FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling har været i gang siden 2005, men det har endnu ikke i 2008 sat sig nævneværdige spor i Danmark.
Det mener ngo'er og en ekspert, der understreger, at projektet er en vigtig del af den samfundsmæssige omvæltning, som opfyldelsen af EU's klimamål indebærer.
"Hele uddannelsessektoren er omfattet af FN's tiår, der handler om at undervise i bæredygtighed på en helt ny måde. At spare på energien er ikke længere nok, og vi skal i stedet begynde at undervise i, hvordan bæredygtighed kan integreres med de langsigtede perspektiver, komplekse sammenhænge og vanskelige valg, som klimaforandringerne stiller os overfor. Det vedrører alle fag og skal også berøre den måde, en skole eller et universitet bruger sin energi på," siger Jeppe Læssøe, der er lektor i miljøpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet.
Han har på Undervisningsministeriets opfordring været med til at udarbejde et oplæg til, hvordan Danmark kunne gribe FN's tiår an. Indlægget lå klar i august, og regeringen ville være klar med et udkast til en national strategi før jul, men den er endnu ikke kommet.
Ifølge de nye EU-mål skal Danmark dække 30 procent af sit energiforbrug med vedvarende energi inden 2020.
"Skatteyderne skal ikke være blinde for, at det bliver dyrt," sagde Connie Hedegaard i onsdags i sidste uge til politiken.dk, da hun skulle kommentere EU's udspil, og det er netop diskussionen om, hvordan samfundet skal fordele byrderne af klimaindsatsen, som FN's tiår for uddannelse og bæredygtig udvikling skal ruste samfundet til.
Jeppe Læssøe, der har forsket i miljø og folkeoplysning i mere end 20 år, siger:
"Bæredygtighed handler om at bevare, og udvikling handler om at forandre. Bæredygtig udvikling er derfor et kompliceret dilemma, der også er fordelingspolitisk, og det kan vi ikke løse med teknologiske opfindelser alene. Bertel Haarder har en forestilling om, at mere naturfagsundervisning er godt nok, men bæredygtig udvikling handler i særdeleshed også om samfundets og kulturens udvikling".
Ingen kender FN's tiår
"Uddannelse og oplysning om bæredygtig udvikling er helt afgørende for at skabe et bæredygtigt samfund. Og det er ærgerligt, at det er så svært at komme igennem med især i lyset af klimatopmødet i 2009," siger koordinator Troels Dam Christensen fra 92-gruppen, der arbejder for at fremme bæredygtig udvikling i Danmark.
Lars Myrthu-Nielsen er sekretariatsleder i Øko-net, en folkeoplysningsforening om økologi og bæredygtighed, der er gået ind i arbejdet for FN-tiåret, og han er ved at miste tålmodigheden:
"Vi tog initiativ til en dansk åbningskonference i marts 2005 på Christiansborg, og vi har nu puklet på det her i tre år, men der sker ikke noget på området. Der er ved at opstå en vis metaltræthed hos ngo'erne og andre organisationer, der har arbejdet på at få volumen i det danske tiår," siger Lars Myrthu-Nielsen.
"Der findes så at sige ikke en skolelærer eller skoleleder i Danmark, der kender til FN-tiåret, og den hjemmeside og pjece, som Undervisningsministeriet har lavet, har ikke haft nogen reel virkning," siger Lars Myrthu-Nielsen.
Midler skal afsættes
Heller ikke i Danmarks Lærerforening kan man mærke regeringens indsats for FN's tiår.
"Hvilken indsats?," spørger Dorte Lange, der er formand for det pædagogiske udvalg i Danmarks Lærerforening.
"Vi har set papirer om det, og vi er også blevet bedt om at tænke det ind i folkeskolens faglige mål, men det er blot besværgelser. Man er nødt til at sætte penge af til forsøgsarbejder, hvis man seriøst mener, at bæredygtig udvikling skal være en integreret del af undervisningen, ellers bliver det blot luftige hensigtserklæringer," siger Dorthe Lange.
Det er miljøsociolog Jeppe Læssøe enig i: "Man kan ikke skabe en stor forandring uden midler, og jeg synes, det er beklageligt, at der ikke sker mere, når jeg ser, hvad man gør i Australien, Canada, og andre steder i verden," siger Jeppe Læssøe, lektor i miljøpædagogik.
Det var i går desværre ikke muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Bertel Haarder.
Hjemmesider om FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling: Undervisningsministeriets hjemmeside: www.ubuportalen.dkØko-nets hjemmeside: www.ubu10.dk
Det er svært at vurdere, hvad regeringen er kommet til at skrive under på, men jeg vil støtte Haarder i en henholdende linie.
Skolebørnene skal ikke gøres til kratluskere, og den slags samfundsopdragelse virker ikke alligevel.
I min skoletid røg vi hash og vi lod håret gro. Og det var ikke fordi, vi blev opdraget til det.
Regeringen sylter FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Kommentar til Haarders afvisning i Information d. 06.02.2008:
Haarder afviser, at han sylter miljøet, men er det ikke også nærmere regeringen der sylter FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014)?
Af Lars Myrthu-Nielsen, sekretariatsleder i Øko-net (medlem af 92-gruppen)
”Det er en ommer”, ville det have lydt hvis Regeringens og dermed Danmarks foreløbige indsats for FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) havde været vist i reklametiden på TV2. Men intet bare tilnærmelsesvis en reklame på TV2 har der været ydet af indsats, for at skabe et folkeligt engagement og kendskab til dette tiår. Desværre Bertel Haarder, for du bryster dig jo af at der er gjort meget. Men prøv dog selv at lave en undersøgelse af hvor mange der i det danske uddannelsessystem kender til tiåret, og arbejder med at implementere og udvikle det. Du får svært ved at finde ret mange.
Så for lige at summere op for dem der ikke er meget bekendt med UBU, så kort om UBU:
FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) løber fra 2005-2014. Den danske regering har tilsluttet sig UNECE’s strategi for UBU. Denne strategi indeholder en række forpligtelser og vejledninger i forhold til hvorledes Danmark engagerer sig i FN’s tiår for UBU.
Det er nu snart et år siden at undervisningsminister Bertel Haarder var kaldt i samråd i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (22. marts 2007) vedrørende Undervisningsministeriets indsats for UBU. På dette samråd orienterede Bertel Haarder om, at indsatsen indebærer, at der inden udgangen af 2007 (fase 1) vil ske en:
- Gennemgang af aktuelle politiske initiativer, juridiske og operationelle strukturer, finansielle mekanismer samt uddannelsesaktiviteter, herunder påpegning af evt. hindringer eller mangler.
- Fremlæggelse af udkast til en relevant national implementeringsplan og koordinering med regeringens oplæg til en strategi for bæredygtig udvikling.
- Udvikling af evalueringsmetoder og indikatorer, primært kvalitative, for implementering af UBU og at Danmark agter at tage udgangspunkt i UNECE’s arbejde med indikatorer.
Men foreløbig forgår en eventuel indsats i det hemmelige og uden at offentligheden får kendskab til tiåret.
Hvorfor nu det? Har regeringen ikke selv skiftet hest i forhold til miljø og klima? Og satser alt på at få en stor succes med klimatopmødet i 2009. I den forbindelse har Undervisningsministeriet netop afsat et større beløb til at etablere en klimaundervisningsportal på Internettet. Det står desværre i åbenlys kontrast til det meget lave aktivitets niveau for UBU, et projekt, der kan betegnes som ’det lange seje træk’, når det gælder at skabe og udvikle en indsats for folkelig mobilisering og omstilling til bæredygtighed. UBU-begrebet stammer således fra Agenda 21-deklarationen (1992), og har nu fra FNs side fået et helt tiår i erkendelse af at der skal et større indsats til.
Da ansvaret i Danmark ligger hos Undervisningsministeriet, er det betænkeligt at læse for nylig i Information at Bertel Haarder mener at temaet allerede er en del af uddannelsessystemet, da temaer for bæredygtig udvikling indgår i en række bekendtgørelser og lærerplaner i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne.
Desuden siger han: "Vi er hverken forsinkede eller bagud. Vi følger den tidsplan vi hele tiden har lagt,"
Hvad for en tidsplan? Det er jo ikke den der indgår i UNECE-strategien, for i forhold til den er Danmark faktuelt bagud. Og dertil må man spørge, hvor er de andre ministerier? Således blev der i det første år af tiåret fra Undervisningsministeriet udmeldt at der blev etableret et tværministerielt udvalg bestående af bl.a. Fødevarerministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Familieministeriet, Videnskabsministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet.
Hvor er de andre ministerier henne i forhold til at få etableret UBU i Danmark. Og hvordan kan man overhovedet seriøst etablere klimaaktiviteter uden at sammenkoble visionerne for UBU. Jeg efterlyser hermed regeringen og ministerierne i det tværministerielle udvalg - hvem vil tage over, når nu Bertel Haarder ikke har forstået, at UBU er mere end blot naturfagsundervisning?
Link:
Find info og baggrund om FN-tiåret for UBU på http://www.ubu10.dk