Læsetid: 5 min.

Flere nobelpriser kræver fri forskning

Giv universiteterne penge til at satse på talenterne, lyder budskabet fra de fonde og råd, der deler penge ud til forskning. De bakker op om nobelpristager Jens Chr. Skous kritik af bevillingssystemet: Det er ikke med til at fremme de unge talenter eller den frie forskning
Professor Jens Chr. Skou modtog nobelprisen i kemi i 1997 og er her i gang med en festforelæsning ved Aarhus Universitet. Udover Jens Chr. Skou, tæller de nulevende danske nobelprismodtagere Aage Niels Bohr (f. 1926) og Ben R. Mottelson (f. 1922), der i 1975 delte nobelprisen i fysik med amerikaneren James Rainwater (1917-1986).

Professor Jens Chr. Skou modtog nobelprisen i kemi i 1997 og er her i gang med en festforelæsning ved Aarhus Universitet. Udover Jens Chr. Skou, tæller de nulevende danske nobelprismodtagere Aage Niels Bohr (f. 1926) og Ben R. Mottelson (f. 1922), der i 1975 delte nobelprisen i fysik med amerikaneren James Rainwater (1917-1986).

Claus Bonnerup

Indland
4. januar 2008

Hvis Danmark vil have flere nobelpriser, som videnskabsminister Helge Sander har sat sig for, så skal forskerne have større frihed og universiteterne bedre økonomisk råderum til at satse på de unge talenter og den anderledes idé. Sådan lød budskabet fra tidligere nobelpristager Jens Chr. Skou i onsdagens Information.

I de fonde og råd, som uddeler midler til forskerne, er man enig i Jens Chr. Skous kritik af bevillingssystemet.

Direktør for Danmarks Grundforskningsfond, Thomas Sinkjær, giver Skou ret i, at det ikke er specielt effektivt, når forskerne skal bruge tid på at søge penge til det de er ansat til - nemlig at forske.

"Når vi ansætter højt kvalificerede mennesker på universiteterne i Danmark, så er det vigtigt, at de har midler nok til at bedrive den forskning, som de er ansat til. Og det kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, om de har i dag. Tendensen er i hvert fald, at flere og flere forskningsmidler skal uddeles i konkurrence. Det er vigtigt, at vores forskere bruger mest mulig tid på at forske og undervise og ikke på at skrive ansøgninger," siger Thomas Sinkjær.

At yngre forskere har sværere ved at få penge, er en logisk følge af, at flere penge uddeles i konkurrence. De unge har ikke så mange publikationer bag sig, og det er noget af det forskningsråd og fonde kigger på, når der skal uddeles penge.

"Derfor er det vigtigt for forskningens fødekæde, at de yngre forskere, der bliver ansat på universiteterne, har mulighed for at forske uden at skulle søge om penge konstant," siger Thomas Sinkjær.

Tæt på talent

Det nye Europæiske Forskningsråds uddeling af midler til lovende unge forskere viser da også, at Danmark klarer sig langt dårligere end for eksempel vores nordiske naboer i Sverige og Holland. Kun to unge danske forskere har fået penge fra EU, mens 25 unge hollandske forskningsspirer og 12 svenske har fået del i forskningsmillionerne.

Det danske medlem af Det Europæiske Forskningsråd, direktør i Haldor Topsøe, Jens Rostrup Nielsen, mener, der bliver gjort for lidt for de unge talenter i Danmark.

"Vi bliver nødt til at tage os bedre af de allerdygtigste unge forskere ved at sørge for, at de kommer ud i verden og hjem igen til andet end et skrivebord og en blyant til at skrive ansøgninger med. Min fornemmelse er, at vi kunne gøre det bedre, når det gælder de unge forskere ved at få en mere progressiv rekruttering. Men det kræver, at universiteterne har midler til at satse på de unge talenter," siger Jens Rostrup Nielsen og understreger, at det er sundt med konkurrence, men at der skal være en balance.

"Forskningsråd og private fonde er jo ikke i stand til at vurdere de unge ubeskrevne blade, som måske sidder med de banebrydende ideer, der måske bliver til noget - måske ikke. Dem, der ser talentet er dem, der er tæt på, derfor er det også altafgørende, at institutterne får mulighed for at satse på lovende unge, og det mener jeg godt, at man kunne give mere råderum for, men det kræver tillid til, at universiteterne godt kan styre sådan en proces selv," mener Jens Rostrup Nielsen, der også er eksternt medlem af bestyrelsen på Danmarks Tekniske Universitet.

Steen Hemmingsen, der er direktør i Lundbeckfonden, som hvert år uddeler 300 millioner til forskning, mener, det er vanskeligt at komme uden om kvalitetsvurdering af forskningen. Han er dog enig i, at det kan være svært at være yngre forsker i Danmark. Derfor satser Lundbeckfonden også på at skabe bedre forhold for unge talenter, der har taget en forskeruddannelse.

"Regeringen har satset stort på at få uddannet flere ph.d.'er, og der er generelt kommet flere penge til forskning, men derfor ville det alligevel være gavnligt, at universiteterne fik flere midler til også efter ph.d.-graden at kunne tilbyde de dygtigste unge attraktive arbejdsforhold," siger Steen Hemmingsen, der dog gerne så, at de frie midler til universiteterne blev uddelt under en vis form for konkurrence.

"De institutioner, der er gode til at tiltrække mange eksterne midler, skulle også have flere frie midler til at forske for, hvis man skal sikre kvaliteten," mener Steen Hemmingsen.

Basisbevillingerne stiger

Talsmanden for universiteternes bestyrelsesformænd, Johannes Due, er ikke i stand til at vurdere, om universiteterne har problemer med at rekruttere og nurse unge forskere på universiteterne.

"Men jeg deler ikke Jens Chr. Skous pessimisme, specielt ikke, når basisbevillingerne til universiteterne også stiger. Jeg synes, at Syddansk Universitet, hvor jeg er bestyrelsesformand, har fornuftige muligheder for at satse mere langsigtet på forskning. Det er klart, at det bliver indenfor nogle af de områder, der har samfundsmæssig bevågenhed, men jeg oplever ikke, at manglende økonomisk råderum er et presserende problem," siger Johannes Due, der godt er klar over, at den oplevelse ikke deles af alle på universiteterne.

Jes Madsen, formand for Natur og Univers under Det frie Forskningsråd, mener, at en stor del af deres midler går til de unge forskere. Han er dog enig i, at balancen skal rykkes over imod flere basismidler til universiteterne f.eks. i form af et fast beløb til drift per forsker om året.

"Når folk først er ansat på universiteterne, så skal de ikke til at søge penge for at købe en blyant. Det er også en diskussion forskningsrådene til stadighed har med universiteterne, hvor vi opfordrer til at gøre præcis, som Skou siger, at bruge forskningsrådene til at supplere op med, men hvor universiteterne siger: "Vi har ikke råd til mere end blyanten."

Også formanden for Samfund og Erhverv under Det Frie Forskningsråd, Christian Lund, er enig i Skous kritik.

"De basisbevillinger, som universiteterne selv råder over, er ikke store nok til, at man kan satse tilstrækkelig langsigtet og med den ro, det kræver, at udvikle en talentfuld forsker. I dag skal der præsteres fra dag ét. Det tog Jens Chr. Skou en del år at udvikle sin ide og endnu flere år, før den blev anerkendt, så hvis han skulle være bedømt efter det nuværende system, så var det ikke sikkert, han var kommet så langt. Og det er problemet med et system, der vil måle den umiddelbare omsætning; man risikerer at få produceret enormt meget, men ikke enormt meget godt," siger Christian Lund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her