Analyse
Læsetid: 4 min.

Khaders chance

VKO-flertallet er udhulet, og det giver Naser Khader en mulighed for at høste politiske resultater
Indland
1. februar 2008

I de seneste tredive år er det kun én gang lykkedes oppositionen i Folketinget at vinde regeringsmagten i en valgkamp: Det skete med Fogh Rasmussens historiske sejr i 2001.

En markant og tankevækkende grundregel i dansk politik synes med ovenstående undtagelse at være, at en regering næsten ikke kan væltes af oppositionen. Når der skiftes regering, som det i omtalte 30-årsperiode skete tre gange, er årsagen snarere indre opløsning hos regeringen og dens støttepartier, som da Anker Jørgensen gav op uden at udskrive valg i 1982, og Schlüter gav op uden valg i 1993.

Årsagen til dette mønster synes at være den meget vidtgående enighed om, det danske samfunds indretning og udvikling. Det sætter et stort oppositionsparti i det dilemma, at det må vælge mellem en klar profil eller troværdighed. Sætter det ledende oppositionsparti sig dramatisk op mod regeringen (som Auken gjorde det i sidst i 80'erne), så bliver politikken utroværdig, fordi det ikke kan stå ved den realpolitiske enighed. Men alternativt løber en partileder, der åbent vedstår enigheden, en stor risiko for at miste identitet, kant og profil. Det er Helle Thornings dilemma.

VKO-flertal truet

De seneste ugers dramatiske fraspaltninger på Christiansborg kunne godt være signal om, at det VKO-flertal, der ellers lige akkurat synes at overleve folketingsvalget i november, nu trues af en sådan indre opløsning. Men det er ikke sandsynligt.

Christmas-Møller fra Det Konservative Folkeparti og Gitte Seeberg oprindeligt fra fra Det Konservative Folkeparti og netop udtrådt af Ny Alliance repræsenterer en af de strømninger, der så ud til at skulle få massivt gennemslag i dansk politik med Khaders partidannelse for ni måneder siden.

Strømningen, der er blevet kaldt 'de anstændige borgerlige', kom markant til orde under og efter Muhammed-krisen, hvor tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, en række erhvervsfolk, (blandt andre Kolind og den konservative direktør for Dansk Industri, Hans Skov Christensen), Seeberg og debattører i øvrigt kritiserede Fogh-regeringens nære samarbejde med Dansk Folkeparti og den påståede, deraf følgende danske 'lukkethed' og 'globaliseringsangst'.

Under og lige efter krisen smeltede denne strømning i en del menneskers bevidsthed sammen med den umådelige popularitet, som den dengang radikale Naser Khader opnåede i de dage, formentlig fordi han trods sit partitilhørsforhold og sin etniske baggrund entydigt støttede Fogh under krisen - blandt andet med timelange rådslagninger på tomandshånd - og dermed kom til at symbolisere en særlig forsonlig national fasthed i opgøret med 'imamerne'. Nu har den mest markante repræsentant for den 'borgerlige anstændighed', Gitte Seeberg, forladt Ny Alliance, og Khaders popularitet synes i vid ustrækning at være fordampet.

Ny Alliances indflydelse

Ny Alliance dødsdømmes dagligt i medierne. Men det foreløbige resultat af afskalningerne er en styrkelse af både regeringen og Khader.

VKO-flertallet er udhulet, og det er med den usikkerhed, der har omgivet det fra starten, en fordel for Fogh, at det nu er evident for alle aktører. Kjærsgaard har ikke længere vetoret, for hun har ikke stemmer nok til at sikre Foghs flertal. NA skal med og har alligevel fået den nøgleposition, Khader gik efter.

Khader opsøgte på eget initiativ statsministeren, da Pia Christmas-Møllers forslag til vedtagelse i asylsagen var på bordet. Khader blev ikke truet med valg, men fik en forhandling stillet i udsigt. I de foreløbige forhandlinger pusler Khader, regeringen og DF med forskellige modeller, og der forhandles om det, der omtales i aftalen mellem DF og regeringen.

Samtidig drøftes en tillægsaftale, hvor de afviste asylansøger aktiveres og stimuleres med et moment af selvforsørgelse, som NA ønsker. Der bliver ikke tale om direkte adgang til det danske arbejdsmarked med dagpenge etc., men om "et lukket system", hvor de afviste kan tjene til et fjernsyn og en dvd-afspiller og måske spare penge op, der først frigives, når de er klar til at rejse hjem.

De har brug for hinanden

Asylforhandlingerne fortsætter nok de næste par uger, og samtidig begynder forhandlinger om finanslov, flere i beskæftigelse og kvalitetsreform. NA's reducerede folketingsgruppe får travlt, men har en udsigt til at skabe pæne, pragmatiske resultater, fordi Fogh, Khader og Kjærsgaard har brug for hinanden. Kjærsgaard og Fogh ved, at Khader skal have synlige resultater for at hindre at hans parti går yderligere i opløsning, og Kjærsgaard ved, at hun har mistet vetoretten.

Dertil kommer at Kjærsgaard har en egeninteresse i at få forlig med Socialdemokraterne på de områder, der har med fordeling at gøre, og hvor Kjærsgaard er sårbar over for socialdemokratisk kritik.

Gitte Seebergs afgang har udløst en følelse af lettelse i Ny Alliance. Under valgkampen var Khader og Seeberg i åben konflikt om nødvendigheden af en dronningerunde, og fortroligheden blev aldrig genskabt. Nu er det ovre, og der er enighed om hovedlinjen. NA skønnes at have mistet 1.000 af 14.000 medlemmer på bataljen samt nogle kendisser og en kredsformand. I aktuelle meningsmålinger er NA's vælgertilslutning markant under spærregrænsen, i enkelte målinger nede på en procent. Men det afspejlede situationen før de seneste markante forandringer i det politiske landskab.

Faktisk kan det næsten kun gå fremad, og Khader har fået foræret den eneste tænkelige mulighed for at høste resultater i tråd med hans egen motivering for at skabe partiet: Pragmatisk samarbejde, så bredt som muligt, med den grundlæggende forsonlige stil, som oprindelig skabte hans enorme popularitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her