Læsetid: 4 min.

Italiens permanente politiske krise

Forhandlingerne om, hvorvidt der kan dannes en ny regering i Italien efter socialisten Romano Prodis afgang, er i fuld gang. I dag mødes præsidenten med de to største partier for at se, om det er muligt at undgå nyvalg med en defekt valglov. Højrefløjen fører stort i meningsmålingerne, og Silvio Berlusconi håber på et spektakulært comeback
Forhandlingerne om, hvorvidt der kan dannes en ny regering i Italien efter socialisten Romano Prodis afgang, er i fuld gang. Silvio Berlusconi håber på et spektakulært comeback
29. januar 2008

"En afbrydelse af regeringens arbejde er en luksus, Italien ikke har råd til," sagde premierminister Romano Prodi torsdag eftermiddag i den forgangne uge, inden hans regering blev bragt til fald af et mistillidsvotum i senatet. Siden den knebne valgsejr i foråret 2006 har Prodi ledet en vaklende regeringskoalition bestående af hele ni partier. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i slutningen af 2007 var regeringen flere gange tæt på at komme i mindretal.

På 20 måneder er det lykkedes for Prodis regering at reducere budgetunderskuddet, arbejdsløsheden, skatteunddragelsen og statsgælden.

Disse positive kendsgerninger er dog ikke nær så omtalte som f.eks. affaldskrisen i Napoli, der har skadet regeringen enormt.

Desuden har den hverken formået at få foretaget indgreb mod Silvio Berlusconis monopollignende dominans på det private tv-marked eller den interessekonflikt, som var det altoverskyggende tema, da Berlusconi var premierminister. Og det lykkedes heller ikke at få vedtaget de bebudede institutionelle reformer, deriblandt en ny valglov, som ville være det første skridt ud af den efterhånden permanente politiske krise i Italien.

En simpel hønsetyv

Regeringskrisen opstod, da justitsminister Clemente Mastella indgav sin afskedsbegæring og efterfølgende meddelte, at hans parti, UDEUR, ikke længere ville støtte Prodis regering.

På Mastellas hjemegn, Benevento-provinsen i Campanien, er UDEUR det dominerende parti. Her har Mastella-familien opbygget et klientelistisk system, hvor tjenester og ansættelser byttes for stemmer og indflydelse. I forrige uge kom det så frem, at justitsministerens kone er blandt i alt 23 repræsentanter for partiet i regionen, som er sigtet for embedsmisbrug, korruption og trusler.

Prodi er blevet kritiseret, fordi han valgte at inkludere UDEUR i regeringen, men for at opnå flertal i senatet har han været tvunget til at holde hånden over Mastella, der i sammenligning med andre italienske politikere må betegnes som en simpel hønsetyv.

Samme dag som den afgørende afstemning i senatet blev den ansvarlige undersøgelsesdommer forflyttet, men det var altså ikke nok til at få Mastella til at ombestemme sig.

Familiens kærlighed

Den kontroversielle justitsministers navn figurerer også i sagsakterne. Han er dog ikke formelt sigtet. Alligevel tog han sin afsked som konsekvens af anklagerne mod hustruen og benyttede lejligheden til at beskylde undersøgelsesdommerne for et komplot mod ham og hans familie:

"Jeg foretrækker familiens kærlighed frem for magten," sagde den afgående justitsminister. I dette tilfælde må familien og magten siges at være to sider af samme sag.

Mastella fik ikke blot støtte fra sine regeringskolleger, men i lige så høj grad fra oppositionen. Beskyldninger fra politikere om, at dommerstanden er politisk forudindtaget, har været hverdag siden de store korruptionsskandaler i starten af 90'erne, det såkaldte 'tangentopoli':

"Det er skamløst, at en politiker udløser en regeringskrise, fordi han bliver berørt af en retslig undersøgelse," udtalte den tidligere højesteretspræsident Francesco Saverio Borelli og tilføjede: "Men for justitsministeren var det sikkert en glimrende anledning til at gøre, hvad han længe havde tænkt sig at gøre."

Berlusconi på vej tilbage

En ny valglov vil med stor sandsynlighed medføre en højere spærregrænse, som ville gøre det umuligt for UDEUR at opnå genvalg. Ved valget i 2006 kom partiet ikke over spærregrænsen, men opnåede med blot 1,3 pct. af stemmerne alligevel 13 pladser i parlamentet på en regel i valgloven om mandater til den bedste taber.

Mastellas eneste chance for politisk overlevelse er således et hurtigt valg med den gamle valglov. I givet fald formodes UDEUR at ville støtte højrefløjens valgforbund, Casa delle Libertà, og dermed pege på Berlusconi som ny premierminister.

Den nuværende valglov blev vedtaget, mens Berlusconi var ministerpræsident, og loven blev allerede dengang stærkt kritiseret, endda også af Roberto Calderoli (ham med T-shirten med en Muhammed-tegning påtrykt), som var den ansvarlige minister.

Alligevel er det meste af højrefløjen, der fører stort i meningsmålingerne, indstillet på valg med det samme. Berlusconi har bebudet store demonstrationer, hvis der ikke straks udskrives valg, og den bramfri Umberto Bossi fra det separatistiske Lega Nord truede endda med væbnet revolution.

Overgangsregering

For Partito Democratico kommer regeringskrisen særdeles ubelejligt, da det nye parti endnu ikke har et færdigt partiprogram. Ikke desto mindre har lederen Walter Veltroni meddelt, at partiet i tilfælde af valg ikke længere være en del af valgforbundet l'Unione. Han advarer dog, om at et hurtigt valg blot vil forlænge og forværre den politiske krise i landet.

Republikkens præsident, Giorgio Napolitano, som skal træffe beslutningen om at opløse parlamentet, er også modstander af et valg med den nuværende valglov og fører i disse dage samtaler med partilederne. Målet er at danne en overgangsregering, som kan gennemføre de nødvendige reformer, så italienerne kan gå til valg med en ny valglov senere på året.

Med undtagelse af det kristendemokratiske UDC har de partier, der i skrivende stund har været til møde hos præsidenten, udtalt sig negativt om et forretningsministerium som en mulig løsning på regeringskrisen. Partikulære interesser kan således risikere at føre til en slags kollektivt selvmord i form af endnu et valg med en defekt valglov.

I dag, tirsdag, tager præsidenten imod repræsentanter for de to største partier, Partito Democratico og Forza Italia, og resultaterne af disse samtaler vil give et afgørende fingerpeg om det videre forløb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annegrethe Rasmussen

Jeg undskylder som redaktør af denne uges Europa-sider, den forkerte politiske betegnelse, som avisen har udstyret Romano Prodi med. Det var en svipser, som jeg har ansvaret for, og som Mads Frese ikke har bidraget med.
Annegrethe Rasmussen

Italiensk politik er en slags levende tragi-komedie. Hvis de vælger Berlusconi igen taber jeg definitivt troen på den italienske offentligheds kompetence.

Per Vadmand:
"Hvad får italienere i hobetal til at stemme på en korrupt kriminel mafiamillionær som Berlusconi?"

Rigtigt godt spørgsmål.

Ligesom man med rette kan undre sig såre over hvad der får danskerne til at stemme på en løgner og krigsforbyder som Anders Fogh Rasmussen.

Sed quis custodiet ipsos custodes?