Læsetid: 4 min.

Grønland føler sig misbrugt

Hjemmestyret kræver en uafhængig undersøgelse af CIA's brug af grønlandsk territorium til hemmelige fangetransporter. Og en forklaring fra den danske regering på, hvordan det kunne ske
Regeringen er under fornyet pres for at undersøge CIA's påståede hemmelige fangeflyvninger gennem dansk luftrum. Presset kommer efter, at en DR-dokumentarfilm sandsynliggør, at CIA har brugt den grønlandske lufthavn Narsarsuaq i forbindelse med flyvningerne, der er foretaget via såkaldte dækselskaber.På billedet ses et Hercules 130 fra Flyvevåbnet i lufthavnen i Narsarsuaq

Regeringen er under fornyet pres for at undersøge CIA's påståede hemmelige fangeflyvninger gennem dansk luftrum. Presset kommer efter, at en DR-dokumentarfilm sandsynliggør, at CIA har brugt den grønlandske lufthavn Narsarsuaq i forbindelse med flyvningerne, der er foretaget via såkaldte dækselskaber.På billedet ses et Hercules 130 fra Flyvevåbnet i lufthavnen i Narsarsuaq

31. januar 2008

"Vi føler os misbrugt og ført bag lyset. Både af CIA og den danske regering." Sådan lyder reaktionen fra hjemmestyrets 'udenrigsminister' Alega Hammond oven på DR's afsløring af, at CIA har brugt den grønlandske lufthavn Narsarsuaq som mellemstation for illegale fangetransporter.

"Vi kræver, at sagen undersøges til bunds, og at den danske regering forklarer sig," siger hun til Information efter at have set dokumentarprogrammet CIA's danske forbindelse, som blev sendt på DR i aftes.

Alega Hammond understreger, at hun ikke er overrasket over afsløringerne. Landsstyret har længe haft mistanke om, at Grønland har spillet en rolle i CIA's hemmelige fangeprogram og har siden 2005 forsøgt at få klarhed over sagen.

Den danske regering har gentagne gange afvist at kende noget til CIA's brug af dansk territorium til de illegale overflyvninger, hvor mistænke islamister er blevet bortført til en række torturlande i Mellemøsten, det tidligere Østeuropa og Centralasien.

I dokumentarudsendelsen sandsynliggør DR imidlertid, at CIA løbende har brugt den lille sydgrønlandske lufthavn som mellemstation på flyvninger mellem USA og en række af de destinationer, hvor CIA-fanger er blevet tilbageholdt, mishandlet og dræbt.

Skår i tilliden

Alega Hammond understreger, at den danske regering og/eller den danske efterretningstjeneste må have haft kendskab til Grønlands rolle.

"Det undrer os, hvordan den danske regering kan påstå, at man ikke har kendskab til, hvordan Grønland er blevet brugt i den her sag," siger hun og oplyser, at det grønlandske landsstyre er i fuld gang med at udarbejde en officiel henvendelse til udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Landstyret vil bl.a. kræve en udførlig redegørelse fra regeringen om Danmarks ansvar og indblanding i sagen.

Den grønlandske landsstyres 'udenrigsminister' er også stærkt utilfreds med, at hjemmestyret ikke er blevet konsulteret i forbindelse med sagen. Ifølge de aftaler, Grønland og Danmark har, skal hjemmestyret konsulteres i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

"Og det er ikke sket i denne sag," understreger hun. Alega Hammond påpeger desuden, at CIA-sagen slår endnu et skår i tillidsforholdet mellem Grønland og Danmark.

"Vi har desværre ikke gode erfaringer med hensyn til Danmarks vilje til at varetage Grønlands interesser over for USA," siger hun og henviser bl.a. til Thule-sagerne, hvor Danmark bl.a. accepterede udstationeringen af amerikanske atomvåben på grønlandsk jord uden at diskutere sagen med grønlænderne.

"Den her sag tyder på, at det er sket igen," siger hun.

Bundet

Den skarpe kritik af regeringen bakkes til fulde op af Kupik Kleist fra oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit.

Han har som mangeårigt medlem af Folketinget og nuværende medlem af Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg beskæftiget sig indgående med CIA-sagen og er ikke spor overrasket over, at DR nu kan afsløre Grønlands rolle som mellemstation.

"Vi har længe haft en stærk mistanke om, at det forholdt sig, som DR fortæller. Vi har med alle midler prøvet at nå til bunds i den her sag, men uden held," siger han og mener ligesom Landstyret, at den danske regering har været alt andet end samarbejdsvillig.

Kupik Kleist understreger imidlertid, at Grønland er fuldstændig afhængig af Danmark, når det drejer sig om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Grønland kan ikke selv tage sagen op over for USA eller foranstalte en undersøgelse af sagen, alene af den grund at hjemmestyret ikke har nogen institutioner, som kan gennemføre en sådan.

"Beklageligvis er det sådan, at det er helt op til den danske regering at forsvare vores interesser i denne sag," siger han.

At Grønland er bundet på hænder og fødder i udenrigspolitiske sager, bekræfter juraprofessor Frederik Harhoff, der har skrevet doktordisputats om hjemmestyreordningen.

"Udenrigspolitikken er udelukkende Danmarks ansvar. Siden 1978 har hjemmesstyret fået ansvaret for stadig flere områder, men udenrigs- og sikkerhedspolitikken er ikke et af dem," siger han og understreger, at det udenrigspolitiske område formentlig vil være det sidste, som Danmark giver fra sig. "Det er den sidste milepæl i Rigsfællesskabet," som siger han.

Bank i bordet

Afsløringen af Grønlands rolle som transitland for CIA's fangefly har vakt stor opsigt på Grønland. En af dem, der følger afsløringerne tæt, er Finn Lynge, tidligere repræsentant for Grønland i EU. Han bor nemlig lige ved siden af lufthavnen Narsarsuaq, som det hele handler om.

Han beskriver lufthavnen som lille og meget velegnet til CIA's diskrete mellemlandinger, fordi der er færre nysgerrige øjne end f.eks. i Søndre Strømfjord.

Overrasket er han imidlertid ikke over, at Grønland har vist sig at spille en rolle i fangeprogrammet.

"Snakken er gået længe om, hvordan de flytransporter foregår, og om en mulig grønlandsk forbindelse. Den amerikanske præsident har desuden selv fremhævet, hvor vigtigt fangeprogrammet er for USA. Det er jo magtfuldkommenhed, det her handler om, menneskets natur," siger han.

Finn Lynge er glad for, at det grønlandske landsstyre banker meget hårdt i bordet i denne sag.

"Landsstyret bør gøre det klart, at det her svineri vil vi ikke finde os i" siger han og opfordrer politikerne til at stå fast, selv om de bliver uvenner med Per Stig Møller eller Washington.

At Grønland og dermed Danmark har et medansvar for CIAs fangeprogram, fastslår den britiske advokatsammenslutning Reprive i DR's dokumentar.

Hvis Danmark ikke havde ladet de fly tanke op i Grønland, havde flyene måske ikke været i stand til at gennemføre de hemmelige fangetransporter, siger Reprives jurist Clara Gutteridge. "I den forstand spiller Grønland en væsentlig rolle. Og Danmark har derfor været part i fangeprogrammet, der strider mod alle menneskerettigheder."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis et privatejet amerikansk fly lander i Grønland, med det ene formål at tanke op, og passagererne ikke forlader flyet, så har de lokale lufthavnsmyndigheder ikke mulighed for at opdage evt. ulovlige fanger.

Hvis der er borgere i Grønland der er blevet kidnappet og ulovligt tvunget ombord i disse flyvninger, er sagen selvfølgelig helt anderledes. Det kunne nærmere forekomme i Kastrup at nogle blev tvunget ombord, selv om det bestemt også kunne forekomme i en mindre lufthavn i Danmark. Det ville være langt mere problematisk end en mellemlanding for opfyldning.

Jeg tror ikke at der er noget i den sag om Grønland.

Til gengæld mener jeg at den amerikanske KZ-lejr på Cuba (Guantanamo) er problematisk.

Desværre Charlotte Aagaard; det bliver ingen Cavlingpris denne gang.