Læsetid: 5 min.

Energiindsats for ringe og forkert

Ikke alle energiselskaber lever op til politikernes krav. Til gengæld er politikerne ved at lave nye krav, der går galt i byen, lyder kritikken fra eksperter
Under ét har elselskaberne i perioden 1. januar 2006 til 30. juni 2007 realiseret godt 80 pct. af de forlangte energisparemål. Man er med andre ord bagud med en femtedel af den politisk forlangte spareindsats.

Under ét har elselskaberne i perioden 1. januar 2006 til 30. juni 2007 realiseret godt 80 pct. af de forlangte energisparemål. Man er med andre ord bagud med en femtedel af den politisk forlangte spareindsats.

Tariq Mikkel Khan

Indland
12. januar 2008

Mens regeringen og oppositionen diskuterer nye mål for energibesparelser, viser en aktuel opgørelse fra Energistyrelsen, at nogle af de hjemlige energiselskaber har mere end svært ved at leve op til de allerede gældende energisparekrav.

Samtidig rejses der kritik af måden, politikerne udformer energisparemålene - ikke alene er målene for uambitiøse, de giver ifølge fagfolk heller ikke fuld effekt dér, hvor det gælder: på det fossile brændselsforbrug og dermed på CO2-udledningerne.

De hjemlige el-, olie-, naturgas- og fjernvarmeselskaber blev med en politisk aftale fra 2005 tilsammen pålagt at realisere gennemsnitlige årlige energibesparelser på 2,95 Petajoule (PJ) ude i husholdningerne, virksomhederne og den offentlige sektor. Det årlige sparemål svarer til beskedne 0,7 pct. af slutenergiforbruget i 2006 med transportsektoren udeladt af aftalen og beregningen.

Energiselskaberne har selv kunnet vælge metoder: rådgivning af forbrugerne, direkte tilskud til energibesparende tiltag, støtte til installatører, der installerer effektive pumper etc. Energistyrelsen har nu opgjort energiselskabernes resultater efter aftalens første halvandet år, og billedet er broget.

Under ét har selskaberne i perioden 1. januar 2006 til 30. juni 2007 realiseret godt 80 pct. af de forlangte energisparemål. Man er med andre ord bagud med en femtedel af den politisk forlangte spareindsats. Det samlede resultat dækker imidlertid over, at både olie- og naturselskaber har præsteret mærkbart mere end krævet - hhv. godt 120 og 130 pct. af deres mål - mens elselskaberne kun har nået 79 pct. og fjernvarmeselskaberne så lidt som halvdelen af det, de skulle. Af de i alt 172 fjernvarmeselskaber er der syv, som har klaret mindre end 10 pct. af deres energispareforpligtelse. Ni fjernvarmeselskaber har intet sparet, oplyser Energistyrelsen.

Om det magre resultat siger Mette Hansen, energirådgivningskoordinator i brancheforeningen Dansk Fjernvarme:

"Jeg synes egentlig ikke, det er for dårligt. Fjernvarmeselskaberne fik først midt i december 2006 tilsendt kravet om, hvor meget de hver især skulle spare. Man var godt klar over, at opgaven kom, men før man kender de reelle vilkår, sætter man ikke en masse nye tiltag i gang. At vi stadig er bagefter, skyldes til dels, at nogle selskaber endnu ikke har indberettet, hvad de har gjort. Dertil er der mange fjernvarmeselskaber, som - i modsætning til elselskaberne - ikke har haft egentlige rådgivningscentre med folk udelukkende ansat til at rådgive om energibesparelser. At få det apparat i gang tager tid."

"Om vi har nået målet, når alle fjernvarmeselskaber har indberettet, vil tiden vise. Jeg tror ikke, vi vil være fuldt på omgangshøjde, men resultatet vil være væsentligt bedre."

Ulogiske sparekrav

Trods vanskelighederne med at efterleve det gældende energisparemål drøfter regeringen i disse dage nye, skærpede mål med oppositionen som led i forhandlingerne om en ny energistrategi. Regeringens ambitionsniveau blev forleden kritiseret her i avisen af Greenpeace, der henviser til bl.a. et stort energiplanarbejde fra Teknologirådet, som Folketingets partier har rost i høje toner, og som opererer med markant større energibesparelsespotentialer end dem, der nu forhandles om.

Det ventes, at de nye krav til energiselskabernes indsats kommer til at gælde fra 2010, og regeringens udspil er, at det fælles sparemål skal skærpes fra nu 2,95 PJ til 5,4 PJ som årligt gennemsnit.

Udspil møder kritik

Fra flere sider møder udspillet imidertid kritik. Professor i energiplanlægning Henrik Lund, Aalborg Universitet, har i et omfattende energiplanarbejde for Ingeniørforeningen påvist betydeligt større sparemuligheder end regeringens nye mål. Men regeringens mål er ikke blot for beskedent, det er også defineret forkert, mener Henrik Lund.

"Den overordnede ambition for politikerne er at spare på bruttoenergiforbruget, dvs. på mængden af brændsel, der går til at lave el og varme. Det er fornuftigt, fordi det handler om at gøre os mindre afhængige af de fossile brændsler og om at mindske CO2-udledningerne. Men når dette mål oversættes til konkrete forpligtelser for energiselskaberne, så defineres sparekravene pludselig ud fra det såkaldte slutforbrug, dvs. forbruget af el og varme ude hos brugerne: husholdninger, virksomheder og offentlig sektor."

Det betyder ifølge Henrik Lund, at der ikke skelnes mellem, om en given besparelse på f.eks. én kilowattime består i en elbesparelse eller en varme-, olie- eller gasbesparelse, selv om det brændselsforbrug, der ligger til grund, kan være vidt forskelligt. At fremstille én kWh elektricitet på et kraftværk indebærer typisk 2,5 gange så stort et brændselsforbrug og 2,5 gange så stor CO2-udledning som at lave én kWh varme, men i sparekravene til energiselskaberne skelnes der ikke.

"Selskaberne kan altså overholde deres spareforpligtelse, uden at samfundet og miljøet får den gevinst, der kunne opnås, og som der er brug for. Det er problematisk," siger Henrik Lund.

Af Energistyrelsens notat fremgår det, at elselskaberne kun har klaret godt halvdelen af deres spareforpligtelse ved at sikre elbesparelser ude hos forbrugerne - resten er klaret ved at hjælpe forbrugerne til at spare på fjernvarme, olie og gas. Det har været økonomisk rationelt for elselskaberne, og det er fuldt lovligt inden for aftalen, men det betyder, at brændselsbesparelserne og CO2-reduktionen er mærkbart mindre, end hvis hele besparelsen var hentet på elforbruget. Henrik Lund opfordrer på den baggrund deltagerne i de aktuelle energiforhandlinger til at ændre energispareplanen, så de nye krav defineres som besparelser på bruttoenergiforbruget frem for slutforbruget.

Rør og gasfyr

Hos Dansk Fjernvarme er man helt enige: "Når aftalen alene ser på slutforbruget, indebærer det, at vi ikke kan bidrage til at løfte vor egen spareforpligtelse ved at gennemføre energibesparelser ude på varmeværket. Hvis vi bidrager til, at rørene i en boligblok bliver efterisoleret, så tæller varmebesparelsen med, men hvis vi sparer nøjagtig samme varmemængde ved at efterisolere rør på varmeværket, så tæller det ikke. Hvis vi får en kunde til at skifte til et mere effektivt naturgasfyr, så tæller det, men hvis vi på et gasfyret varmeværk skifter til et mere effektivt fyr og opnår præcis samme brændselsbesparelse, så tæller det ikke. Det er simpelthen ulogisk, og vi håber, der rettes op på det med det ny energiforlig," siger Mette Hansen, Dansk Fjernvarme.

Hun påpeger, at et energiselskab ikke kan tvinge forbrugerne til besparelser inden for deres fire vægge, hvorimod selskabet er herre over de besparelser, der kan realiseres på deres eget anlæg. Men de tælles altså ikke med som en mulighed i de sparekrav, selskaberne pålægges.

"Hvis vi skal spare mest muligt på Jordens ressourcer - brændsel og CO2-belastning - så bør vores spareindsats kunne foregå i alle led af produktions- og forbrugskæden," mener Mette Hansen.

I de energipolitiske forhandlinger er der lagt op til, at selskabernes spareindsats fremover også skal kunne omfatte en indsats mod energitab i ledningsnettet, men ikke en indsats ude på værkerne. Det opnås kun, hvis målene defineres ud fra bruttoenergiforbruget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Der findes mange ulogiske regler. Ikke ret meget er gennemtænkt i forhold til afgifts og skattepolitikkens regulerende betydning for energiforbruget.

Eks: jeg har opført to beboelseshuse i genbrugs mursten, og isoleret dem med genbrugs materiale, granuleret polystyren (flamingo), med en vægtykkelse på 54 cm og et varmetab alt inklusiv langt under de gældende krav til småhuse (en og tofamilieshuse). Men fordi man betaler ”rumafgift” af ”væggen” er selve den økonomiske gevinst ikke helt optimal ved sådan en konstruktion. Man betaler nemlig afgift af det rumfang som væggene udgør, som om de var en del af beboelsesrumfanget.

http://www.arbejdsforskning.dk/vismoede.asp?txtmoede=94

Boligens varmeforbrug er en stor post på i energiregnskabet for familien Danmark, men der er ikke meget der fremmer genbrug eller den energirigtige konstruktion i skatte og afgiftspolitikken. De stramme krav i det nye småhusreglementet er høje, i forhold til hvad der er økonomisk i sig selv, og virker selvfølgelige fremmende på besparelsen på den måde. Men det økonomiske incitament kunne være større i forhold til det at bygge energirigtigt.