Læsetid: 3 min.

DONG-salg: Godt for staten - skidt for miljøet

En herlig situation for den danske stat, lyder det fra en ekspert om det forestående DONG-salg. Andre advarer mod, at børsnoteringen kan forringe klimaindsatsen, hvis ikke staten påtager sig et ansvar
9. januar 2008

I løbet af få uger forventes DONG Energy at blive børsnoteret.

Det vækker bred tilfredshed på Christiansborg, hvor kun Enhedslisten har modsat sig salget med henvisning til, at klimapolitikken bliver nedprioriteret. Frank Aaen henviser til, at DONG har afvist at udnytte retten til at etablere havvindmølleparken:

"Idet selskabet vurderede, at den afregningspris, som projektet var baseret på, ikke var tilstrækkelig høj til at give en rimelig forrentning af investeringen," som det fremgår af et nyt svar fra finansminister Lars Løkke Rasmussen.

"Det viser, hvad der er konsekvensen af at privatisere," siger Frank Aaen.

Men fra regeringspartierne er man godt tilfreds med, at man nu sikrer DONG en 'større manøvrefrihed', som den konservative klimaordfører Per Ørum Jørgensen ,formulerer det. Han betoner, at Danmark påtager sig en fornuftig klimapolitik ved at give DONG mulighed for at agere på det internationale marked.

"Derved udbreder vi dansk klimateknologi og know how," siger Per Ørum Jørgensen.

Flere penge

Han lægger dog heller ikke skjul på, at DONG skal tjene penge.

"Staten har en interesse i, at det går godt for DONG, for det betyder flere penge til os," siger K-ordføreren.

Ifølge professor på CBS, Carsten Greve, der forsker i offentlig-privat samspil, markerer børsnoteringen et skifte mod yderligere markedsgørelse.

"Det betyder, at man nu skal tage hensyn til en større mindretalsaktionær. Og miljøhensyn kan som i et hvert andet privat selskab skrives ind i den overordnede strategi," siger han.

Men som det tydeligt fremgik af debatten om DONG's planer for et kulkraftværk i Tyskland, agter den danske stat - som fortsat har aktie-majoriteten - ikke at blande sig i beslutninger, der kan være i direkte modstrid med klimahensyn.

"DONG (arbejder, red) som et uafhængigt firma, og derfor behøver jeg som klimaminister ikke at mene noget om det," sagde klimaminister Connie Hedegaard for nylig til Information.

Men det er alene en politisk beslutning, for ifølge Carsten Greve kan staten som indehaver af aktiemajoriteten gøre sin indflydelse gældende.

"Hvis staten fortsat er flertalsaktionær, vil den skulle sætte sig igennem, hvis der er vitale interesser på spil. I forhold til kulkraftværket valgte man at rette ind efter, hvad ejeren mener. Staten kunne ligeså godt sige, at der skulle tages miljøhensyn," siger han.

Ifølge Carsten Greve får staten dog både i pose og sæk ved salget af DONG.

"Når man sælger de 27 procent af aktierne har man skabt sig en herlig situation. Man kan orienter sig mod markedet og samtidig bevare sin indflydelse, hvis man vil," siger Greve.

Og den indflydelse er blevet stadig vigtigere i forhold til både Rusland og EU, påpeger professoren.

"I europæiske forhandlinger om energipolitik taler man med større vægt, hvis staten har indflydelse på landets største energiselskab," siger Carsten Greve.

Frygt for andre aktører

Professor på Teknologi, Miljø & Samfund ved Aalborg Universitet, Frede Hvelplund peger på, at DONG længe har ageret som en privatejet virksomhed, men børsnoteringen skærper behovet for statslig regulering af prisen på vindenergi.

"DONG bliver fremover meget følsom over for aktieudsving. Hvis man taber en smule markedsandele falder kursen. Og med DONG's store satsning på kulkraft vil der være incitament til at bremse satsninger på vedvarende energi," siger han.

Frede Hvelplund betoner, at det værste scenarie for DONG vil være, at andre aktører kaster sig over udbygning af vindkraft, hvorved selskabet mister markedsandele. Hvis DONG for alvor skal bistå klimaindsatsen må politikerne derfor gennemføre en politik der presser DONG og andre kraftværksselskaber ved at sikre, at andre mindre aktører kan investere i vindkraft.

"Derfor skal politikerne sørge for, at der er en fast pris på strøm fra vindmøller, så mindre aktører der er uafhængige af kulkraftværkers økonomi tør investerer i området," siger professoren.

Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt er dog ikke bekymret for, at salget af DONG vil underminere den danske klimastrategi.

"Energipolitikken lægger rammerne, og dem skal alle følge - også DONG. Det gør det mindre betydningsfyldt at være ejer," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ralph Sylvestersen

Prøv lige at smage og lytte til ordene samfund, almen, fælles. Og prøv så med ordet privat – fremkalder sidstnævnte ikke en umiskendelig følelse af en noget skingert?

Imens vi var optaget af den flimrende fladskærm og køb af næste charterrejse er det lykkedes for nogle få, at stjæle vores fælles værdier ud af hænderne på os.

Enkelte husker vel endnu de årlige generalforsamlinger i transformerforeningen og henne i vandværket, og følelsen af ejer- og fællesskab. Ved at genskabe disse værdier, nu med nogle erfaringer rigere kan vi bevæge os ad en mere bæredygtig vej. Al erfaring viser, at privatiseringerne hører ikke hjemme her.

denne genration af politikere vil blive kendt sælgerne af arvesølvet.

Aldrig er så megen offenlig egendom blevet solgt til lavere spot pris. taberne er befolkningen der må købe dyr energi i en markeds oreinteret verden, hvordan kan man markededs gøre el og varme ?

Vi mangler stadigt at se fordelen ved tele libraliseringen. spørgsmålet er om ikke at den tekniske udvikling i telefon og it udviklingen ikke ville ha sænket prisen med mere ved at bevare den gamle forbruger ejede struktur end vi nu ser med en privatiserede struktur.

Faren ved at liberalistere infrastruktur ser vi tydeligt, man opbygger minst dobbelt infrastruktur. og lader forbrugeren betale en mange dobbelt pris end en enkel forbrugere ejet struktur ville ha gjort.

Det bliver dyrt for hr og fru danmark når energikrisen rammer danmark om kort tid-

Lad mig citere Matthew R. Simmons
.
Det frie markede er genialt til corn flaks, men direkte dumt med energi og infrastruktur.

Hvem er Matthew R. Simmons ?
grundlægger og primær ejer af verdens største energi fianshus simco int. hvor han har været CEO i flere år. Tidligere energi rådgiver for president bush og legende i energi brancen.

.
http://en.wikipedia.org/wiki/Matthew_Simmons

"Godt for staten" == politikere ??
"Godt for staten" != borgerne ??

Hvorfor er det vigtigt, at det er staten det er godt for?
Det er vil kun godt for dem der køber DONG.

Jeg vil bare have Rothschild bankhuset/familien ud handlen...vi kan ikke stole på dem, det viser historien uden tvivl.

Der er allerede for stor en del af verdens naturlige recoursser, som er blevet privatiseret. Det holder ikke...Danmak er i en god position til at opføre sig helt suverænt på dette omtåde.