Læsetid: 4 min.

Læge: Psykisk syge asylsøgere sendes hjem på ringe grundlag

Om en asylansøger er syg nok til at få opholdstilladelse, er i sidste ende op til juristerne i Integrationsministeriet. Men de ligger under for ministeriets stramme kurs, siger en psykiater, der kalder juristernes beslutningsgrundlag 'uacceptabelt ringe'
Indland
5. januar 2008

Han kan klare sig med kamillete, ergo er han rask nok til at blive sendt ud af landet.

Sådan ræsonnerede juristerne i Udlændingeservice, da de læste en 17-årig irakisk asylansøgers journal. Problemet var bare, at der andre steder i papirerne stod, at knægten var alvorligt psykisk syg og stod på venteliste til en seng på en ungdomspsykiatrisk afdeling. Desværre havde en læge foreslået, at den 17-årige kunne drikke en kop kamillete inden sengetid. Det var det ord, juristerne valgte at slå ned på, og anmodningen om asyl blev derfor afslået. Knægten hængte sig og blev sendt ud af landet i en kiste.

Bente Rich er børne- og ungdomspsykiater og arbejdede i fem år som ekstern konsulent på Dansk Røde Kors' asylcentre. Hun har set mange eksempler på, at svært psykisk syge asylansøgere har fået afslag på at få opholdstilladelse i Danmark. Den 17-årige iraker var en af dem.

På mandag lander et debatindlæg på kollegernes dørmåtter med den ugentlige udgave af Ugeskrift for Læger. Her retter Bente Rich en skarp kritik mod nogle af de psykiatere, der har fast arbejde på asylcentrene. Men hun er især kritisk over for de jurister i ministeriet, der i sidste ende beslutter, om der skal stå 'asyl' eller 'hjemsendelse' i brevet til asylansøgeren. Bente Rich kalder deres beslutningsgrundlag for "uacceptabelt ringe".

Juristerne sidder nemlig kun sjældent med ordentlige lægeerklæringer, mener Bente Rich. Og de mangler den nødvendige lægelige bistand til at forklare indholdet af de journaler, som Røde Kors' sygeplejersker mere eller mindre systematisk sender ind til ministeriet.

"Det er efter mit skøn en umulig sag for juristerne at afgøre asylansøgerens ansøgning om humanitær opholdstilladelse," siger Bente Rich til Information.

Og det på trods af, at det er "en afgørelse, der kan betyde liv eller død for asylansøgeren", skriver hun i debatindlægget i ugeskriftet.

Tendentiøse erklæringer

Kritikken af juristernes beslutningsgrundlag er blot den seneste skudsalve i skyttegravskrigen om de psykisk syge asylansøgere, der har bølget frem og tilbage hele efteråret. Den blev skudt i gang, da formanden for Lægeforeningens Etiske Udvalg, Hans Buhl, under en høring i Lægeforeningen i september anklagede nogle af sine kolleger for at 'pynte' på lægeerklæringerne. De overdriver kort og godt asylansøgernes symptomer for at undgå, at patienterne bliver sendt ud af landet, mente Hans Buhl.

"Venligt ment manipulerende erklæringer," skrev psykiatrisk overlæge Eric Schaumburg i en kronik i Ugeskrift for Læger om sine kollegers vurderinger af de syge asylansøgere.

Her undrede han sig over, at asylansøgerne pludseligt var blevet psykotiske og derfor alt for syge til at blive sendt ud af landet. Det var ikke tilfældet, da han havde mødt de samme asylansøgere, skrev Eric Schaumburg, der i 15 år har været en af Røde Kors' foretrukne psykiatere. Patienterne havde "tydeligvis ... simuleret en psykose" hos den nye læge. Men det går ikke at være "sjuskede", "lemfældige" eller "tendentiøse i erklæringsskrivningen", lød det fra Eric Schaumburg. Han tænkte på kollegernes vurderinger.

"Det er en uhørt grov påstand," lød svaret fra den anden side.

Flere af de uafhængige psykiatere tog til genmæle og kaldte Røde Kors' læger for myndighedernes forlængede arm. Dr. med. Inge Genefke kaldte dem "et alibi for regeringen". Og Bente Rich kalder dem "doctors at risk" i sit debatindlæg. Sådan nogle kender man fra torturfængsler, hvor lægerne indretter sig efter bødlernes beslutninger. Ifølge Bente Rich dukkede begrebet op på lægeforeningens høring i september og var møntet på den håndfuld læger, der har deres faste gang på asylcentrene.

Hun påpeger, at der ikke er tale om tortur eller bødler på landets asylcentre. Men situationen er ifølge Bente Rich sammenlignelig, fordi psykiaterne sidder alene med de lægelige opgaver i et meget repressivt system, der har et helt andet ærinde end at helbrede folk.

"Myndighedernes ærinde er derimod at få folk sendt ud af landet. Jo flere, jo bedre, og jo før, jo bedre," siger hun.

Lukket system

"Selvom de påberåber sig neutralitet, går lægerne i asylcentrene myndighedernes ærinde på bekostning af asylansøgerne," mener Bente Rich.

Men også juristerne i ministeriet er 'at risk', siger hun.

"Afgørelserne om humanitær opholdstilladelse sker i et totalt lukket system, hvor embedsmændenes karrieremuligheder afhænger af, om de gør, hvad ministeren forlanger, og hvad den politiske stemning i øvrigt er," siger hun.

Bente Rich påpeger, at der er stor forskel på juristerne. Et par af dem gør et velment forsøg på at behandle sagerne fair. Men juristerne har hverken den lægelige indsigt eller for den sags skyld de nødvendige papirer. Og når de har, drejer de dem ofte i meget stram retning.

"Med den 17-årige dreng faldt de over en sætning i hans journal fra asylcenteret om, at han kunne få kamillete. Det på trods af, at der i samme journal stod, at han hver aften tog ind på psykiatrisk skadestue, og at han snart skulle indlægges på ungdomspsykiatrisk afdeling, fordi han var så syg. Det så man bort fra og fangede bare den ene sætning, der handlede om kamilleteen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når der, i bogstaveligste forstand, er begået et justitsmord som her - hvor en kontant fejlvurdering hos en embedsmand fører direkte til et menneskes død - burde det så ikke medføre både straf og en revision af systemet?

Den pågældende embedsmand har vel kriminelt ansvar - eller burde ihvertfald have det, hvis loven ikke er indrettet dertil - på niveau med manddrab, evt. med formildende omstændigheder.

Det system som producerer sådanne fejl, og deraf menneskelige tragedier på et niveau de fleste af os har svært ved at forstå, bør til gengæld have bureaukratiets strengeste straf: nedrivning og genopbygning fra bunden, på en måde som sikrer hensigtsmæssige funktioner, personligt ansvar og kontrol med myndighederne.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt at blot fordi man er født uden "naturlig" adgang til et dansk pas, så kan den danske stat ustraffet behandle en umenneskeligt, uværdigt og fremfor alt uretfærdigt. Det er skammeligt.

Velkommen til kolonihavehuset!

Har du en særlig knap, der skriver den kliché, Per?

Ja naturligvis. Jeg tænker den minder en del, om dem du benytter dig af...