Læsetid: 4 min.

Udviklingsforskning blafrer i 'øst og vest'

Udvikling i Den Tredje Verden skal støttes af forskning. Men Danida uddeler forskningsmidler uden en styring, og så hjælper det ikke, siger en række sundhedsforskere, der understøttes af en række evalueringsrapporter
Indland
24. december 2007

Udvikling i Den Tredje Verden, skal baseres på forskning, så man har bevis for, at indsatsen virker. Det er Danidas politik, men en række danske sundhedsforskere mener ikke, at Danida håndterer forskningen på en hensigtsmæssig måde.

Ifølge professor i malaria, immunologi og patogenese (sygdommes opståen, red.), Lars Hviid, fra Københavns Universitet bliver forskningsmidlerne generelt uddelt 'i øst og vest.' Og det gør det meget svært, at skrive en ansøgning til forskningsmidler, når man ikke ved, hvad Danida efterspørger, mener forskerne.

Klar strategi efterlyses

Danida uddeler omkring 100 millioner kr. til udviklingsforskning hvert år.

Danske forskere sender deres ansøgninger til Det Forskningsfaglige Udvalg, der i samarbejde med blandt andet ambassader og eksterne eksperter vurderer ansøgningerne. Mellem 2001 og 2007 har Danida imidlertid fået foretaget tre evalueringsrapporter om udviklingsforskningen, og de understreger alle, at Danida mangler en såkaldt forskningspolitik. Men ifølge en række forskere, er der ikke sket noget på området.

"Danidas prioriteter for, hvilken forskning de vil støtte, har varieret fra år til år, fuldstændigt som vinden blæser. Der er ingen, der kan gennemskue, hvorfor man har valgt én retning frem for en anden," siger Lars Hviid, der mener, at Danidas spredte forskningsindsats inden for forskellige områder ikke er ligeså effektiv, som en mere langsigtet samlet prioritering.

Intern uenighed

Det er professor ved Institut for International Sundhed ved Københavns Universitet Ib Bygbjerg enig i:

"Der er mig bekendt ikke ret mange organisationer, der uddeler tocifrede millionbeløb, og som vedvarende kan tillade sig ikke at have en forskningspolitik. Det er godt nok påfaldende," siger Ib Bygbjerg.

Danida har de seneste år udstukket en række prioriteringer, som forskningsansøgningerne skal falde indenfor.

I år prioriteres emnerne medicin og sundhed, god regeringsførelse og et samlet område inden for miljø, bæredygtighed og energi. Men det gør ikke tingene mere klare ifølge Britt Tersbøl, der er post. doc. i sundhedsantropologi ved Institut for International Sundhed ved Københavns Universitet.

"Der er stor uenighed internt i Danida. Man får forskellige svar, om man henvender sig hos Forskningsfagligt Udvalg, der vurderer forskningsansøgningerne, hos ambassaderne, hos rådgiverne eller lokale samarbejdspartnere i udviklingslandene. En forskningspolitik vil kunne fremme fodslag i organisationen og samtidig sørge for, at forskningsmidlerne blev brugt mere effektivt til gavn for udviklingsprogrammerne," siger Britt Tersbøl.

Manglende prioritering

At forskningens resultater ikke bliver integreret med Danidas bistandsprogrammer, kan ifølge antropolog og ph.d. Anne Sørensen, der koordinerer Dansk Forskningsnetværk for Udvikling, være et udtryk for, at forskningen ikke nyder politisk bevågenhed.

"Ressourcerne i Danida er i forvejen meget knappe, og det ser ud til, at det er gået ud over forskningen, der er blevet flyttet rundt fra kontor til kontor inden for de sidste 10 år, uden en klar politik for hvad man vil med den. Det skyldes måske, at forskning og viden ikke prioriteres højt nok af den politiske ledelse," siger Anne Sørensen.

Og det har fået professor Lars Hviid til at overveje Danida som finansieringspartner. Han siger:

"Jeg har indtil videre opgivet at søge denne gang, da det er svært at betragte Danida som seriøs partner."

Men professor Ib Bygbjerg er mere optimistisk:

"I forhold til mange andre bistandsorganisationer laver Danida et aldeles glimrende stykke arbejde, det er bare synd, at forskningen ikke inddrages i højere grad, så vi håber på et bedre samarbejde," siger Ib Bygbjerg.

Danida skal favne bredt

Professor og klinikchef på Rigshospitalets Epidemiklinik, Peter Skinhøj, er sundhedsrepræsentant i Det forskningsfaglige Udvalg. Han forstår godt kritikken.

"Evalueringerne af Danida studser over, at så mange penge (100 millioner kr., red.) bliver lagt ned i et område, uden at man prioriterer politisk. Men vi er jo et lille land med ret få forskere inden for udvikling, og derfor må vi dele pengene bredt ud for at sikre kvaliteten, i stedet for at give 100 millioner kr. til de tre tuberkuloseforskere, vi har," siger Peter Skinhøj, der mener, at Danida kunne blive bedre til at kommunikere.

Men formanden for Forskningsfagligt Udvalg, Holger Bernt Hansen, mener ikke, at evalueringsrapporterne af Danida har ret, når de efterlyser en klarere linje internt i organisationen.

"Det overrasker mig ikke, at man får forskellige svar på, hvad Danida vil forskellige steder i organisationen, da ambassaderne og rådgiverne hver for sig skal evaluere forskningen efter deres egne logikker. Det er hele pointen med at spørge dem," siger Holger Bernt Hansen.

- En forskningspolitik ville prioritere midlerne skarpere, og dermed få mere ud af dem, hvilket forskerne efterspørger. Men I uddeler til alle områder, risikerer I ikke at smøre forskningsmidlerne for tyndt ud?

"Det er jo altid en risiko, men man uddeler ud fra kvalitetshensyn, og bredden sikrer også, at forskningen afspejler udviklingen og de forandringer et samfund gennemgår."

- Forskerne mener, at forskningen simpelthen ikke er prioriteret rent administrativt i organisationen, og derfor ikke kobles ordentligt til Danidas udviklingsprogrammer?

"Danida trænger klart til en styrkning af de administrative ressourcer for forskningen. Når man har en stærkere organisation til at behandle ansøgninger, bliver vi også stærkere til at sætte os ind i resultaterne og få dem brugt i bistandsprogrammerne. Og det arbejder vi på," siger Holger Bernt Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her