Måske hænger der snart et overvågningskamera på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevard på Nørrebro, dér hvor den 19-årige italienske turist Antonio Currà blev stukket ned for fire år siden.
"De rigtig hårde og rå sager foregår dér," siger medlem af Borgerrepræsentationen Jan Andreasen (S), der derfor vil foreslå overvågningningskameraer på Nørrebro og andre steder, hvor det er "nødvendigt og hensigtsmæssigt".
Men reaktionen i bydelen er blandet.
"På den ene side er der flere og flere, der bliver overfaldet. Man hører om knivstikkeri. På den anden side er det noget underligt noget, at man skal overvåges. Men jeg hælder nok til, at det er en god idé," siger Sara Wernery, der går forbi mindesmærket for Antonio Currà med sin barnevogn.
"Det er fint. Så kan man se, hvem det er, hvis der er nogen, der stjæler," siger 'Nazims mor'. Hun er den næste, der drejer om hjørnet sammen med Nazim og to andre børn.
"Der sker mange ting, og så kan man finde dem, der har gjort det," siger også Karoline Slettedal og krydser gaden.
Erfaring fra London
Socialdemokraternes Jan Andreasen har selv haft volden på Nørrebro tæt på. I starten af maj blev hans 15-årige datter overfaldet ikke mindre end to gange. Første gang var på Assistenskirkegården, og en uge senere skete det på Kapelvej lige op ad kirkegården. Begge gange ved højlys dag. Pigerne, der overfaldt politikerens datter på kirkegården, blev senere snuppet af politiet. De var nemlig så letsindige at gentage forbrydelsen på Frederiksberg Station, hvor man allerede har videokameraer. Og så klappede fælden. Politiet fandt frem til pigerne og to af dem blev dømt.
"Jeg synes, at det er tankevækkende, at det var det, der førte til, at de her piger blev pågrebet. Uden at jeg tror, at kameraer kan løse alle verdens problemer, for det tror jeg såmænd ikke," siger Jan Andreasen, der også har "skævet til" London, hvor man allerede har overvågningskameraer mange steder.
"Her er kriminaliteten faldet drastisk. Plus at man nu opklarerer mange flere sager, end man gjorde tidligere," fortæller han.
Tilbage på Nørrebro er Gerda Marek på vej ned ad en af jordstierne på Assistens-kirkegården. Hun har boet i Baldersgade i 25 år.
"Jeg har lige hørt om det med overvågningen, og først tænkte jeg nej," siger hun.
"Men der er kommet meget ballade. Jeg tør ikke gå ud om aftenen længere, for jeg kender en del, der er blevet overfaldet. Nu bor jeg jo også tæt på Mjølnerparken, og selvom der sikkert bor mange gode mennesker der, så sker der altså meget."
På Kapelvej, hvor Jan An-dreasens datter blev overfaldet anden gang, kommer 19-årige Alban Rama gående.
"Hvad skal vi overvåges for? Det er ligesom i et fængsel," siger han lige ved den store rødstenskirke og børnehaven Linden, hvor der hænger julehjerter, røde nissepiger og grønne papjuletræer i vinduerne.
"Jeg elsker Nørrebro. Det er det bedste sted i Danmark. Bare fordi der er to-tre stykker, der laver ballade, skal det ikke at gå ud over os alle sammen. Og hvis man sætter kameraer op her, så flytter de kriminelle bare et andet sted hen," siger han.
Et uskyldigt skudoffer
For en uge siden blev en ung mand skudt ned på hjørnet af Mimersgade og Rådsmandsgade. Her ligger stadig friske blomster, og der står tændte levende lys på fortorvet. På lygtepælen hænger et brev.
"Et uskyldigt skudoffer", står der med en tyk sort streg under.
Skudepisoden på Mimersgade taler både politikerne på rådhuset og beboerne om. Men Julie Kielland, der venter på grønt her i krydset, er ikke sikker på, at kameraerne gør nogen forskel.
" Det er ikke dér, man skal sætte ind. Det er meget mere det forebyggende arbejde," siger hun.
Det er blevet værre
Elizabeta Szabo kommer gående ned af Mimersgade med sin veninde. Hun er fra Ungarn, men har boet i nabolaget i 30 år. Hun mener, at kriminaliteten i området er blevet værre.
"Jeg kan se alt og høre alt. Der er altid ballade." Derfor siger hun ja tak til overvågningskameraer.
"Så kan man se, hvem der gør hvad. Og det generer ikke os, hvis de bliver sat op. Det generer kun dem, der laver ballade," siger Elizabeta Szabo.
"Så kan det være, at de kan opføre sig ordentligt," siger også Jesper Lyø, der arbejder på Nørrebro. Vi står på det befærdede fortorv ved Jagtvej 69.
"Det er fint, at de gør noget. Prøv lige at se, hvordan der ser ud her," siger han og kigger på det stykke jord, hvor Ungdomshuset stadig lå sidste år ved juletid. Nu er der ingen mennesker på grunden. Kun duerne har travlt med at stikke næbet i det affald, der ligger spredt mellem vandpytterne.
Ved pølseboden på Nørrebros runddel er Evi ved at servere hotdogs.
"Det er drastisk med de ting, der er sket på Nørrebro på det sidste. Så jeg synes da, at det er helt OK med kameraer. Men jeg er ikke sikker på, at man fanger de kriminelle af den grund," siger hun og sælger en pølse og en cocio til Fridtjof Nielsen. Han mener, at overvågningskameraer er "nødvendigt".
"Men jeg bryder mig ikke om det. Jeg ville sgu da hellere have, at folk kunne opføre sig ordenligt," siger han.
Man kan vist roligt fastslå, at der er sket en udvikling i volden på nørrebro, samtidig skal man også huske på, at der også er sket en udvikling på det økonomiske plan, der handler om at livet i København er blevet en dyr fornøjelse, fordommene og manglen på gensidig respekt stærkere og dermed føler folk sig mere pressede i en verden der kun handler om penge.
Hvis man ikke engang kan få et opvasker job på en cafe, hvor ligger vejen ud af rodløsheden så? Man har simpelthen ikke villet se problemerne før de opstod. Mennesket har brug for en række muligheder for at kunne udvikle sig positivt.
Overvågning er implicit i den nye kynisme vi alle er blevet en del af. Man ønsker simpelthen ikke at løse problemerne.
Det er kendetegnende for den danske debat omkring overvågning, at den - i lighed med de allerede gennemførte stramninger af terrorloven - ikke føres på et grundlag af viden, men snarere ud fra en ønskeseddel, som politikere og embedsmænd bidrager til ud fra et ønske om at profilere sig og inspireret af, hvad der foregår i engelsktalende lande, uden at man i samme åndedrag nærmere studerer de faktiske erfaringer fra disse lande.
Denne holdning - at man tager for givet, at "skidtet virker" - genfinder man ret så tydeligt i ovenstående vox pop.
Det gør det imidlertid ikke.
For et par år siden gennemgik jeg en større del af de britisk udarbejdede studier af virkningen af at installere overvågningskameraer på åbne områder. Det generelle resultat i alle de studier, jeg kunne finde, var, at kameraernes indvirkning på den begåede kriminalitets omfang ikke var mere statistisk signifikant end den målbare virkning af at opsætte mere lys i et område. Visse af studierne pegede på, at kameraerne muligvis på kort sigt havde en såkaldt "displacement"-virkning, således at kriminaliteten blev begået 18 meter længere nede af gaden rundt om hjørnet, hvor der ikke er opsat kamera. Men den generelle konklusion på undersøgelserne var, at overvågningskameraer fungerer bedst rent kriminalpræventivt i et tydeligt afgrænset område som eksempelvis et indkøbscenter eller en station.
Hvis man ser på det refererede case-eksempel fra Mjølnerparken, er det symptomatisk, at man her har sat (230!) kameraer op i opgange, kældre, elevatorer og på containerpladsen og kombineret initiativet med et kortbaseret adgangskontrolsystem. Endvidere baserer "den gode historie" sig ikke på en videnskabeligt dokumenteret statistik over kriminalitet før og efter men på en række beboeres subjektive mavefornemmelse....
Hvis der skal bruges 230 kameraer til at overvåge et relativt lille, afgrænset areal som Mjølnerparken, hvor mange kameraer skal der så ikke til at overvåge "Nørrebrogade"? Hvorfor skal et massivt antal uskyldige borgeres færden på åben gade optages og dokumenteres digitalt med tilhørende risiko for datamisbrug og langsigtet glidebane i takt med, at nye teknologier muliggør computerbaseret, automatisk ansigtsgenkendelse i real tid bare fordi et ikke nærmere specificeret antal beboere kan få en subjektiv mavefornemmelse af tryghed, som måske ikke en gang har hold i virkeligheden?
Som efterhånden flere undersøgelser har dokumenteret, er der ingen proportionel sammenhæng mellem borgernes frygt for at blive udsat for et voldeligt overgreb og den reelle, statistiske risiko for, at det sker. Frygten er derimod styret af mediernes periodiske fokuseren på spektakulære enkeltsager. Som oplyste borgere i et samfund funderet på respekten for individets frihedsrettigheder og herunder rettigheden til et privatliv, burde vi forlange af os selv, at vi ikke lader en medieoppisket frygt afgøre, hvor mange nyttesløse millioner vi skal spilde på at underminere folks ret til et privatliv blot for at konstatere, at folks "følelse af tryghed i maven" ikke varer længere end til den næste spektakulære voldssag dækkes af medierne og befolkningen igen vil forlange en række useriøse og nyttesløse stramninger og indgreb i retten til et privatliv.
I øvrigt skylder Jan Andreasen os et svar på, hvad det er for en særlig "viden", han har adgang til, når han mener sig berettiget til at udtale følgende om overvågningskameraerne i London:
"Her er kriminaliteten faldet drastisk. Plus at man nu opklarerer mange flere sager, end man gjorde tidligere," fortæller han."
Jeg tillader mig lige med løs hånd at gengive et par citater fra faktisk VIDEN på området, bare så der ikke er nogen læsere, der risikerer at falde for Jan Andreasens letsindige omgang med sandheden:
"Using figures obtained from the London boroughs, the Metropolitan Police Service and public transport authorities through Freedom of Information Act requests, the Liberal Democrats compared the number of crimes solved in each borough with the number of CCTV cameras installed there.
"Our figures show that there is no link between a high number of CCTV cameras and a better crime clear-up rate," [a spokeswoman for the Liberal Democrats] said. 'Boroughs with thousands of CCTV cameras are no better at doing so than those which have a few dozen.'"
Kilde: http://www.glalibdems.org.uk/resources/sites/217.160.173.25-3e54d44dcb27...
samt:
"a detailed study of 14 public CCTV installations in a 2005 report by the Home Office Research, Development and Statistics Directorate, 'Assessing the impact of CCTV,' concluded that 'the CCTV schemes that have been assessed had little overall effect on crime levels.'"
Kilde: http://www.homeoffice.gov.uk/rds/pdfs05/hors292.pdf
Undersøgelse af 46 studier af virkningen af overvågningskameraer - kun 18 kunne dog inkluderes i den endelige analyse, da datagrundlaget for de andre 28 var af for ringe kvalitet:
"Of the 22 included evaluations, half (11) found a desirable effect on crime and five found an undesirable effect on crime. Five evaluations found a null effect on crime (i.e., clear evidence of no effect), while the remaining one was classified as finding an uncertain effect on crime (i.e., unclear evidence of an effect).
Results from a meta-analysis provide a clearer picture of the crime prevention effectiveness of CCTV. From 18 evaluations – the other four did not provide the needed data to be included in the meta-analysis – it was concluded that CCTV had a significant desirable effect on crime, although the overall reduction in crime was a rather small FOUR PER CENT."
Kilde: http://www.homeoffice.gov.uk/rds/pdfs2/hors252.pdf
"Three quarters of the Home Office Crime Prevention Budget was spent on CCTV between 1996 and 1998, yet a comprehensive review has revealed the overall reduction in crime was only five per cent. A parallel systematic review carried out by the Home Office that looked at street lighting, however, found a highly significant reduction in crime of 20 PER CENT."
Kilde: http://www.nacro.org.uk/data/resources/nacro-2004120299.pdf
"The average citizen in the UK is caught on CCTV cameras 300 times a day.
But analysis suggests CCTV's overall impact is less than impressive."
Kilde: http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk/2071496.stm
Der er næppe tvivl om at kontrol i stadigt øgede mængder ikke leder til frihed med sikkerhed fra afvigelser .......
Så kan enhver der har læst nyere Tysklandshistorie jo gøre op med sig selv hvilken retning det er man nu mener samfundet er bedst tjent med at bevæge sig i
Bertholt Brecht klargjorde det dilemma meget poetisk med sin kommentar og den lille mand der ikke turde protestere da "magten" tog de forskellige grupper ud og udrensede dem som uønskede...
Pointen var at da magten udrensede ham selv var der ingen til at protestere.
Der er kun en vej ud af den angstindustris klør og det er selvorganisering lokalt. Skabe gode stærke solide anerkendende netværk der kan indlemme de individer der ellers vil kunne udvikle sig så asocialt at de kunne finde på at afreagere deres frustrationer på uskyldige medborgere.
Hvis vi skaber et samfund der er baseret på gensidig anerkendelse og social rummelighed kollapser angstindustrien med alle deres teknikaliteter deres sygelige overvågnings og kontrolmanier deres vagtværn og borgergarder deres pigtråd låsesystemer registreringsdatabaser og personlig "beskyttelsesudrustning".
De lever af os og kan ikke klare sig uden os
Vi lever ikke af dem og vil leve lykkeligere uden dem
Så enkelt er det egentlig ----
Det samfund hvor der kun er tillid, der aldrig gøres til skamme kender jeg ikke. Er det julemandens fædreland?
Hvorvidt overvågning er berettiget eller ej kommer vel an på hvilken slags og i hvilken sammenhæng. Især hvor vidt sagesløse er indblandet (overvåges)eller ej.
Sjove så vilde folk er med overvågning, hvad med noget mere politi i stedet og så genåbne nogle af alle de nærpolitistationer der lukket. Men ellers så kunne man da diskutere om man ikke burde indoperere en borgerchip i hver enkelt så man via GPS kan vide hvor vedkommende er, det ville da være ultimativt.
Naa spøg til side, jeg kan godt forstå folk vil have overvågning, men er forundret over at de tilsyneladende ikke kan se problemet i det. Lige nu er der måske begrænset chance for at det bliver misbrugt, men hvad med i fremtiden?
JEG HAR KUN EN KOMMENTAR :
Det er da ikke så mærkeligt at der sker så meget lort der inde når PET give udlæning lov til at handle HAS og VÅBEN uden at de vil gribe ind. hvis de bare fortæller om af deres vender hvad du måske i en drøm kun finde på.
ER DER VIRKELIG INGEN I MEDIERNE DER KAN LAVE DEN SAMMEN KOBLING FRA DET SKJULTE OPTAGELSE AF PET OG EN UNG DRENG OG DE VOLDSHANDLINGER DER FORGÅR FORTIDEN DE ER JO ALLE SAMMEN HAS RALETERET
fuldstændig enig, det er hash relateret vold på nørrebro. man burde legalisere lortet.
Vold og personskadelig kriminalitetet bliver ofte begået i affekt eller i et impulsivt/uplanlagt regi.
Derfor vil overvågning ikke have en præventiv effekt, da voldsmænd sjældent tænker over fremtidige konsekvenser når de handler impulsivt.
Overvågning vil primært kunne bruges i efterforskningsøjemed.
Overvågning er symptombehandling, det gør hverken det reélle problem bedre eller værre.......
Jeg har boet på Nørrebro i 2 år og jeg har aldrig været vidne kriminalitet (udtagen rydningen af ungdomshuset)
Jeg mener også at medierne er med til at skabe en situation der er helt ude af propotioner og ude af trit med virkligheden.
Jeg har arbejdet på Nørrebro i ti år, og er aldrig blevet forulempet på nogen måde. Når jeg i dag af og til er betænkelig ved at færdes der, skyldes det først og fremmest frygt for, hvad man som sagesløs kan blive udsat for fra politiets og domstolenes side (varetægtsfængsel i månedsvis, fordi man tilfældigvis har opholdt sig i en gade, hvor en demonstration kom forbi).
Man kunne måske også forske i, hvad overvågning, gitre og anden sikkerhedsteknologi gør ved mennesker? Skaber det mon ikke i sig selv en forråelse eller ligegyldighed overfor at være nærværende, ansvarlig og deltagende overfor sine omgivelser.
Netop i disse dage er et af kontorerne i gadeplan på Blågårds Plads i færd med at sætte kraftige og hæslige metalsrullegardiner foran vinduerne på en ellers charmerende gammel hjørneejendom. Jeg skal ikke anfægte indehavernes bevæggrunde for at tage dette skridt, men det bidrager unægteligt et endnu mere koldt og fremmedgørende byrum.
Selv om han på mange måder var en konservativ starut, så havde Christopher Lasch en del gode overvejelser i "Eliternes oprør" om den måde ansvarsfølelsen i lokale civilsamfund går i opløsning.
En sådan ansvarlighed, på græsrodsniveau, har netop historisk kendetegnet Nørrebro - og selv om den måske ikke helt er hvad den har været - så lever netværkene stadig bedre end i så mange andre bydele.
Det samme gælder det professionelle gadeplansarbejde - som i København stort set kun fungerer rigtig godt på Nørrebro. Det har måske ikke fået den store opmærksomhed i pressen. Men der er tale om en fremragende indsats som i november 2005 bidrog til at en eskalerende stemning blandt de unge ikke udviklede sig til bilafbrændinger i stor stil a'la Frankrig - og i marts 2007 bidrog til at lokale unge kun i begrænset omfang var på anholdelseslisterne i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset.
I stedet for at investere i mere angst-teknologi burde man prioritere en endnu bedre understøttelse af de mange gode lokale frivillige såvel som professionelle kræfter - samt udvikle det til et eksporterhverv til andre byer og lande, hvor overvågnings-paranoiaen også har fået sit klamme tag i politikerne og deres forførte vælgere.
Det må blive en ommer til Jan Andreasen. Med al respekt for de ubehagelige oplevelser hans datter har været udsat for, så klæder det ikke en socialdemokrat at plædere for en udvikling som i sin yderste konsekvens kunne være et bidrag til at udvikle infrastrukturen for en facistisk stat.
Vær dog dit eget partis politiske historie bekendt Jan Andreasen og gå problemets rod - de boligsociale problemer, som du også antyder at kende til.
Tal fra geografen Hans Andersen, gengivet i blandt andet Lars Olsens bog "Det delte Danmark" turde være oplysende. Taget på hukommelsen: Omkring 1980 levede 20 % af københavnerne i velhaverenklaver. Sidst i 90'eren var tallet steget til 27 %. Omkring 1980 levede omkring 2 % af Københavnerne i sociale ghettoer, Sidst i halvfemserne var tallet steget til 13 %. Omkring 1980 boede 40 % af Københavnerne i socialt blandede boligkvarterer. Sidst i halvfemserne var tallet faldet til 20 % (Et par mellemkategorier er her udeladt så de anførte procental summer ikke op til 100),
Pointen er at vi over en periode på 20 - 30 år har oplevet en boligsocial polarisering som gør, at ressourcesvage unge ikke længere har samme mulighed som tidligere for at lade sig inspirere af stærkere kammerater, møde naboer med arbejdsmarkedstilknytning etc...
Det er her det lange seje træk skal sættes ind, og i flere henseender allerede bliver det. Da København har et noget anderledes poltisk flertal end på landsplan, så er det vel egentlig bare at komme videre...
Jeg har som sådan ikke noget imod overvågning i vise områder i det offentlige rum, dog mener jeg vi bruger vi alt for mange penge på at sikker os i samfundet. Og jeg tror bare skatte borgernes penge vil være givet bedre ud, hvis man bruger flere penge til støtte de gode handlinger og aktiviteter.
Samt man søger for hjælpe dem der har været udsat for vold og det står mål med alle de penge, man bruger på kriminalitets forebyggelse og behandling. Jeg tror tværtimod det har en negativ effekt når man retter opmærksomheden imod de menneske dårlige egenskaber frem for de mere positive.
For det er et paradoks når jeg kommer forbi Blågårdsplads, så har man en pædagogisk boghandel hvor sikker kan få den bedste litteratur om ungdoms problemer i landet. Og der i ligger kimen til forståelse af vores samtidsproblemer, man lever sit liv igennem mennesker men ikke med mennesket længere voksende deltager ganske enkelt ikke i de unges sociale liv, og som jeg snakkede med et ungt menneske om hvad hans interesser var som bare var at spille fodbold.
Han havde problemer der hjemme og jeg spurte ham om hans mor nogensinde havde været ude at se ham spille fodbold, hvad hun ikke havde. Og hvis man ikke fatter som forældre at man har pligt til deltage i sine børns sociale liv, så når vi ingen vegne i forhold til bekæmpelse af ungdoms problemer i det danske samfund. Samt vil det være lidt hensigtsmæssigt at indføre en lovgivning, hvor forældrene tager straffen for deres børn, hvis de er under den kriminelle lavalder. Jeg mener selvfølgelig ikke de skal fængsel, men når det er sager hvor man normaltvist vil kunne give samfundstjeneste.
Nu bor jeg selv i et fattige kvarter i Vestbyen i Vejle og mine sociale rødder herfra og bydelen er kendt for mange af Vejle Boldklubs alleer bedste fodboldspiller, men det er historie og ingen spiller bold på plænen længere, og i dag tror man at man snakke sig ind til alt og lære alt igennem sproget og i de offentliges forebyggelse tiltag, er det netop de negative sider man vægter hos mennesker ikke at fremme unge får positive interesser.
For som der står på kommune kontoret i Vejle
” Det er bedre at give en mand en fiske stang og lære ham at fiske frem for give ham fisk” Så er virkeligheden at lang de fleste jeg mødt på kommune kontoret nok aldrig har haft en fiske stang imellem hænderne, og har oplevet at være med 3 social arbejder ude at fiske havde sørget for får fiske stænger og gravet orm og troede nu skulle jeg ud og hygge mig men nej de kunne sku i rigge deres fiske stænger til og jeg måtte stresse rundt og ordne fiske stænger til alle. Nej menneske livet er blevet til alle de smukke hensigtsmål og erklæringer og som er nødvendige, men dog er og lidt nødvendige de er i en rimelig overensstemmelse med virkeligheden.
Personlig er jeg stoppet med læse faglitteratur af den årsag der simpelthen ingen sammenhæng er imellem det man skriver og virkeligheden, og der jo ikke noget med mere enkelt end at formulere hensigter noget andet er praksis.
Men som start kunne alle de humanistiske uddannet mennesker i vores samfund gå forret med det gode eksempel og alle deres smukke meninger og tanker har vi hørt, lad os se lidt handling bag deres velmenende ord.
Jeg tager tur på skøjtebanen selvom det så kun er for børn eller det er for farlig i virkeligheden de ikke evner at stå på skøjterne ? og når social handikappet er lidt svært at være rolle model for andre.
Mvh Mikropolen Vejle