Interview
Læsetid: 6 min.

Byen er for dem, der tramper og trasker

Lad os komme væk fra den ekstremt fordomsfulde holdning til højhuse, hvor bygningerne i sig selv bliver gjort til djævlens værk, siger Københavns radikale borgmester for teknik og miljø, Klaus Bondam, i et nytårsinterview, der kører fra bunden af banegraven til toppen af højhusdrømmen
Københavns teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, vil arbejde for at gøre København til verdens bedste cykelby. Kommunen vil investere 75 mio. kr. over de næste tre år. Blandt målene er at 50 procent af alle københavnere skal cykle til arbejde eller uddannelse i 2015. I dag er det ca. 36 procent.

Københavns teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, vil arbejde for at gøre København til verdens bedste cykelby. Kommunen vil investere 75 mio. kr. over de næste tre år. Blandt målene er at 50 procent af alle københavnere skal cykle til arbejde eller uddannelse i 2015. I dag er det ca. 36 procent.

Jens Dige

Indland
3. januar 2008

Fra den 44-årige, københavnske teknik- og miljø-borgmesters kontor er der udsigt til Tivoli, som denne vinterdag ligger lidt klamt og gråt på den anden side af gaden med sine tårnhøje forlystelser og ambitioner. For en ordens skyld må Klaus Bondam da spørges, om Tivoli skal flytte til Ørestaden, sådan som et arkitektfirma for nylig har foreslået, for at give plads til et nyt grønt område i centrum.

"Jeg har været irriteret over at blive trukket ind i denne debat. Det tjener intet formål at flytte Tivoli. Der er i forvejen tale om en have med masser af træer, og kommunen ville slet ikke have ressourcer til at passe alt det bedre, end Tivoli gør. Jeg kan i stedet for flytning snarere forestille mig en billigere adgang til Tivoli, der om dagen kunne bruges mere på linje med byens parker," siger han.

Så mon ikke Tivoli bliver liggende.

Men ellers er der ikke mange ting og funktioner i byen, som skal føle sig for sikre på et evigt liv i uforstyrrethed. Bondam ser det nemlig som en basisopgave at gøre byen bevægelig, en vild vækst der skyder blomster i alle retninger, nænsomt gødet og beskåret af den gode gartner Bondam. Dette syn hænger sammen med en personlig 0plevelse, som Klaus Bondam havde som 18-årig. Han flyttede til København fra den forsigtige forstad Søllerød med de velfriserede havegange.

Kom ud af skallen

"Det var som at komme ud af en skal. København var en øjenåbner. Det vrimlede - og det gør byen stadig - af liv, som ikke lignede mit. Det var en konstant konfrontation med vidt forskellige livsmåder, drømme og ressourcer. Det er denne mangfoldighed og organiske udvikling, som jeg synes skal bevares," siger Bondam.

- Men er en af truslerne mod metropolen ikke netop, at den forsigtige soveby med sine renskurede butikscentre har en tendens til at flytte ind i storbyen?

"Jo, faren for forstadsgørelse og middelmådighed lurer bestandigt. Bor man i København, må det være på urbanitetens præmisser, og det indebærer en stadig udladning af energi. Du kan for eksempel ikke få myndighederne til at gå rundt og skrue ned for larmen. Jeg bliver da selv ind imellem irriteret, når unge fester på Nørrebro, hvor jeg bor, men så må jeg huske, at jeg selv engang har været i samme situation. Man kan heller ikke med et trylleslag eller vold og magt fjerne alle nåle fra Vesterbros gader. I stedet må du lære at omgås dem med omtanke. Det er urban livsstil."

Højhuse er herlige

- Er ønsket om flere højhuse udtryk for denne urbanitet? For du er vel ikke enig i, at tanken om, at en by altid bliver finere af fine skyskrabere, kan forekomme en smule provinsiel?

"Jeg ser højhuse som redskab til at øge tætheden, og det er langtfra provinsielt. Lad os komme væk fra den ekstremt fordomsfulde holdning til højhuse, hvor bygningerne i sig selv bliver gjort til djævlens værk. De huse kommer jo ikke til at stå i middelalderbyen, i det omfang de overhovedet kommer. Lige nu er der ikke kø for at bygge dem. Højhuse er herlige, jeg ville selv gerne bo langt oppe og med udsyn. Men når jeg siger det, bliver jeg straks beskyldt for at ønske mig et højtravende vartegn. Undskyld, men jeg har allerede sat mig rigeligt med spor som skuespiller.

- Hvis din borgmestertid ikke skal huskes for højhuse, hvad da?

"Øget fremkommelighed for cykler! Og her kommer vi ikke uden om at diskutere brugen af vores byrum. Er for eksempel de forskellige trafikformers plads rimeligt fordelt på Nørrebrogade, når der på den strækning transporteres langt flere mennesker pr. cykel end pr. bil? Det synes jeg ikke. Byen egner sig generelt bedst for fodgængere og cyklister, og står det til mig, skal Nørrebrogade omdannes, så den primært er for cykler, fodgængere og kollektiv trafik. Desuden skal ærindekørsel være tilladt, så de mange butikker kan få varer frem. Samme model ønsker jeg gennemført for Amagerbrogade og senere også Østerbrogade og Vesterbrogade.

- Det kan man da kalde et vartegn. Skal omlægningen besluttes i din embedsperiode, selv om regeringen ikke tillader trængselsafgifter eller betalingsring omkring København?

"Ja, det skal den. Og jeg ved godt, at biltrafikken så vil stige på de andre indfaldsveje. Jeg har i øvrigt for nylig været til møde i en international forening for bysamfund og der mødt ikke blot stor interesse for den københavnske cykelpolitik, men også den fælles oplevelse på tværs af kontinenter, at de store bysamfund er klemt af nationale stridigheder og forfængelighed. Infrastrukturen i byerne er mange steder truet af sammenbrud, samtidig med at nationerne forventer af deres store byer, at de leverer en afgørende del af landets leveforhold. Det ser vi også i Københavnsområdet, som lider under mange års skævvridning af statslige investeringer i infrastruktur."

- Du står ved, at omlagt brogadetrafik voldsomt vil øge biltrafikken på andre gader. Er du ude i et taktisk ærinde, hvor et ubehageligt spring i trængslen skal bane vej for roadpricing?

"Sådan tror jeg ikke, det virker. Men jeg er stolt af, at det trods modstand fra de borgerlige, er lykkedes os andre at holde trængselsafgifter højt på den politiske dagsorden de senere år."

- Hvad mener du om de borgerliges ønske om at lægge H.C. Andersens Boulevard ned i en tunnel og skabe en grøn gågade ovenpå?

"Det ville da være et fantastisk løft for indre by, men det er jo let at sige, når finansieringen ikke er på plads. Indføres trængselsafgift, kan den bruges til at finansiere sådanne projekter."

- Hører jeg en mulig handel mellem flertallet og mindretallet i København?

"Alle projekterne ville glide lettere, hvis det borgerlige mindretal var aktivt med til at lægge pres på regeringen for at give København mulighed for at løse sine infrastrukturelle problemer."

Den indbyggede ulempe

- Jeg vil gerne vende tilbage til urbaniteten. Giver man ikke køb på den ved for eksempel at overdække banegravene?

"Det synes jeg ikke. Jeg opfatter banegravene som nogle ar i byrummet, der forhindrer passage, og jeg har altid savnet en plads foran Hovedbanegården. Og ved Vesterport Station synes jeg, at der i dag er tale om et identitetsløst område.

- Disse huller rummer vel en historisk og metropolagtig identitet, der ikke findes i enhver provinsby?

"Det kan du mene, men når det kommer til dyrkelsen af udlængsel, foretrækker jeg bagsiden af hovedbanegården, hvor den åbner sig mod det sydlige sporareal. Det sted har en fascination for mig. Jeg har i øvrigt selv boet i området."

- Du var til klimamødet på Bali og taler gerne om 'miljømetropolen'. Hvordan harmonerer det at inddrage 25 procent af Kløvermarkens græsplæne til byggeri?

"Københavns Kommune har næsten ingen grunde tilbage, samtidig med at vi har socialt ansvar for at skaffe boliger til dem, der i det daglige får storbyen til at virke. Kløvermarken er faktisk et lidt goldt område i dag, og det hele trænger stærkt til en overhaling. Ved at bygge på dele af den kan vi for flere mennesker hæve kvaliteten og nytteværdien af det resterende areal og dets faciliteter. Jeg synes ikke, vi kan tillade os ikke at gøre noget som helst.

- Boliger og bedre klubhuse mod at nedlægge 25 procent græs. Skal der altid være en ulempe?

"Det er den udfordring, et lille land har. Vi kan ikke bygge metro uden at finansiere med Amager Fælled eller udvide metroen uden at bygge på Nordhavnsøen. Det ville være rart, om man helt kunne slippe for sammenblanding mellem selskaber og økonomi, men det har kommunen ikke penge til. Jeg ser det som politisk lederskab at gå ind i projekterne og tage konsekvenserne af handlingen. Det behøver du ikke at gøre, hvis du sidder ude i en interesseorganisation og er modstander af det ene og det andet."

- En opera foræret mod til gengæld at komme i kattepine om parkering og tilgængelighed...

"Jeg sad ikke med om bordet, da Operaen blev vedtaget, men skal gerne medgive, at de store donatorer udløser et stærkt pres. 'Det er gratis, så må vi have det', lyder det folkelige krav, for danskerne er vilde med tilbud og discount. En gangbro og parkeringskælder, wow, det er gratis, tag det. Men vi vil ikke have flere biler ind i området."

Her står sagen så, nærmest køler mod køler, og illustrerer Københavns blandede følelser for Christiansborg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ralph Sylvestersen

Forslag:

Flyt Amagerværket - Amagerforbrændingen - Renseanlæg Lynetten - Renholdningsselskabet 1898 til Peberholm og;

Al tung transittrafik rundt Kb.h. via Køgebugt-, Motorring3- og Helsingørmotorvejen flyttes til trailerfærger som f.eks. indsættes mellem Køge og Helsingborg/Landskrona .

Et par tal for at sætte ovenstående i perspektiv:

NOX-emissionen fra Amagerværket i 2003: ca. 2500 ton
NOX-emissionen fra al trafik i hovedstadsområdet er ca. 30.000 ton/år.
Emissionen fra international skibstrafik i Øresund er ca. 67.000 ton/år.

Kilde: Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 978 - http://www.miljoestyrelsen.dk/udgiv/publikationer/2005/87-7614-507-7/htm...

Der savnes en egentlig begrundelse for forslagene herunder en redegørelse for de angivelige fordele ved initiativerne samt gerne et overslag over omkostningerne ved at flytte kraftværker og forbrændingsanlæg ud på en ø med tilhørende behov for dyr rørføring i et farvand kendetegnet ved ekstremt høj skibstrafik.

Interviewet med Teknik- og Miljøborgmesteren er imidlertid forfriskende. Mange gode forslag og sympatiske holdninger, som i mine øjne vil kunne fortsætte Københavns udvikling som alternativt progressiv mini-metropol.

Jeg har tidligere gjort mig til talsmand for at tillade Tivoli at opføre et hotelhøjhus i begrænset højde under betingelse af, at en del af provenuet bruges til at finansiere omlægning til helårsdrift med uændret pris for årskort. Jeg synes, det er på høje tid, at vi får demonstreret, at højhusene kan bibringe noget mere til deres lokalmiljø end en udsigtsplatform. Scala-projektet og Twister-projektet på Amager Strand demonstrerer i mine øjne meget godt, hvordan højhusformen kan omsættes i et overskud, der kommer lokalmiljøet til gavn.

Højhuse er en pestilens - tag en tur til Frankfurts eller Oslos centrum og se, hvordan man ødelægger en smuk, gammel by.

Det er for let at afvise højhusformens positive potentiale for storbyen med et kortsluttet argument om, at dårlige erfaringer i Oslo og Frankfurt blot vil blive gentaget her. Men det er desværre ofte denne form for uræsonneret, kategorisk afvisning, som kritikere lægger for dagen i den offentlige debat.

Twister-projektet ved Amager Strand er godt, dels fordi det beriger bybilledet med noget skæv arkitektur (i modsætning til de alenlange 'stokke' af uopfindsomme 4-5 etages karéer, som dominerer bybilledet stort set alle andre steder) og fordi det realiserer det økonomiske potentiale til at folkene bag Ingolfs Kaffebar kan renovere det gamle krudtmagasin og drive det som strandcafé og kulturhus.

BiG's Scala-projekt vil kunne revitalisere en død og forblæst plads ved at bibringe den nogle centrale bylivsfunktioner og ved at vise, hvordan byrummet kan bruges af offentligheden på kreativ facon - også i højden.

Et nyt Tivoli-højhus (gerne på Tietgensgade-siden) ville kunne gøre det økonomisk muligt for Tivoli at have åbent hele året samt evt. at sætte prisen på årskort ned.

De 'høje huse' i Ørestad har været med til at finansiere metroen og vil inden for en årrække tiltrække en mængde mennesker til området, der giver basis for en række bylivs- og fællesfunktioner, som det dødssyge parcelhuskvarter omkring Kongelunden aldrig har haft tæthed nok til at bære.

Jeg indrømmer gerne, at Københavns hidtidige højhusshistorie med enkelte markante undtagelser (KB-siloen, Company House, PSG-bygningen, Metropolis og Fyrtårnet) er fuld af uskønne monstrummer: Domus Vista, Domus Portus, Carlsbergs administrations-bygning og alle hotellerne i Indre By er grimme, firkantede og bidrager på ingen måde med noget positivt i bymiljøet til andre end deres egne ejere og beboere. Heldigvis er den tid forbi og for så vidt, at kommende højhuse skal leve op til en række krav om bæredygtighed og kanalisering af overskud udi konkrete forbedringer af lokalmiljøet, så har jeg ingen skrupler med at se flere højhuse i København - på strategisk velvalgte beliggenheder uden for middelalderbyen - a la Paris' vellykkede eksempel med La Défense.

I øvrigt vil jeg gerne understrege, at jeg ikke mener, at kvarteret omkring Kongelundsvej er dødssygt generelt: Det tjener utvivlsomt sit formål godt for de folk, der bor der, men ud fra en "urban" betragtning med idealer som den levende by med kulturtilbud, mulighed for indkøb og inspirerende fællesidealer, så er området mindst lige så goldt som Københavns øvrige højhusfri forstæder.

Jeg mener at erindre, at Informations nye debat giver mulighed for at indlejre billeder i kommentarerne. Dette vil jeg gerne forsøge mig med i det nedenstående i et polemisk/retorisk spørgsmål til Per Vadmand:

Mener du at huse som det nedenstående fra Vigerslev Allé gør mindre skade på Københavns æstetiske profil end de få højhuse, som byen rummer:

(Billedet er (C) Purple Snail på flickr og er licensieret til ikke-kommercielt brug)

Mht. Frankfurt (og jeg vil gå ud fra at de øvrige kommentatorer mener F. am Main og ikke F an der Oder) så er der ikke nogen 'gammel by'. Den, som foruden var Tysklands største, blev nemlig bombet godt så grundigt flad i anden verdenskrig. På denne hjemmeside (http://www.landkartenarchiv.de/falk_frankfurt1_1947.htm) markeret i rødt.

Så hellere højhuse end pseudo-historik.

Ralph Sylvestersen

Til Kristoffer (beklager den forsinkede kommentar)

Grunden til at flytte nævnte anlæg fra Lynetten & omegn, er at området p.t. ikke kan godkendes/anvendes til boliger p.g.a. nuværende status som industriområde - og transittrafikken rundt Kb.h. fylder, støjer og forurener - og energiforbruget per flyttet enhed er lavere i skibe sammenlignet med lastbiler.

Du efterlyser "Der savnes en egentlig begrundelse for forslagene herunder en redegørelse for de angivelige fordele ved initiativerne samt gerne et overslag over omkostningerne"- mit ide var et forslag/indspark til evt. opfølgning - beslutningstagerne må i givet fald selvsagt regne på det.