Læsetid: 2 min.

Forsoningsforsøg mødt med protester

Den britiske regering har nedsat en kommission, der skal samle parterne i Nordirland om at lægge fortiden bag sig. Men fra flere sider bliver der skudt heftigt efter kommissionens prøveballoner
16. januar 2008

Fortidens 'syndere' skal tilbydes amnesti, hvis de fortæller sandheden om, hvad der skete under den væbnede konflikt i Nordirland fra 1969-98, og den britiske regering skal erkende, at perioden, der kaldes The Troubles, reelt var en krig. De to mulige konklusioner på en rapport fra kommissionen 'Fortidens Konsultative Gruppe' har gjort især unionisterne i Nordirland rasende.

Kommissionen er nedsat af den britiske regering og ledes af den tidligere ærkebiskop for The Church of Ireland (protestantisk), Lord Eames, og den tidligere vice-formand for den nordirske politistyrke, Denis Bradley. Eames-Bradley-gruppen skal i løbet af foråret fremlægge en række forslag, der kan få de paramilitære grupper til at fortælle ærligt om de voldelige begivenheder og få de stridende parter til at lægge historien bag sig.

Men Eames-Bradley- gruppens første prøveballon har ikke forsonet parterne.

"Deres ballon er blevet skudt på fra alle sider, og de første reaktioner viser, at kommissionen vil blive brugt politisk," vurderer journalist William Graham fra The Irish News i Belfast.

John Kelly, leder af Free Derry Museum i Derry, er enig.

"Alle vil bruge kommissionens forslag i deres egen dagsorden. Jeg mener, det handler om at yde ofrene retfærdighed - ikke om at acceptere forskellige versioner af historien," siger John Kelly, der ikke mener, at konflikten under The Troubles gik mellem katolikker og protestanter, men at det var en frihedskamp, som både katolikker og protestanter havde interesser i.

Ren og skær terrorisme

Eames-Bradley-gruppens forslag om amnesti har fået unionister til at tordne mod de 'kriminelle kujoner' i IRA, der under ingen omstændigheder skal slippe for retsforfølgelse, og forslaget om at kalde The Troubles for en krig bliver mødt med 'forfærdelse':

"IRA har længe søgt international retfærdiggørelse af deres 'krig', ivrige efter at fremstille sig selv som en legitim hær, der kæmpede mod en besættelsesmagt," advarer lederen af Ulster Unionist Party, Sir Reg Empey, i et brev til den britiske statssekretær i Nordirland, Shaun Woodward.

"Jeg kan forsikre dig om, at de mennesker, mit parti repræsenterer, og formentlig mange andre er forfærdede over udsigten til, at det, der foregik her i næsten 40 år, skal ophøjes til at være noget andet, end hvad det var - ren og skær terrorisme," fortsætter Sir Reg Empey.

Historien ikke slut

Det republikanske parti Sinn Fein, IRA's politiske gren, er heller ikke begejstrede for Eames-Bradley gruppen. Blandt andet fordi den er nedsat af den britiske regering, som Sinn Fein betragter som en central part i konflikten.

Men Sinn Fein støtter forslaget om at kalde The Troubles for en regulær krig og gør sig lystige over unionisternes modstand mod det.

"Det er ironisk, at unionistiske politikere, som i årevis har krævet, at 'republikanerne skal erklære krigen for slut', nu benægter, at den nogensinde har fundet sted," lød det fra Sinn Feins repræsentant, Gerry Kelly.

Sinn Fein har tidligere afvist tanker om amnesti, fordi det også ville lade unionister, hæren og specialstyrker slippe for juridisk ansvar.

"I debatten fremstår det, som om kun Sinn Fein ønsker amnesti, men amnesti vil betyde, at også hæren går fri," siger Seamus McKinney, der som journalist har dækket konflikten siden 1968.

"Konflikten er stadig meget virkelig for f.eks. dem, der har mistet familiemedlemmer, og historien er langt fra slut," siger Seamus McKinney.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu