Det er ikke kun i rådhusklokkerne i København, at teknikken svigter, som det skete nytårsaften. Mens 12-Radioavisen kører torsdag, suppleres nyhedsoplæseren af lyden af Eva Marie Møller, der er journalist på P1 debatten. Hun er igang med at forberede den efterfølgende P1 debat. Men de to lydspor kører samtidig.
Et billede på noget af den kritik, som DR's dramachef, Ingolf Gabold, onsdag fremførte i Politiken. Radioavisen stod for skud, og spareplanen blev endnu engang sat til debat.
Ingolf Gabold sammenlignede i Politiken DR med en strandet hval. Den har brug for at blive skubbet ud i vandet igen. Samtidig betragtede Gabold tekniske fejl i Radioavisen som et billede på de besparelser, der nu både kan ses og høres.
"Jeg har fat i fjernbetjeningen fire-fem gange i løbet af de få minutter, en Radioavis varer. Enten er indslagene alt for kraftige i dynamikken i forhold til studieværten, eller også er det omvendt. Der er nogle helt groteske niveauspring," sagde dramachefen onsdag til Politiken. Kritikken er ikke ny, men som flere, Information har talt med, peger på, så er det nu spareplanen for alvor kan mærkes.
2008 bliver året, hvor licensbetalerne vil se resultatet. "Det handler om mandskabsmangel, at studierne er enmands-betjente, og at de har strøget teknikerne. Og det er jo bare én ting, som gør, at helhedsindtrykket bliver lidt lousy", mente dramachefen.
Radiodirektør Leif Lønsmann erkender, at der er problemer, men tager kritikken med ro.
"Vi har haft mange problemer med lydkvalitet som for eksempel svingende lydniveauer, tekniske udfald og andre uheld. Nogle skyldes ny teknik og noget skyldes flytningen til nye bygninger og lokaler. Og så er det klart, at nogle problemer skyldes, at journalister skal til at afvikle selv, hvad mange af dem ikke har prøvet før," siger han. Lønsmann ønsker ikke at komme offentligt i clinch med DR's dramachef. Han siger dog:
"Mange af problemerne havde vi allerede inden besparelserne, ligesom vi har haft såkaldt 'selvkør', lang tid inden Ingolf Gabold begyndte at anmelde radio i Politiken."
Selvkør
Selvkør er det system, som betyder, at flere og flere radioudsendelser nu afvikles af en enkelt person. Og det kræver en overgangsperiode, mener tillidsmand Tage Baumann. Han er tillidsmand i perspektivdivisionen for medlemmer af journalistforbundet - både teknikere og journalister. Han fortæller, at fratrædelserne efter den store fyringsrunde nu begynder. Derfor er det nu, problemerne slår igennem. Teknik og administrative opgaver bliver nu lagt over på journalister og redaktionelle medarbejder, fortæller han.
"Man har vedtaget, at nedskæringerne i teknisk-support også rammer de områder, der er særligt teknisk krævende som nyhedsområdet, siger Tage Baumann. Det rammer særlig Radioavisen klokken 12.
"Her er der både telefoner igennem og gæster i studiet. Samtidig skal journalisten styre teknikken," siger han. Og han peger, som også Ulrik Haagerup gjorde i Politiken på, at det kommer til at betyde flere fejl.
"For lytterne og sandsynligvis for seerne vil det betyde, at den tekniske kvalitet vil blive svingende."
Ingolf Gabold mener dog, at de fleste problemer er midlertidige.
"De fleste problemer har været forårsaget af ny teknik og flytning til nye lokaler. Vi ændrer ikke ved at journalisterne selv skal stå for dele af teknikken."
Moderne radioredigering og -afvikling er designet til énmandsproduktion, forklarer Lønsmann. Det kræver dog uddannelse og øvelse, men besparelserne er ikke til at komme uden om.
"Man kan ikke flytte 200 mio. ud af programbudgetterne, uden det kan ses og høres. Men der er ting, der er værre end de tekniske udsving. Der er hele programmer, vi har måttet vinke farvel til."
Radiodirektøren forsætter:
"Ledelse er et spørgsmål om at prioritere. I 2008 har vi færre penge end i 2007, og derfor har vi måttet prioritere hårdere."
Radioen er blevet mindre ramt end resten af DR, mener Leif Lønsmann. Men, som tillidsmanden påpeger, så er nedskæringerne kommet i samme moment som omlægningerne. Det stresser medarbejderne. Og så mener Tage Baumann ikke, at sammenfaldet af udflytning til DR Byen, omstilling til ny teknik og de efterfølgende besparelser har gjort det nemmere.
"De tre ting forstærker hinanden negativt, og det gør, at omstillingen er ekstrem hård for medarbejderne i DR. Hvis kravet om omstilling var kommet uden de massive besparelser, havde de været meget nemmere," siger Tage Baumann.
"Jeg tror ikke, vi har set det værste. 2008 bliver året, hvor vi kommer til at se, hvor galt det kommer til at gå. "
Ikke lalleglad
Leif Lønsmann er dog optimist: "Vi har stadig Danmarks fire største radiokanaler og en lang række specialtilbud på DAB og Netradio. Jeg er ikke en lalleglad jubel-idiot som påstår, at alt er lige så godt som hvis vi havde flere penge. Men jeg deltager heller ikke i hylekoret over at vi 'kun' har et par milliarder til at lave programmer for. At sige at vi sender 'fra gravens rand' eller 'ligger og gisper som en strandet hval' er ude af proportioner.'
Thorkild Ellerbæk, der lektor i radiojournalistik, er afsenderen bag 'gravens rand'.
"Det er så elementære fejl, der irriterer lytterne. Gamle radioteknikere ruller med øjnene, og det er problematisk, fordi man risikerer at miste lyttere," siger han og forsætter:
"Jeg vil mene, at det er et ledelsesproblem. Tenik er ikke noget man lærer på en eftermiddag, jeg ved ikke hvor meget, man har prioriteret det," siger han og forsætter:
"Man multitasker, det er en naturlig udvikling, men der skal være forudsætninger for at lære det. Jeg frygter, der vil komme flere fejl. Men så er det jo ledelsens opgave, at der skal være folk nok til at løse opgaverne. Journalisterne skal løbe hurtigere og hurtigere."
Han peger på, at radiolyttere er svære at flytte, "men det kan man læne sig op af i lang tid. På et tidspunkt, så risikerer lytterne bliver fristet."
Torsdag sagde Nyhedschef Ulrik Haagerup til Politiken, at der vil komme flere fejl.
"Når man sætter folk til at lave noget, de ikke har lavet før, giver det større risiko for fejl. I overgangsfasen bliver der lavet mange bøffer", siger Ulrik Haagerup til Politiken.
Til det siger Thorkild Ellerbæk.
"Jeg synes det er forargeligt, hvis ledelsen mener, at vi må leve med en række fejl fremover. Beskeden må være: I putter penge i beton og accepterer samtidig fejl. Så må man bruge pengene anderledes."
