Analyse
Læsetid: 4 min.

Helle Thornings udfordring: At skabe resultater uden at miste ansigt

Den socialdemokratiske formand må samarbejde, men skal satse langsigtet på en både forsonlig og markant profil
Indland
11. januar 2008

Socialdemokratiet og formand Helle Thorning står overfor en meget krævende udfordring, når der skal leveres et langsigtet modspil til statsministerens dagsorden, der tegner sig tydeligt, som den blev forudsagt før nytår her i avisen. Overenskomstforhandlinger med sandsynligt regeringsindgreb i foråret, afstemning om to-tre EU-forbehold til efteråret og forhandlinger om skattereform primo 2009.

Problemet for Thorning er, at situationen på alle måder lægger op til bredt samarbejde, og det er i statsministerens indlysende interesse at gå efter resultater.

Socialdemokraterne kan meget vel komme i en meget udsat situation som en tilsyneladende alt for passiv og villig samarbejdspartner for VK-regeringen - uden egen markant profil.

Samarbejdsvilje

Socialdemokraterne har allerede leveret et par opsigtsvækkende signaler om samarbejdsvilje:

Dels Thornings noget overdrevne begejstring for Lars Løkke Rasmussens budgetkorrektion, der ved fremrykning øgede rammen for de offentligt ansattes forhandlinger med 1,7 mia., men som Thorning nok lidt for hastigt indkasserede som en opfyldelse af Socialdemokraternes krav om fem milliarder mere. Dels Henrik Sass Larsens gentagne bodsøvelser i Politiken over SR-udspillet om asylpolitikken under valgkampen, der i to omgange er blevet udpeget som en hovedårsag til det socialdemokratiske valgnederlag.

Fogh Rasmussen synes massivt at have koncentreret sin opmærksomhed om den svære overenskomstsituation.

Socialdemokraternes accept af Lars Løkke Rasmussens lønudspil signalerer, at partiet frygter at blive presset til at medvirke til et overenskomstindgreb og dermed må nedskrue forventningerne hånd i hånd med Fogh.

Statsministeren synes at have nedspillet både asylpolitik og kvalitetsreform, der trækker ud - uden tegn på aktiv vilje hos regeringen til store, brede løsninger.

Dansk Folkepartis vetoret over for ændringer i asylpolitikken indskrænker den nye integrationsminister, Birthe Rønn Hornbechs, manøvrerum betydeligt. Derfor er det svært at forestille sig en bred løsning omkring den kortsigtede lempelse af asylpolitikken, som regeringen gav sit bud på umiddelbart før valgets udskrivelse.

Men Henrik Sass Larsens bodsøvelser omkring valgkampens SR-udspil er måske et signal om, at Socialdemokraterne er rede til at indgå et bredt og mere langsigtet kompromis om asylpolitikken.

Asyludspillet

De interne meningsmålinger, der får socialdemokraterne til at mene, at SR-udspillet om at sende afviste asylansøgere ud på bolig- og arbejdsmarkedet, viser, at partiets og hele oppositionens troværdighed i udlændingepolitikken steg lige indtil midt under valgkampen, da udspillet blev lagt frem og gav anledning til en hektisk modkampagne fra statsministeren og regeringen, der advarede mod ny masseindvandring.

Allerede Mogens Lykketoft vurderede og signalerede efter valgnederlaget i 2001, at Socialdemokraterne måtte stramme sine udlændingepolitiske synspunkter op for at vende eller bare standse vælgertabet til venstre og Dansk Folkeparti. Men da Lykketoft selv som chefstrateg og Nyrup-regeringens grå eminence havde et hovedansvar for den 'slappe' udlændingepolitik, var det svært for ham med den fornødne personlige troværdighed at stå for den nye, stramme linje.

Nationalt forlig

Anderledes med Helle Thorning. Hun leverede hånd i hånd med nære partifæller og sin gode veninde, LO's daværende næstformand Tine Aurvig-Huggenberger i en debatbog umiddelbart efter 2001-nederlaget, et engageret indlæg for en stram udlændingepolitik.

I forbindelse med formandsvalget bedyrede hun, at hun aldrig ville overhøre de socialdemokratiske vælgeres bekymringer, som det skete før. Og under valgkampen i november argumenterede Thorning også myndigt og overbevisende for den stramme politik, samtidig med at hun altså søgte at afgrænse et overskueligt humanitært problem for de afviste asylansøgere.

Fogh er uden nogen tvivl opmærksom på, at oprøret mod de langvarige anbringelser af asyl-ansøger-familier i lejre var et udtryk for noget af et stemningsskift i udlændingedebatten. Samme betydning havde Ny Alliances markante tilslutning til den stramme udlændingepolitik generelt, men med høj prioritering af asylansøgerne som symbol på en mere 'menneskelig' linje end VKO-samarbejdet havde stået for.

Derfor kan der være reelle interesser bag bestræbelsen på en langsigtet asylpolitik, og et 'nationalt forlig' kunne ydermere være en gunstig baggrund for den potentielt meget forvirrende debat om udlændingepolitik og EU efter afskaffelse af et retsligt forbehold, men med indførelse af det nye forbehold, som er muliggjort i traktatteksten.

Men netop fordi der er stærke argumenter for, at Socialdemokraterne skal søge sammen med Fogh i 2008, er det utrolig vigtigt for partiet at tænke strategisk og langsigtet. Det er således meget væsentligt for partiets profil, at det udvikler markante prioriteringer i skattepolitikken, så et skatteforlig ikke får karakter af en knæbøjning for de konservative, Ny Alliance og de radikale.

Det er ikke holdbart at overlade sagen til partifællen og tidligere skatteminister Carsten Koch, som regeringen nu har sat i spidsen for sin skattekommission.

Fornyer og forsoner

Men mere generelt kunne Socialdemokraterne formentlig vinde styrke, hvis det kunne lykkes at samle den fakkel op, som Ny Alliance næsten aldeles har tabt.

Ny Alliances dannelse var båret af en ganske stærk bølge i vælgerhavet, som i høj grad havde karakter af længslen efter forsoning og modvilje mod det polariserede politiske klima efter 2001.

Forandring og opgør med polarisering samt ønsket om forsoning nævnes i disse dage ofte som helt afgørende momenter i det uforudsigelige kapløb mellem de amerikanske præsidentkandidater.

Udfordringen til Thorning er netop, at hun strategisk kommer til at fremstå som fornyeren og forsoneren, den som bringer dansk politik og det danske samfund effektivt ud over golde og indædte fjendtligheder. Hun skal forhandle og skabe kompromisser, men uden at miste ansigt. Ikke ved aggressiv modstand og blokering for samarbejde, men med en forsonlig, selvstændig og overbevisende identifikation med de mulige løsninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her