Læsetid: 2 min.

Terrorlister vækker politisk bekymring

Terrorlisterne befinder sig i en gråzone mellem den lovgivende og den dømmende magt, mener de radikale. Der er brug for at se på, hvilke organisationer, der ender på listerne, lyder opfordringen oven på frifindelsen af Fighters&Lovers
Frifrindelsen i den såkaldte Fighters&Lovers-sag, hvor syv stod tiltalt for at samle ind til organisationerne FARC og PFLP, som begge optræder på EU-s terrorliste, viser, at der er brug for at se nærmere på terrorlisterne, mener politikere.

Frifrindelsen i den såkaldte Fighters&Lovers-sag, hvor syv stod tiltalt for at samle ind til organisationerne FARC og PFLP, som begge optræder på EU-s terrorliste, viser, at der er brug for at se nærmere på terrorlisterne, mener politikere.

John Mcconnico

15. december 2007

Husker De den gode gamle børneleg: Tænk på et navn?

Nogenlunde så tilfældigt er både EU's og FN's terrorliste sammensat, mener SF's retsordfører Anne Baastrup. Torsdag blev syv anklagede frifundet i den såkaldte Fighters&Lovers-sag, hvor de stod tiltalt for at samle ind til organisationerne FARC og PFLP, som begge optræder på EU's terrorliste. Politikerne ønsker ikke at kommenterer den konkrete dom, før ankefristen er udløbet, men den generelle holdning er, at listerne er tvivlsomme.

"Det er klart berettiget at stille spørgsmålstegn ved, hvilke organisationer der kommer på listen og hvilke, der ikke gør," siger den radikale retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

Retsordfører Tom Behnke (K) påpeger, at listerne skal fungere som rettesnor for, hvad man som borger kan engagere sig i.

Men han medgiver, at det er problematisk, når retten underkender listernes gyldighed.

"Det giver stof til eftertanke i forhold til, om man skal revurdere, om de pågældende organisationer skal være på listen, hvis vores eller andres domstole vurderer, at der ikke er tale om en terrororganisation. Så bør de, der står for listerne, se på, om listerne fortsat er i orden," siger han.

Enstemmig tilfældighed

Tom Behnke understreger, at begrundelserne for diverse domme skal medtages i vurderingen af, om en organisation skal optræde eller fjernes fra listen. EU's terrorliste er vedtaget med enstemmighed, men ifølge Anne Baastrup er den altså mere eller mindre tilfældig. Hun henviser til, at der ikke er sammenhæng mellem EU's og FN's liste, og at både Spanien og Nordirland i EU-regi bidrog med navne, som ikke optræder hos FN.

"Det i sig selv giver en usikkerhed om retsstillingen. Jeg så gerne en grundig analyse og en international domstolskontrol, der kunne lave regler for, hvordan man ender på listen, og hvordan man kommer af den igen," siger Anne Baastrup.

Ifølge Enhedslistens Line Barfod bør listerne helt afskaffes.

"Det er absurd, at der skal sidde nogle byretsdommere og tage stilling til det politiske spørgsmål om, hvorvidt man opfatter en bevægelse som en terrororganisation," siger hun og understeger, at listerne forhindrer folk i at arbejde for fred. Derfor har den norske regering også afvist at bruge listerne, påpeger Line Barfod.

"Fra den lovgivning blev indført, har det været umuligt for folk at vide, om de kunne risikere at komme i politiets eller PET's søgelys," siger hun om den usikkerhed om listernes gyldighed, der ikke blev mindre med torsdagens frifindelser.

Europæisk utilfredshedl

Men uanset hvordan sagen ender, er der behov for at tænke terrorbekæmpelsen forfra, mener Simon Emil Ammitzbøll og henviser til, at den danske lovgivning fra 2002 blev foretaget på baggrund af panik efter 11. september.

Simon Emil Ammitzbøll efterlyser en dansk terrorkommission, som kan gennemgå de forskellige anti-terrortiltag og deres reelle effektivitet.

"Da det ikke er domstolsbesluttet, befinder vi os i en gråzone mellem den lovgivende og den dømmende magt i systemet," siger Simon Emil Ammitzbøll.

Utilfredsheden med terrorlisten og de mange andre omfattende tiltag i terrorbekæmpelsens navn er en generel europæisk tendens, mener forsker fra den uafhængige tænketank, Centre for European Reform i London, Hugo Brady.

"Europæerne ser dem som forældede uden tilfredsstillende muligheder for at revidere dem, og folk er nervøse over den manglende gennemsigtighed. Det ser også ud, som om listerne ikke bliver taget lige så alvorligt mere," siger han til Berlingske Tidende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Petersen

Jeg er meget på linie med Enhedslisten. Det er en stor fejl, at der nogensinde er lavet de såkaldte terrorlister. Det virker fuldstændig vilkårligt, hvilke organisationer, der kan risikere at havne på disse lister. Hvilke retsprincipper er afgørende for, om en organisation ifølge EU skal stå på terrorlisten? Som anført i artiklen kan det ikke være danske normer for lovgivning, der gør sig gældende, da byretsdommen om Fighters+Lovers ikke mente, at EU's terrorliste i sig selv er nok til at vurdere, om det er en overtrædelse efter §114 (terrrorparagraffen) at støtte en organisation, der står på EU's såkaldte terrorliste.
En naturlig konsekvens af byretsdommen må være, at Politiet tilbagekalder de skridt, som de har taget mod diverse hjemmesider i Danmark, som i sin tid havde bragt foreningen 'Oprør's opfordring til at støtte FARC (i Colombia) og PFLP (i Palæstina)

Ulrik Høstblomst

Synes lige det er passende at genoptrykke den her ..........

fra Foreningen OPRØR

Den danske forening Oprør inviterer alle europæiske demokrati- og solidaritetsbevægelser til at være med i en samlet udfordring rettet mod national terrorlovgivning, EU's terrorliste og den internationale 'krig mod terror'.

Den aktuelle terrorlovgivning bruges af europæiske regeringer til at gennemføre begrænsninger i borgernes ytringsfrihed og politiske rettigheder, herunder retten til at formidle moralsk og materiel støtte til modstands- og befrielsesbevægelser i verden.

I det forløbne år har Oprør offentligt, og i direkte strid med dansk terrorlovgivning, overført betydelige beløb til Folkefronten for Palæstinas Befrielse (PFLP) og Colombias Væbnede Revolutionære Styrker (FARC). En vigtig målestok ved valg af de organisationer, vi ønsker at støtte, er at organisationerne kæmper for sekulære, demokratiske og humanistiske mål.

De danske justits- og politimyndigheder har i månedsvis efterforsket sagen, under stærkt pres fra den colombianske regering; men der er hidtil ikke blevet rejst tiltale mod Oprør. For at fremme efterforskningen har både Colombias ambassadør til de nordiske lande og vicepræsident Santos besøgt København, og haft samtaler med udenrigsministeren og repræsentanter for justitsministeriet.

Vi appellerer til andre europæiske organisationer om at gå sammen med os i fortsat modstand mod de europæiske terrorlove og EU's terrorliste.

Vi foreslår en kampagne med følgende elementer:

- Pengeindsamling i hvert land med en liste over alle dem, der vil stå frem som medunderskrivere. Det frarådes at åbne konti, da disse kan blive beslaglagt.

- Hvert af de deltagende lande må nå op på mindst 100 underskrifter og 1000 Euro. Det er naturligvis til stor fordel for kampagnen, hvis offentligt kendte personer kan inddrages heri.

- Det er vigtigt at udgive offentlig information om initiativet, når disse mål er nået, eller når det bedst passer ind i det lokale kampagneforløb.

- En konference med alle de deltagende organisationer afholdes i København, eventuelt i november i år. Her vil en kollektiv overførsel af de indsamlede midler til befrielsesbevægelserne blive offentliggjort. Samtidig udsender konferencen en samlet erklæring mod europæisk terrorlovgivning og den internationale 'krig mod terror'.

Vi håber at denne appel bliver positivt modtaget af jeres organisation, og at initiativet kan blive videreudviklet på en så dristig måde som det overhovedet kan lade sig gøre i forhold til hvert enkelt lands muligheder.

The association ‘Rebellion’ can be contacted at following postal address:

Foreningen Opror
C/O Blaagaardens Medborgerhus
Blaagaards Plads 3
2200 Copenhagen N
Denmark

email: opror@linuxmail.org
Internet: www.opror.net

Trods anklager Lone Damgaards elendige arbejde i sagen har anklagemyndigheden valgt at appellere.

Bliver anklageren i Landretten af samme kaliber, har de sigtede intet at frygte.

Men værre er det, at appellen også er et signal om, at de herskende politiske partier har svært ved at acceptere internationale regler for frihedsbevægelsers aktiviteter.

Som det blev dokumenteret i byretten, falder FARC ind under FNs regler om legale frihedsbevægelser.

Dissensen i dommen gik på FARCs brug af upræcise våben. FARC burde i den sammenhæng ikke have noget at frygte, set i forhold til en supermagts brug af klyngebomber, der udgør en langt større trussel mod civile - og især børn.

Det er derfor problematisk at justitsministeren, som landets øverste anklagemyndighed, søger at stille lighedstegn mellem lovlige frihedsbevægelsers aktiviteter og terrorisme, ved at tolke de internationale bestemmelser på en måde, der skævvrider intentionerne bag bestemmelserne.

Fighter+Lovers sagen har udviklet sig til at være en politisk retssag om frihedsbevægelser skal stemples som terrorbevægelser.

Der al mulig grund til at advare om den glidebane, det kan føre tolkningen af politiske aktiviteter ind på.