Læsetid: 5 min.

'Tænk, hvilken fantastisk bro mellem fortid og fremtid'

Fremtidens nationalgalleri skal både lodde dybden, sondere overfladen og binde fortid og fremtid sammen med kunsten som det poetiske mellemled. Det mener Statens Museum for Kunsts nye direktør Karsten Ohrt, der satser på samarbejde fremfor separatisme
31. december 2007

Der var engang, hvor virkeligheden kunne gengives i ét, velordnet billede. Det var før, verden gik af lave, og før naturvidenskaben overtog kirkens hellige mission med at forkynde sandheden om det hele.

De fleste kunstkyndige er enige om, at det moderne gennembrud kan iagttages hos de franske impressionister. Det er simpelthen selve kosmos, der står og ryster og falder fra hinanden i Claude Monets Katedralen i Rouen. For Statens Museum for Kunsts nye direktør Karsten Ohrt kan man imidlertid spore virkelighedens opløsning som én fortælling langt tidligere. Selv mener han at have påvist et krakelerende verdensbillede allerede hos vores egen C. W. Eckersberg, der jo ellers om nogen gik op i en sandfærdig skildring af det sete.

Statens Museum for Kunst blev i princippet etableret i 1849 med overdragelsen af de kgl. kunstsamlinger til statens eje. Eftersom kunstindkøb før denne tid havde været dikteret af den enkelte konges smag, behov for udsmykning og budget i øvrigt, stod rigets første kunsthistoriker N. L. Høyen over for lidt af en udfordring, da han skulle skabe sammenhæng i den enorme samling.

I tråd med tidsånden gik Høyen kronologisk og stærkt nationalistisk til værks. Danmarks nationale kunstsamling skulle ikke alene reflektere rigets økonomiske formåen og store åndsevner. Den skulle yderligere afspejle nationalstaten som et civilisationens foreløbige højdepunkt med guldalderlandskabet som periodens foretrukne genre.

Planer om samarbejde

Karsten Ohrt har kun siddet et par måneder i direktørstolen på Statens Museum for Kunst, men han har alligevel haft tid nok til at lægge en lang række konkrete planer for museet. Som direktør vil han gerne øge nationalsamlingens historiske tyngde, men samtidig åbne op for en lettere og mere dynamisk præsentation af kunsten.

"Dét jeg er optaget af nu, er de store træk for museet. Vi har en trekant, der skal samles: Det ældre, det moderne og det samtidige. Rundt omkring i Europa er denne trekant blevet brudt mange steder, tænk bare på Moderna Museet i Stockholm, som er adskilt fra de ældre samlinger. Jeg mener, der er noget unikt over at have den historiske linje 700 år tilbage i tiden samtidig med, at vi her i huset kan vise den nyeste kunst. Men jeg vil også arbejde på at gøre museet hurtigere og give det mulighed for at rykke mere spontant på de rigtige kunstnere og værker. Det er meget vigtigt at kunne rumme begge dele."

Karsten Ohrt kommer fra en baggrund som kunsthalchef for Brandts i Odense og mangeårigt medlem af Ny Carlsberg Fondets direktion. Han er en mand, der er vant til at handle både foran og bag kulisserne, og det står i løbet af interviewet med Informations udsendte hurtigt klart, at der i hvert fald er ét afgørende punkt, hvor Ohrt adskiller sig markant fra sin forgænger som direktør for Statens Museum for Kunst.

"Jeg mener jo, vores muligheder i meget høj grad handler om at samarbejde. Som nationalgalleri er tiden inde til at revurdere vores rolle. Vi var de store, men det er ikke sikkert, vi bliver ved med at være det. Overalt fusionerer institutioner og museer for at kunne trække på hinandens viden og kompetencer, og det er meget vigtigt, at vi tager del i denne udveksling. Det er f.eks. naturligt, at Statens Museum for Kunst samarbejder med museer som Louisiana og Ny Carlsberg Glyptotek om udstillinger og udlån af værker og koordinerer programmet, så man undgår uheldige sammentræf som Matisse-udstillingerne, der i sin tid fandt sted samtidig her i huset og på Louisiana."

Det folkelige museum

Statens Museum for Kunst har ikke altid haft lige let ved ramme balancen mellem udstillingernes folkelige appeal og kunstneriske dybde. Eksperimenter som Erik Mortensens kjoler, Tage Andersens blomster og senest Georg Jensens sølv trak i publikum, men blev samtidig fordømt af kritikerne for deres letbenede dialog med kunsten. Karsten Ohrt vægter det kunsthistoriske arbejde med kunsten højt, men han er ikke blind over for nødvendigheden af at udfolde resultatet af dette arbejde på en publikumsvenlig måde.

"Jeg synes ikke, som Goethe siger, at bare der kommer to mennesker, som får ændret deres liv, så er det godt nok. Her kommer 420.000 besøgende om året, og de skal alle føle sig velkomne og føle, at de får en meningsfuld oplevelse. Jeg gør meget ud af at prøve, at finde meningsfulde sammenhænge her i huset. Og her er det en fordel at være ny. Jeg får hver dag øje på nye muligheder i rummene og samlingerne og ser hele tiden nye korrespondancer mellem værker og kunstnere."

Selvom den danske kunst og kunsthistorie i sagens natur fylder godt på vægge og gulve i nationalgalleriet, så køber museet også en del international kunst. På spørgsmålet om, hvor i verden direktøren har tænkt sig at spendere museets indkøbsbudget, forbliver Karsten Ohrt imidlertid hemmelighedsfuld.

"Det, det handler om, er at finde de vigtige ikoner i vores tid. Man kan jo ikke købe det hele, så vi er nødt til at sondere terrænet og så lægge et snit dér, hvor vi synes, den mest interessante kunst bliver skabt. Hvor vi præcist kigger hen, kan jeg ikke løfte sløret for endnu. Men vi er netop nu i færd med at tilrettelægge en stor udstilling af samtidskunst, der skal finde sted til næste år. Den hedder "Reality Check", og den ser nærmere på det dokumentariske aspekt af samtidskunsten. Til udstillingen inddrager vi både pladsen foran museet og søen bagved. Det bliver en udstilling, der kommer til at tegne vores internationale linje for de kommende år."

Den digitale udfordring

En af de store udfordringer for fremtidens nationalgalleri ligger i kravet om bevaring af de mange nye medier og digitale, elektroniske og performative former for værker. Skal museer f.eks. kunne erhverve immaterielle eller tidsbegrænsede værker, og dermed udfordre det klassiske objektbundne værkbegreb?

"Selvfølgelig skal vi derud. Jeg er meget optaget af de digitale medier. Vi har for tiden et forskningsprojekt i gang om dansk kunst på internettet, og vi skal have digitaliseret hele den nationale kulturarv. Det er et samarbejde mellem de store rigsinstitutioner, og det er frygteligt dyrt. Nogen taler om omkostninger i størrelsesorden med en mindre bro. Men som det er blevet sagt: Tænk, hvilken fantastisk bro mellem fortid og fremtid."

Reality Check. Statens Museum for Kunst. September 2008-januar 2009

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu