Læsetid: 3 min.

Læger: Aftale svigter asylbørn

Mange børn vil allerede være psykisk ødelagt, når de skal vente mere end tre år på et asylcenter, lyder det fra en række lægefaglige eksperter. Oppositionen har indkaldt til hasteforespørgsel om asylaftalen
Under valgkampen delte Socialdemokraterne valgballoner ud til børnene i Sandholmlejren. Men Socialdemokraterne er ikke med i den asylaftale, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti. Sammen med resten af oppositionen agter Socialdemokraterne at teste flertallet bag aftalen.

Under valgkampen delte Socialdemokraterne valgballoner ud til børnene i Sandholmlejren. Men Socialdemokraterne er ikke med i den asylaftale, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti. Sammen med resten af oppositionen agter Socialdemokraterne at teste flertallet bag aftalen.

Tariq Mikkel Khan

Indland
18. januar 2008

For lidt, for sent og alt for tilfældigt. Sådan lyder kritikken fra en række læger om asylaftalen, der giver op til 170 personer ret til at flytte uden for asylcentrene, tre år efter de har fået afslag på asyl. Imens politikerne har talt for at hjælpe især børnene, så sætter man i realiteten asylpolitikken over børnenes sundhed. Det mener en række eksperter, der har beskæftiget sig med de danske asylbørn.

"De tre år er tilfældige. Reelt kan der gå fire-fem år, når familierne først skal vente på et afslag, og det virker ud fra en lægefaglig vurdering som lang tid," siger formand for Lægeforeningen Jens Winther Jensen.

Han erkender, at der skal sættes en tidsgrænse, men peger på, at det lange ophold øger risikoen for psykiske skader.

"Med aftalen erkender man, at det er en belastning at sidde i et asylcenter. Jeg havde gerne set, at opholdsperioden var kortere. Ud fra et forebyggelsessynspunkt er jeg ikke sikker på, at det løser problemet i forhold til, at kommende asylansøgere vil udvikle psykisk sygdom," siger lægeformanden.

Jens Winther Jensen beklager desuden, at politikerne har begrænset aftalen til kun at omfatte børnefamilier fra fire lande:

"Igen virker det tilfældigt. Sygdom kender ikke geografiske grænser," siger han.

Sundhed tilsidesættes

I efteråret konkluderede en omfattende dansk undersøgelse af asylbørns psykiske helbred, at 35 procent af de 4-16-årige viste tegn på psykiske lidelser. Bag undersøgelsen står blandt andre læge Marie Nørredam fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Hun peger på, at såvel dansk som international litteratur dokumenterer, at sygdomsfrekvensen stiger i takt med opholdstidens længde.

"Vores foreløbige resultater tyder på, at den psykiske sygelighed stiger markant allerede efter et år, hvilket passer med de praktiske erfaringer fra Røde Kors," siger hun.

Marie Nørredam er derfor ikke i tvivl om konsekvensen af, at børnene skal vente tre år efter et afslag:

"Det virker for sent, hvis man reelt vil hjælpe. Det er et svigt af børnene, hvis hensigten er at forebygge psykiske lidelser. Man vælger asylpolitik over sundhedspolitik - ville man gøre det samme med danske børn?" spørger hun. Og ifølge Marie Nørredam er der ingen ræson i at udvælge fire nationaliteter.

"Vores undersøgelse viser ikke, at somaliere, iranere, irakere og kosovarer har det særlig dårligt. Det er forkert, at aftalen ikke omfatter alle asylbørn," siger hun.

Specialist i børnepsykiatri Peer Jansson har arbejdet som konsulent for Dansk Røde Kors i tre år. Han er bekymret over, at det er op til Røde Kors at vurdere, hvilke familier der er egnede til at bo uden for centrene.

"Dansk Røde Kors har før været imod, at børn kom ud i Folkeskolen, så vi kan ikke vide, hvordan de vil stille sig i denne sag," siger børnepsykiateren og peger på, at loftet på 50 familier eller 170 personer svarer til, at man redder halvdelen af en gruppe, der har desperat brug for hjælp.

Også Peer Jansson fremhæver treårskravet og aftalens begrænsede effekt:

"Man tilsidesætter den faglige viden i en aftale, der bærer præg af politisk studehandel. Dansk Folkeparti må ønske, at børnene ikke skal være alt for raske," siger han og tilføjer:

"Det er begrænset, hvad det hjælper, når opholdsgrænsen ligger så højt."

Integrationsordfører Morten Østergaard (R) peger på, at centrene er indrettet til, at voksne opholder sig der i højst 12 måneder.

"Derfor er det menneskeligt uacceptabelt, når man kræver, at asylansøgerne skal vente i mere end tre år. Desuden betyder kvoten på 170 personer, at ikke alle børn kommer ud, og det er helt uansvarligt, når man har erkendt, at de tager skade," siger han.

Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, afviser kritikken:

"Selvfølgelig skal børn med vanskeligheder have hjælp. Det får de på centrene, hvor der er fagfolk til at tage sig af dem," siger han og påpeger, at der i den nye asylaftale er afsat penge til at øge indsatsen over for asylbørn med psykiske problemer.

Hasteforespørgsel

I går indkaldte oppositionen fra Enhedslisten til Ny Alliance Folketinget til en hasteforespørgsel om aftalen. Debatten er planlagt til onsdag i næste uge og tager afsæt i statsministerens egen formulering fra valgkampen om "hurtigst muligt at finde en løsning for de afviste irakiske asylansøgere, som et bredt politisk flertal skal stå bag."

Hensigten er at teste flertallet bag aftalen, men tungen på vægtskålen, løsgænger Pia Christmas-Møller, mener ikke, at der er flertal for at stemme imod aftalen.

Oppositionspartierne vil desuden iværksætte en høring, hvor en række organisationer, herunder Lægeforeningen, vil blive hørt. Og det er Jens Winther Jensen glad for.

"Vi vil bestræbe os på at give de bedste lægefaglige input," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her