Læsetid: 4 min.

'Et gennembrud på vej i den pædagogiske forskning'

Forskningen i pædagogik skal kunne bruges til noget, og lærerne skal ikke være bange for test og PISA-undersøgelser, men bruge dem aktivt, mener Lars Qvortrup, der netop er tiltrådt som dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han forudser et gennembrud i forskningen på netop dette område
7. januar 2008

Den nystartede dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet, Lars Qvortrup, går direkte ind i en gammel debat om begrebet evidens i pædagogikforskningen - det vil sige i hvor høj grad resultaterne skal kunne sige noget konkret og brugbart om den pædagogiske hverdag. Og der er Lars Qvortrups klare holdning, at det skal den:

"Der er ting, der virker, og andre, der ikke gør. Tag sådan noget som elevplaner. Hvis man analyserer dem på en systematisk måde, så får man værktøjer, der kan sige noget om, hvordan man skal gøre for at optimere den enkelte elevs indlæring. Hvordan skal klasseværelset indrettes osv. Nogle skal helst lave noget fysisk for at få undervisningen ind, andre er mere lytteorienterede. Nogle vil sidde alene, andre vil gerne arbejde i grupper," siger han og fortsætter:

"Naturligvis er det ikke sådan, at vi kan sige, at hvis læreren skriver med store bogstaver, så forøges indlæringen med 10 procent. Men man kan sagtens generalisere, når det kommer til spørgsmål, som hvordan skoler skal organiseres, hvor store klasserne skal være, eller hvad man opnår ved at sende folk i specialklasser i forhold til at få en hjælpelærer ind i klassen. Det er masser af viden på de områder, som sagtens kan systematiseres mere, end man har været vant til. Man kan ikke nødvendigvis sige, at fordi noget virker i én sammenhæng, virker det også i en anden. Men man kan forklare, hvorfor noget virker. Og herudfra kan man generalisere," siger Lars Qvortrup, som mener, at der vil ske afgørende nyt i forhold til begrebet evidens i de kommende år:

"På det her område står vi over for et gennembrud. Både i forhold til det anvendelsesorienterede, hvor vi som lægevidenskaben, der løser gåder om sygdomme, vil finde nogle konkrete anvendelsesmæssige redskaber, der virker. Men også på det teoretiske niveau, dvs. som grundforskning, skal vi finde nogle svar. Hvad vil det sige, at noget virker i en pædagogisk sammenhæng? At noget er evident? For det er ikke det samme som i lægevidenskaben."

Opgør

Dermed gør han også op med en udbredt forestilling om, at man ikke kan generalisere og udlede almene konklusioner, når det kommer til pædagogik:

"Evidens er noget andet i vores fag. Men der har været en tendens til, at man sagde, at evidens kun hører til i naturvidenskaben, mens sociale og psykologiske forhold er så sarte områder, at man ikke kan tale om evidens. Intet kan undersøges, intet kan generaliseres. Men hvis man siger det, så spiller man bolden over til modparten. Så lader man de andre sætte dagsordenen.

- Hvem er det?

"Det er dem, der har en meget forenklet forestilling om, hvad det vil sige, at der er noget, der virker og noget, der ikke virker. Dem, der siger, 'kan I ikke indføre noget naturvidenskabelig rationalitet her'. 'Hvor mange kubikmeter frisk luft, skal hver elev have osv'. Så får de lov til at køre med klatten, hvis man bare siger 'det her område er for delikat til at vi overhovedet kan bruge begrebet evidens'."

"Og hvad skal man så i øvrigt overhovedet med pædagogisk forskning, hvis ikke man skal kunne sige noget om den enkelte lærers undervisning og om uddannelsespolitik."

- Har der været for meget på den ene og på den anden side?

"Debatten har været for meget goddag mand økseskaft. Der har på den ene side været en tendens til at overdrive troen på de rationelles indgrebs effekt. Det er væltet ind over os med elevplaner, test og PISA-undersøgelser. På den anden side har modreaktionen været, at det her ikke kan måles og vejes, og at det hele handler om det unikke møde mellem den enkelte lærer og den enkelte elev. De to lejre har stået fjernt fra hinanden. Den ene har ærgret sig over, at den anden ikke vil bide til bolle. Den anden har følt det som en uendelig række af overgreb," siger Lars Qvortrup, der som en af sine første gerninger vil oprette et forskningscenter for undervisning, uddannelse og læring på DPU.

Brug test aktivt

Med sin mere pragmatiske holdning til begrebet evidens opfordrer Lars Qvortrup også til, at folkeskolelærerne skal bruge de mange test og PISA-undersøgelser mere aktivt:

"Jeg synes, det er lærernes udfordring lige nu at være mere åbne over for at bruge de nye tiltag. Mange lærere oplever det som en udefrakommende kontrol, og at offentligheden ånder dem i nakken. De bliver bombarderet med undersøgelser, der er ikke noget, der er så gennemtematiseret i offentligheden som folkeskolen, men hvordan kan man bruge det? I stedet for bare at reagere reaktivt og sige 'nu bliver vi igen kritiseret og finnerne er igen bedre end os', så kunne man prøve at finde ud af, hvordan man kan bruge sådan nogle ting som redskaber i undervisningen."

Det har man eksempelvis gjort i Tyskland.

"Den seneste PISA-undersøgelse viste, at Tyskland har taget stort skridt frem inden for naturvidenskab. Det var tydeligvis fordi man efter den forrige PISA-undersøgelse, hvor Tyskland klarede sig meget dårligt i naturvidenskab, lagde undervisningen om fra at være traditionel og bogorienteret til at være eksperimenterende. Det har nu løftet den tyske grundskole," siger Lars Qvortrup og slutter:

"Den største udfordring for os på DPU er lige nu, hvordan vi kan vende den situation og det syn, mange lærere har på PISA, test og elevplaner. Så lærerne i stedet kan få et forskningsbaseret overskud til at bruge de pædagogiske værktøjer i undervisningen ud fra en forestilling om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Det er der, vi står vi over for et gennembrud."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Lars Qvortrup og alle jer andre :)

Det altså ikke noget nyt at forskellige elever har forskellige lærings-stile. Det er jeg ganske sikker på, at langt de fleste lærere i det ganske danske land godt ved i forvejen. De er nemlig stort set alle sammen som led i deres uddannelse blevet præsenteret for Dunn & Dunn's ide om læringsstile eller for Howard Gardners teori om de mange intelligenser i lærings-mæssig forstand. Det behøver man altså ikke lave evidens-baseret pædagogisk forskning for at finde ud af - man kan bare spørge praktikerne ude i de danske klasseværelser...

Derfor er det også som lærer evident (sic!) at indretningen af klasseværelset betydert noget. Det betyder noget for indlæringen om klasseværelset opleves som trygt og hyggeligt eller om der er afskalninger på væggene eller om stolene og bordene er nedslidte eller om de bøger, eleverne får er gamle og slidte. Det siger altså sig selv, at dette motiverer eleverne til at lære bedre, når rammerne er så optimale som muligt. Det behøver man altså ikke igen at teste og udspørge og lave evidens-baserede undersøgelser omkring.

Det er også klart at hvis f.eks. autister mv. går i en specialskole hvor de kan få hjælp af lærere, som er uddannet til at tackle f.eks. handicappede eller autister, ja så lærer de her børn og unge altså bedre end hvis der f.eks. var en hjælpelærer i klassen. Igen, spørg dog praktikerne i stedet for at sidde bag fine kontorer og lave undersøgelser om evidens mv.

Mht. elevplaner har Lars Qvortruo åbenbart slet slet ikke fattet, at elevplanerne netop skal bruges som en kontrol af om lærerne har lært eleverne, det de skal lære, dvs. om de f.eks. i naturvidenskab har lært
det skal lære på en traditionel bog-orienteret måde. Det er nemlig denne form for faglighed, regeringen taler om, når den taler om faglighed, ikke om eksperimenterede legen ifht. naturvidenskaben. Nej, eleverne skal IGEN vide hvad Ohms lov er, ligegyldigt om de kan huske hvad Ohms lov bruges til eller hvad en funktion f.eks. bruges til i matematik.

Og må jeg i den forbindelse ikke erindre Lars Qvortrup om at man i Danmark i mange år har gjort det man nu gør i Tyskland ifht. naturfag, matematik, fysik og kemi mv. - nemlig sørget for at undervisningen er eksperimenterende....

Jeg ved ikke helt hvad Lars Qvortrup han kan finde ud af, når han taler om pædagogisk evidens ifht. hvad der virker og hvad der ikke virker. Hvis han taler om organiseringen i af undervisningen, taler vi altså om det, der hedder didaktik, ikke om pædagogik. Og her er det altså sådan, at det som virker i en bestemt klasse eller overfor en gruppe, aldeles ikke virker overfor en anden gruppe. Og det er her, at lærernes erfaring kommer ind, når læreren skal afgøre, hvad der virker ifht. forskellige grupper. Og den viden kan man da sikkert sagtens samle op og reflektere over. Man skal bare ikke bilde sig ind, at fordi lærer Y gør sådan i forhold til elev Z eller klasse P, at lærer X kan komme igennem med dette samme overfor f.eks. klasse Å eller elev T. Og det er nok det jeg kan være bekymret for at Lars Qvortrup mener.

/Karsten