Læsetid: 6 min.

'En uheldig retstilstand'

Når forsvarerne ikke kan få adgang i alle dokumenter vedrørende en alvorlig straffesag som terrorsagen fra Vollsmose, er det et skred i retssikkerheden, lyder vurderingen fra advokater
Forsvarsadvokaterne i Vollsmosesagen Bj©-rn Elmquist (tv.) og Hugo Steinmetz og taler med pressen foran ®-stre Landsret i forbindelse med Vollsmosesagen.

Forsvarsadvokaterne i Vollsmosesagen Bj©-rn Elmquist (tv.) og Hugo Steinmetz og taler med pressen foran ®-stre Landsret i forbindelse med Vollsmosesagen.

Jacob Ehrbah

Indland
3. december 2007

Skal forsvarsadvokater i en straffesag have de samme oplysninger, som anklagemyndigheden har adgang til? Skal forsvaret have samme muligheder for at tilrettelægge deres arbejde som anklagerne?

Et 'ja' til begge spørgsmål har hidtil været antaget at være en del af fundamentet for retssikkerheden og udtrykt i princippet equality of arms, men først rockerpakken og senest terrorsagen fra Vollsmose har rokket ved det princip.

Blandt de over 1.000 dokumentsider, der indgår i Vollsmosesagen, er således også 'det røde ringbind'. Her har PET samlet de såkaldte kildeførerrapporter, det vil sige rapporter om kontakten mellem efterretningstjenesten og civilagenten LH, der var anklagemyndighedens kronvidne.

Først sent under retssagen blev anklagemyndigheden presset til at udlevere det røde ringbind til forsvarerne, men da det så skete, var indholdet fyldt med overstregninger. Mere end halvdelen af teksten var således overstreget ifølge advokat Bjørn Elmquist. Imidlertid har anklagemyndigheden haft mulighed for at se det fulde materiale - uden overstregninger, og dermed er equality of arms-princippet brudt, mener forsvarerne.

Tilmed har et hemmeligt retsmøde, som forsvarerne hverken havde kendskab til eller adgang til, senere godkendt overstregningerne. Her var forsvarerne repræsenteret af en anonym advokat, der sandsynligvis kun havde haft få timers forberedelse og i hvert fald ikke adgang til resten af sagens akter.

"Helt vanvittigt", "overraskende", "utilfredsstillende", "oplagt et skridt i den gale retning" lyder det nu fra forsvarsadvokater, og kritikken får støtte fra strafferetskyndige.

Test af demokratiet

"Jeg ved jo ikke, hvad det er, jeg ikke må se," siger Hugo Steinmetz, der var forsvarer for Mohammad Zaher (MZ), der fik 11 års fængsel i Vollsmosesagen.

Men som Steinmetz fortsætter: "Derfor er jeg henvist til at udtale mig om det principielle: Det er fuldstændigt uacceptabelt. Demokratiets spilleregler testes, når afvigende personer behandles. "

Forsvarerne mener, at der i det overstregede materiale kan være oplysninger, der kunne gavne deres klienter -f.eks. ved at skabe tvivl om LH's troværdighed. Netop troværdigheden af anklagemyndighedens kronvidne har været en af sagens omdrejningspunkter.

Advokat Bjørn Elmquist, der var forsvarer for Ahmed Khaldahi (AK), der ligeledes fik 11 års fængsel, har kun en uklar fornemmelse af, hvad der gemmer sig i det overstregede materiale:

"Der står f.eks. et sted i en kildeførerrapport, at den bygger på samtaler med LH samt på nogle mail og sms'er. Men vi har hverken set mails eller sms'erne. Hvorfor ikke? Jeg mangler også en rapport om den såkaldte skruetrækker-episode, hvor min klients lillebror angiveligt har angrebet LH, fordi agenten ifølge sine egne forklaringer var mistænkt som stikker. Side efter side i netop den rapport er overstreget, og det har mystificeret mig meget."

Vigtigere for Elmquist er dog den instruks, som PET må have udarbejdet, da LH i juni 2006 blev bemyndiget til at købe sække med gødning. Den må også være blandt det overstregede eller på anden måde hemmeligholdte materiale.

"Netop det element udgjorde et afgørende punkt i mit forsvar. Hvad var det præcis, der førte til, at der på et tidspunkt var begrundet mistanke til de tiltalte og dermed det nødvendige grundlag for PET til at anvende en agent," spørger Elmquist.

Forsvarsadvokat Thorkild Høyer støtter sine kollegers kritik: "Det er så anstødeligt, og det er utroligt, at det får lov til at passere," lyder hans kommentar.

Afvejninger af risici

Professor Eva Smith fra Københavns Universitet henviser til, at reglerne i retsplejeloven er strammet i forbindelse med rockerloven.

"I en sag kan indgå fortrolige oplysninger, som danske myndigheder har modtaget fra udlandet. Og der har man så ment fra dansk side, at hvis man delte dem med forsvarerne, så ville man slet ikke få disse oplysninger. Det er en uheldig retstilstand," siger hun.

Juraprofessor Gorm Toftegaard-Nielsen fra Århus henviser dels til, at PET i terrorsager har overtaget en stor del af efterforskningen, dels til, at Højesteret to gange har tilkendegivet, at alt materiale med betydning for i en sag skal udleveres til forsvarerne.

"Så det er en afvejning af, på den ene side hensynet til den bedst mulige retssikkerhed, på den anden side at undgå at Nørreport Station bliver sprængt i luften," forklarer han.

"Grundlæggende er det altid retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at lægge noget til grund i en straffesag, som forsvarerne ikke ved. Men mere end det kan man vel strengt taget ikke sige, når man ikke ved, hvad det er, som forsvarerne ikke får at se," som han siger.

Påpeger rettergangsfejl

Elmquist er efter dommen i Vollsmose-sagen i gang med at udarbejde et processkrift til Højesteret, hvor de 11 års fængsel til Khaldahi ankes. Her vil Elmquist også påstå rettergangsfejl, som efter hans opfattelse skete i forbindelse med Landsrettens behandling af overstregningerne i det røde ringbind.

Først afviste anklagemyndigheden med støtte fra tredje afdeling i Østre Landsret at udlevere alle sider i ringbindet, og det klagede forsvarerne så til Højesteret over. Advokaterne fik medhold, da Højesteret hjemviste sagen til fornyet behandling i Landsretten.

Men efter et hemmeligt møde blandt landsdommerne i Landsretten blev sagen overladt til rettens 5. afdeling, der efterfølgende på et hemmeligt retsmøde, hvor kun anklagemyndigheden havde adgang, traf beslutning om ikke at udlevere de overstregede sider.

Ifølge Elmquist skete det tilmed på grundlag af en anden bestemmelse i retsplejeloven end den, forsvarene havde klaget over, og Højesteret havde hjemvist sagen på.

"Så man kan sige, at der ikke skete en fornyet behandling på det eksisterende retsgrundlag, som Højesteret havde sagt, men derimod en ny behandling på et nyt grundlag. Retsgrundlaget blev kort sagt forskubbet," mener Elmquist.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard finder det også "overraskende", at landsdommere hen over en weekend kunne tage stilling til, om overstregningerne i det røde ringbind var i orden.

"Begrænsningerne i forsvarernes adgang er indført for dels at beskytte meddelere, dels for at beskytte udlandske samarbejdspartnere. Det kan der som udgangspunkt godt være nogen fornuft i," forklarer han.

Men dels skaber retsplejelovens ordlyd usikkerhed om, hvor lang undtagelsen rækker, dels er det "overraskende", at Landsretten ikke behøvede særlig lang tid for at godkende overstregningerne.

"Selv om landsdommere er gode til intensivlæsning, så er det foruroligende hurtigt, de er nået til klarhed," mener Vestergaard.

PET en magtfuld faktor

Han gør opmærksom på, at efter forarbejderne til rockerloven skal forsvarerne have adgang til alt, hvad der kan have betydning for skyldsspørgsmålet.

Advokat Steinmetz undrer sig i det hele taget over afgørelsen. For som han siger:

"Jeg er da overbevist om, at selv om man havde givet os en fair proces, herunder givet os alle bilag og inviteret os med til det hemmelige retsmøde, så var de tiltalte nok blevet dømt alligevel, hvis nævningene vurderede, at der var tilstrækkeligt med beviser i sagen. Men så havde vi alle haft en bedre fornemmelse i maven."

Han har også svært ved at se hvilken skade, det konkret kunne gøre, hvis forsvarerne fik det overstregede materiale at se. Retten kunne jo om fornødent pålægge forsvarerne ikke at dele de overstregede oplysninger med deres klient, hvis særlige forhold skulle tale derfor.

"Jeg kan jo ikke fjerne eventuelle beviser fra materialet ved at se det. Jeg kan højst blive klogere," siger han.

Thorkild Høyer henviser til, at PET gennem de senere år er blevet "en kolossal magtfuld institution". Men at ikke alt hos PET tilsyneladende foregår lige velovervejet.

"Tag nu den mislykkede hvervesamtale, som to PET-folk for nyligt gennemførte med en person, som derefter blev anholdt og sigtet for at opfordre til kidnapning af danskere i udlandet. Hvis man læser båndudskiften af hvervesamtalen, så begynder man at forstå, at der kan være meget i PET's arbejde, der ikke tåler dagens lys."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her