Læsetid: 3 min.

Danmark skal tiltrække flere højtuddannede

At danske universiteter skulle kunne komme i verdensklasse, er en illusion, mener det Fremtidspanel, videnskabsminister Helge Sander har nedsat for at pege på udfordringerne for fremtidens videnspolitik. Danmark bør i stedet satse på at få flere højtuddannede til Danmark og få uddannet langt flere danske unge
Indland
1. februar 2008
Danmark har svært ved at tiltrække tilstrækkelig meget højtuddannet arbejdskraft fra udlandet. Det er en af de største udfordringer for dansk videnspolitik, påpeger Fremtidspanelet.

Danmark har svært ved at tiltrække tilstrækkelig meget højtuddannet arbejdskraft fra udlandet. Det er en af de største udfordringer for dansk videnspolitik, påpeger Fremtidspanelet.

Jesper Nørgaard Sørensen

"Der kommer ingen konkrete forslag i dag," indleder Lars Nørby Johansen, formand for Fremtidspanelet, panelets pressemøde om udfordringerne for fremtidens videnspolitik.

En opgave som videnskabsminister Helge Sander hyrede otte universitets- og erhvervsfolk til i maj sidste år, da han havde siddet 2.000 dage på posten. Og når vi taler om fremtiden, så er buzzwords om øget internationalisering, vidensdeling og innovation svære at komme udenom. Lars Nørby Johansen prøver dog at punktere et par af de slogans, der forvirrer udsynet.

"Der er brug for en ny dagsorden. Når vi taler om danske universiteter i verdensklasse, så ved vi jo godt, at sådan er det ikke, og sådan bliver det heller aldrig. Det er en smuk drøm, men man kommer i værste fald til at lade sig forblænde af den og fokusere på det forkerte. Det vi kan gøre, er at blive verdensmestre i at få udenlandske studerende, forskere og nøglemedarbejdere til Danmark," siger Lars Nørby Johansen og henviser til, at de danske universiteter i øjeblikket rasler ned af de internationale ranglister over verdens bedste universiteter.

Rammer i hjertekulen

Verdensmester i internationalisering er Danmark dog heller ikke ligefrem. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er faldet støt siden 2003, mens langt flere danskere samtidig er udvandret.

"Så kan man diskutere, om det har noget at gøre med vores udlændingepolitik, men det er i hvert fald et stort problem, når vores samfund skriger efter højtuddannet arbejdskraft," siger Lars Nørby Johansen.

Og så kommer der alligevel et par konkrete forslag: Forskningspolitikken skal bruges langt mere målrettet til at tiltrække udenlandske forskere og nøglemedarbejdere for eksempel til at udbrede viden om, hvordan man som virksomhed eller uddannelsesinstitution kan forbedre forholdene for højtuddannede udlændinge og deres familier. Men ligeså vigtigt er det, at der på tværs af ministerierne gøres en indsats for at afskaffe regler, der gør det svært for udlændinge og deres familier at opholde sig i Danmark.

For få studerende

Videnskabsminister Helge Sander erkender, at det er et område, hvor der er ikke frit valg. Politikerne er nødt til at gøre noget.

"At vores opgave er at få flere højtuddannede, rammer lige ned i hjertekulen. I disse dage er regeringen derfor også ved at forhandle en jobplan på plads," forklarer ministeren.

Men er det ikke håbløst at få bedre forhold for udenlandsk arbejdskraft, når det skal ske i samarbejde Dansk Folkeparti, lyder et spørgsmål fra salen.

"Absolut nej. Jeg er helt sikker på, at vi får udvidet forskerskatteordningen, men jeg er også ganske optimistisk på en lang række andre områder," siger Helge Sander.

Et oplagt sted at sætte ind er blandt de udenlandske studerende, der kommer til Danmark for at læse. Universiteter og erhvervsliv skal gøre en langt større og mere målrettet indsats for at rekruttere højtuddannede fra universitetsuddannelser i Danmark til at blive og arbejde, konkluderer Lars Nørby Johansen.

I sammenligning med andre lande har Danmark relativt få udenlandske studerende, derfor er der behov for at øge universiteternes muligheder for at markedsføre deres uddannelser i udlandet. Også antallet af stipendier og fripladser til udenlandske studerende er for lavt. Det betyder blandt andet, at den netop indførte studieafgift for studerende fra tredjelande virker som en bremseklods.

Men det er ikke bare de udenlandske hoveder, universiteter skal blive bedre til at få fat på. Også i vores egen intelligensreserve er der alt for mange unge, der aldrig får en uddannelse, konkluderer fremtidsrapporten. Og det er ikke bare for erhvervslivets eller samfundsøkonomiens skyld, forklarer Lars Nørby Johansen:

"Uddannelse skal være bærer af vores samfundskultur, fordi det er til fordel for den enkelte borger, der skal navigere rundt i en stadig mere kompleks verden."

Men hvis udfordringerne skal blive til mere end bare endnu en rapport, så er der brug for en form for kontrakt mellem borgere, universiteter, erhvervsliv og politikere, påpeger han:

"Selvom det her er pejlemærker for en dialog, så ville vi da blive skuffede, hvis vi ikke inden for et halvt års tid kommer til at se nogle af vores ideer blive til konkrete tiltag fra Videnskabsministeriets side."

Serie

Fremtidens arbejdsmarked

Seneste artikler

  • Krisen fremskynder morgendagens arbejdsmarked

    28. august 2009
    En øget bevægelighed fra job til job og en vækst i fjernarbejde er tendenser, som er blevet forstærket af recessionen - og så må cheferne vende sig til, at medarbejderne er blevet mindre tro
  • Mangel på ingeniører kan blive dyrt

    7. juli 2008
    Kommunerne skal oppe sig gevaldigt på lønnen, hvis de vil tiltrække unge ingeniører til kommunerne fremover
  • Bavianverden

    7. juli 2008
    Miljøet er barskt, forældet og mandsdomineret, og det gældende regelsæt er svært for ikke at sige umuligt at kombinere med et moderne familieliv
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her