Læsetid: 6 min.

Danmark kan klare ambitiøse klimamål

Mens klima- og energiminister Connie Hedegaard og oppositionen fortsat lægger arm om en ny energi- og klimapolitik, viser et nyt energiscenarie, at Danmark på hjemmebane kan leve op til samme mål om 40 procent CO2-reduktion i 2020, som Tyskland har besluttet, og EU lagt op til ved klimakonferencen på Bali
22. januar 2008

Danmark kan leve op til en klimafordring om 40 pct. reduktion af CO2-udledningerne i 2020, målt i forhold til 1990. Danmark kan samtidig reducere afhængigheden af de fossile brændsler med næsten en tredjedel i forhold til dagens forbrug. Danmark kan præstere mere end EU-Kommissionens forventede krav om 32 pct. vedvarende energi i 2020. Og oven i det hele kan Danmark spare penge.

Det fremgår af et nyt grønt energiscenarie, 'Nedtrapning af CO2-udslippet', udarbejdet på Informations anmodning af miljøorganisationen Greenpeace med faglig konsulentbistand fra analysefirmaet ECO Consult.

Energiplanen sendes i dag til klima- og energiminister Connie Hedegaard og til de ordførere for Folketingets partier, som i disse dage sidder i højspændte forhandlinger om Danmarks energistrategi for de kommende år.

EU-Kommissionen fremlægger i morgen en energi- og klimapakke, der bl.a. ventes at pålægge Danmark at sikre 32 pct. vedvarende energi i energiforsyningen i 2020 og en samtidig reduktion af drivhusgasudledningerne i omegnen af 30 pct., målt i forhold til 1990. Connie Hedegaard vil ikke kommentere rygter om tallene, men har sagt, at Kommissionen bør tage hensyn til, at Danmark allerede har ydet en stor indsats med vedvarende energi, samt at Kommissionen ikke bør lade landenes økonomiske styrke afgøre, hvor store forpligtelser man pålægges.

Tyske målsætninger

Den tyske regering bekræftede i sidste uge sin beslutning om at reducere landets CO2-udledninger med 40 pct. i 2020, og på klimamødet på Bali i december talte EU og Danmark om nødvendigheden af samlede reduktioner i de rige lande på 25-40 pct. Med sin erfaring med vedvarende energi og energieffektivisering og sin økonomiske styrke hører Danmark naturligt til blandt de EU-lande, der bør lægge sig i spidsen, og den samlede opposition forlangte i valgkampen CO2-reduktioner på 40 pct. i 2020 eller mere. Så vidt Information erfarer, har den seneste måneds energiforhandlinger imidlertid overhovedet ikke forholdt sig til spørgsmålet om et nyt mål for Danmarks CO2-indsats - forhandlingerne er koncentreret om, hvad der skal sættes i værk de nærmeste år for at få gang i energisystemets omstilling.

"Regeringen er under voldsomt pres. På den ene side løber klimaforandringerne stærkt nu, og det samme gør olieprisen, på den anden side synes den hjemlige indsats for et bæredygtigt energisystem at være gået i stå. I 2007 skrumpede for første gang nogensinde den installerede vindmøllekapacitet, og året før steg CO2-udledningerne frem for at falde," siger klima- og energimedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace.

EU's bud er realistisk

Det grønne energiscenarie er udarbejdet for at dokumentere, at der ikke er grund til at modsætte sig EU's bud til Danmark. Tværtimod kan vi med fordel komme et godt stykke længere med både CO2-reduktioner og vedvarende energi.

"Men det er fuldstændig afgørende, at der skrues op for tempoet på alle områder. Hvis Danmark skal gøre sit til at bremse klimatruslen, så skal politikerne nu træffe ambitiøse og vidtgående beslutninger om energibesparelser, om kraftig udbygning af den vedvarende energi og om grundlæggende forandringer i transportsektoren," understreger Tarjei Haaland.

Danmark har allerede via Kyoto-protokollen forpligtet sig til at reducere udledningerne med 21 pct. inden 2012.

"Der er gået alt for mange år, hvor man har talt om CO2-nedtrapning uden at udrette meget i praksis. Vi har kun 12 år til 2020, hvor nye mål skal opfyldes. Skal vi klare det, må der sættes meget ihærdigt ind her og nu."

Regeringen baserer en betydelig del af Danmarks hidtidige og kommende CO2-indsats på køb af CO2-kvoter i EU og klimaprojekter i u-lande. Det grønne energiscenarie viser, hvordan opgaven kan løses på hjemmebane, hvordan energisystemet år for år skal forandres, og hvilke investeringer der skal foretages de nærmeste årtier. Med den forventede udvikling i bl.a. olieprisen vil det ifølge planen blive en god forretning for Danmark at investere i energibesparelser og omstillinger af forsyningssystemet. Der skal investeres store beløb, men det betaler sig via mindre brændselsomkostninger.

Planen

I det grønne scenarie er der regnet med fortsat vækst i økonomi, transport, bygningsmasse, el-apparater i husholdningerne m.m. Når målet om 40 pct. CO2-reduktion i 2020 samt nedtrapningen af det fossile energiforbrug med over 30 pct. alligevel kan nås, skyldes det bl.a. en stærk indsats for energieffektivisering i planen. Der opereres f.eks. med en effektivisering af el-apparater og maskiner med 42 pct. inden 2020.

"Via effektivisering af elanvendelsen får vi elforbrugskurven til at knække inden 2012, og dermed lever planen op til den opfordring, Elsparefonden udsendte forleden," siger Haaland med henvisning til den uafhængige fond under Klima- og Energiministeriet, der i længere tid har indgået konkrete 'kurveknækker-aftaler' med private virksomheder, kommuner og ministerier om at få et stigende elforbrug til at falde. Elsparefonden opfordrede i sidste uge de forhandlende energipolitikere på Christiansborg til at lave en national kurveknækker-aftale for det danske elforbrug, der hidtil er steget år for år.

Varmeforbruget i bygningerne kan i følge det grønne scenarie mindskes med næsten en femtedel pr. kvadratmeter opvarmet areal frem til 2020, hvis der gives økonomiske incitamenter til bl.a. isolering og vinduesudskiftning og formuleres skærpede krav til nyt og eksisterende byggeri.

"På transportområdet opererer planen med, at den kollektive transports andel øges til godt en femtedel, samtidig med at mange busser elektrificeres og sporvogne indføres i større byområder. En stigende andel af bilparken skal udskiftes med først hybrid- og siden rene el-biler," siger Tarjei Haaland.

"Vi har også set på en udvikling baseret på Infrastrukturkommissionens forventninger, men må konstatere, at CO2-målet for 2020 ikke kan nås, hvis der bygges ud med motorveje og broer, som kommissionen forestiller sig. Den udbygning vil i øvrigt fange os i en økonomisk fælde, når olieprisen stiger. Sagt på en anden måde: Hvis man anser Infrastrukturkommissionens motorvejsudbygnng for nødvendig, så er det ikke realistisk at søge CO2-målet opfyldt eller at indrette et transportsystem, der kan overleve med kraftigt stigende oliepriser. Og så bliver den økonomiske vækst bragt til standsning på meget ubehagelig vis."

Energiforbruget i den grønne plan vil i 2020 for 36 procent vedkommende blive sikret med vedvarende energi. Vindmøllekapaciteten på land og til havs skal udvides i en takt svarende til en Horns Rev 2-møllepark næsten hvert år, sådan at vinden i 2020 dækker godt en tredjedel af selve elforbruget.

Biomasse til biogas

I planen bruges samtidig stigende mængder biomasse til fremstilling af biogas og som brændsel i både centrale og decentrale kraftvarmeværker, sådan at biogas, halm, træ og affald i 2020 dækker en femtedel af det samlede brændselsforbrug.

"Til gengæld afstår vi helt fra at bruge landbrugsressourcer til bioethanol og -diesel i bilerne. Der er ikke i dag overblik over de klimamæssige, økologiske og sociale konsekvenser af at producere dette brændstof i konkurrence med fødevareproduktionen om jord, vand og ressourcer," siger Tarjei Haaland.

Ved at mindske el- og varmebehovet, øge vindkraftens elproduktion og bruge mere halm og træ i kraftvarmeværkerne kan forbruget af kul, olie og naturgas uden for transportsektoren mindskes med 43 pct. i 2020, mens transportinitiativerne giver en reduktion på 11 pct. i forbruget af benzin og diesel. I 2030 er alle tal i planen væsentligt 'grønnere', fordi effekten af energisystemets omstilling slår igennem med stadig større kraft.

Styrken ved ECO Consults SESAM-model, som Klaus Illum har udviklet og brugt til at gennemregne det grønne scenarie, er ifølge Haaland, at den opererer med et integreret energisystem - transportsektoren inklusive - hvor tallene skal passe år for år, måned for måned, time for time og for såvel hele landet som for hver by, hvert fjernvarmeområde etc.

"At de gør det, kan dokumenteres ved at udskrive energibalancerne for henholdsvis elforbruget og varmeforbruget. På samme måde fortæller modellen, hvilke løbende investeringsbehov kapacitetsudbygningen i kraftvarmeværker, lagringsanlæg etc. fordrer. Plus hvilke driftsbesparelser, energieffektiviseringen udløser, og dermed hvordan den samlede økonomi ser ud."

"Dette er kun ét muligt scenarie. Der kan justeres på mange ting, så længe energiregnskabet går op og den ønskede CO2-reduktion på 40 pct. på hjemmebane nås. Det, der er så helt afgørende er, at politikerne forstår to ting: For det første at fremtidens energisystem bliver et komplekst system, hvor alting må ses og planlægges i sammenhæng. F.eks. kommer transportsektoren til at hænge sammen med vindkraftudbygningen, fordi der skal sikres bæredygtig el til de kommende elbiler. Og for det andet, at det haster enormt med at få vedtaget de virkemidler, rammebetingelser for energimarkedet og udbygningsprogrammer, der kan sikre, at vi når det. 2020 er lige om hjørnet," siger Greenpeace-medarbejderen.

Energiscenariet 'Nedtrapning af CO2-udslippet' og dets tal beskrives mere udførligt i et notat, der kan downloades her (pdf 800k)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

LF scenariet bygger på to politisk urealistiske målsætninger. Man skal droppe den almindelige økonomiske vækst på 1 til 3 % om året og udbygningen af motorvejsnettet/biltrafikken.
Men de øvrige forslag til investering i energibesparende tiltag må også ud fra almindelige økonomiske betragtninger fremstå attraktive i det nuværende politiske system.

D. 21/1 –08 mistede de europæiske aktier værdi for 3 408 000 000 000 kr. Det danske C20 indeks oplevede det tredje største fald på en dag.
Det vil nok have større indflydelse på CO2 indekset end det politiske systems ordskvalder i forhold til intentionerne om at sætte emissionerne ned .

Jeg synes godt om, at der lægges op til mindst at holde Danmark på siden af Tyskland, og at det ikke indbefatter landbrugsressourcer.

Jeg ville gerne gå ind for langt flere vindmøller, og jeg mener, at der mangler stillingtagen til konsekvenser ved ændringer i Danmarks befolkningstilvækst.

Men alt ialt et fremragende initiativ.

Det er også glædeligt at se, at Greenpeace tilsyneladende er ved at gøre op med berøringsangsten overfor det politiske.
Hvis de endelig er ved at finde ud af, at det giver større resultater at hænge i med en undersøgelse, end at hænge i rælingen på en supertanker i rum sø, så vil jeg bestemt anbefale alle at melde sig ind i Greenpeace. :-)

Bjørn Holmskjold, vi må nok bare håbe, at vi får en ansvarlig regering, som evner at foretage de nødvendige justeringer under vejs.
Vi kan ikke tvinge resten af verden, men vi kan tilstræbe at gå foran og vise et godt eksempel.

Jeg mener som sagt, at der bør satses langt hårdere på vindmøller, og jeg forestiller mig ikke, at den nuværende langsigtede storplan forhindrer, at der sideløbende senere kan tages yderligere initiativer, (så vi overhaler Tyskland med flere længder ;-).

Lige nu går det f.eks. ikke så godt med containerskibe, og der er vist et værft, som står tomt.
Måske kan det flaske sig, så værftet kan bruges til en produktion af møller, havvindmølleskibe og vindmølleluftskibe.
Billige brugte containerskibe kan så følge med ud på havet og opsamle brint fra overskudsproduktionen.

Vi kan jo ikke sætte udviklingen i stå, bare fordi EU er en "kviksandsadministration". ;-)

Mærkeligt, at man bliver ved med at tale om øget vedvarende energi som en omkostning. Regeringens planer baserer sig jo på IEA's (det Internationale Energi Agentur) prognoser for olieprisen - og disse har konsekvent været alt for lave.
Det må efterhånden være klart for enhver, der har fulgt olipriserne og debatten herom, at fremtiden kommer til at byde på langt højere priser.

Det betyder også, at det bliver en langt bedre forretning, at stille om til vedvarende energi. Næppe en udgift men derimod en stor indtægt for samfundet.
Hvor svært kan det være?