Nørrebro.

I forbindelse med sammenlægningen har rådhuset gennemtvunget, at en velbesøgt specialklasserække, der omfatter 1.-10. klassetrin, skal fjernes fra Jagtvejens Skole. Specialklassernes omkring 100 elever, som tæller mange tosprogede børn med sociale problemer, vil blive flyttet til en skole i en anden bydel, Østerbro.

Hermed afbryder kommunen det særlige samarbejde, der gennem en årrække er opbygget omkring de stærke og svage elever på Jagtvejen Skole, ligesom en del af eleverne i specialklasserne vil få så langt til skole, at de må køres frem og tilbage mellem hjem og skole i taxa.

Kommunen har med sin beslutning siddet protester fra såvel Jagtvejens Skole som de faglige organisationer overhøring.

Københavns Lærerforening advarer mod at flytte specialklasserækken fra Nørrebro, og Københavns Skolelederforening skrev i sit høringsvar inden beslutningen, at begrundelserne for indgreb over for Jagtvejens Skole er "helt uforståelige", fordi flytningen af specialklasserækken til en anden bydel er "uhensigtsmæssig", når så mange af eleverne netop kommer fra lokalområdet. Omkring 70 procent af eleverne i specialklasserne på Jagtvejens Skole bor på Nørrebro.

Børns vilkår forringes

"Mange forældre med anden etnisk baggrund har i forvejen svært ved at acceptere, at deres børn henvises til et specialtilbud. Det er vores erfaring, at disse forældre lettere kan acceptere tilbuddet, fordi specialklasserækken ligger i nærheden af bopælen og er en naturlig og velintegreret del af en almindelig folkeskole," siger formand for skolebestyrelsen på Jagtvejens Skole Anne Lise Hansen og kalder det et enestående tilbud, at der findes et fritidshjem og en skole på Nørrebro, som i fællesskab kan varetage både specialklasse- og normalklasseelevernes behov. I stedet for at isolere elever med indlæringsvanskeligheder har Jagtvejens Skole betjent sig af en inkluderende pædagogik.

"Alle elever leger side om side. Eleverne i specialklasserækken profiterer klart af at kunne spejle sig i normalklasseeleverne," siger Anne Lise Hansen og påpeger, at integration af specialbørnene og deres fritidshjem i et nyt miljø vil være så tung og krævende en proces, at børnenes vilkår forringes i årevis.

Det er Jan Andreasen ikke enig i. Han er medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne og har i Børne- og Ungdomsudvalget fulgt aftalen om de københavnske skolesammenlægninger helt til dørs.

"Den særlige integration mellem special- og normalklasser, der tales så meget om på Jagtvejens Skole, foregår jo slet ikke i timerne, men kun i frikvartererne og uden for skoletid," siger han og fastholder, at dette vil kunne genskabes på den skole, hvortil specialklasserne flyttes.

Han er heller ikke bekymret over længere skoleveje for specialklasseeleverne. "Mange af dem bor på kanten til Østerbro og vil ikke få længere til skole," siger han.

Jan Andreasen er i øvrigt medlem af skolebestyrelsen for Havremarkens Skole, som Jagtvejens Skole skal sammenlægges med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her