Læsetid: 4 min.

Lærere er imod ny læreruddannelse

Aarhus Universitet bliver beskyldt for at trumfe ny lærerbachelor igennem uden at tage lærerseminarierne med på råd. Seminarierektorerne og lærernes fagforbund prøver nu at stoppe uddannelsen ved et opråb til de ansvarlige ministre
Skal fremtidens folkeskolelærer udelukkende uddannes på de -gamle- lærerseminarier? Eller skal universiteterne også have lov til at uddanne lærere? Hvis det står til seminarierektorerne og lærernes fagforbund, skal seminarierne stå for læreruddannelsen

Skal fremtidens folkeskolelærer udelukkende uddannes på de -gamle- lærerseminarier? Eller skal universiteterne også have lov til at uddanne lærere? Hvis det står til seminarierektorerne og lærernes fagforbund, skal seminarierne stå for læreruddannelsen

Indland
11. januar 2008

En akademisk læreruddannelse på Aarhus Universitet (AU) er netop blevet godkendt af Akkrediteringsrådet. Men på professionshøjskoler, hvor læreruddannelsen hører til, og i lærerforeningen møder AU's lærerbachelorgrad hård kritik for ikke at kunne levere lærere, der nødvendigvis er bedre, end de er i dag.

Måden, den nye uddannelse er blevet tromlet igennem på af AU, har været medvirkende til, at rektorerne på professionshøjskolerne i et brev til statsministeren, undervisningsministeren og videnskabsministeren giver deres utilfredshed med den nye uddannelse til kende.

Næstformand for rektorerne på professionshøjskolerne Harald Mikkelsen har ikke noget imod, at man forsøger sig med nye uddannelser:

"Men læreruddannelsen er en af de mest gennemregulerede og politisk diskuterede uddannelser, derfor virker det mærkeligt, at Aarhus Universitet kan skrue en ansøgning sammen til en ny læreruddannelse og få den godkendt på ingen tid."

Forudsætningen for en mere forskningsbaseret læreruddannelse er ifølge undervisningsminister Bertel Haarder, at den bliver til i samarbejde mellem universiteter og seminarier, men det har der ifølge Harald Mikkelsen ikke været meget af.

"Vi er godt nok blevet inviteret til at samarbejde, men vi har ikke haft meget at skulle have sagt med hensyn til indhold og placering af uddannelsen. Hvis ikke vi ville være med, så ville de bare gennemføre uddannelsen alligevel. Vores indtryk er, at AU vil have den her uddannelse for sig selv," siger Harald Mikkelsen.

Prorektor på Aarhus Universitet, Mette Bock, forklarer, at Aarhus Lærerseminarium har været inddraget i et samarbejde: "Men det er nok gået lidt for stærkt for seminariet med ansøgningen om at oprette en akademisk læreruddannelse."

Århus Lærerseminarium valgte at trække sig fra samarbejdet med universitetet om den nye læreruddannelse, fordi de var uenige i placeringen af uddannelsen, fortæller rektor Andreas Striib:

"Vi mener, der skal oprettes en forskningsbaseret læreruddannelse i professionshøjskolernes regi, så det har vi søgt Undervisningsministeriet om."

Universitetet har ifølge Andreas Striib ikke de nødvendige kontakter til folkeskolen eller nok praktisk erfaring i, hvordan børn skal undervises.

"Hele det fagdidaktiske område, altså hvordan man omsætter forskning til praksis i undervisningen, og hele vores netværk til mere end 150 skoler omkring os er lige her på seminariet. Det har man ingen erfaring med på universitetet," siger Andreas Striib.

Der skal samarbejdes

Undervisningsminister Bertel Haarder var tidligere været imod en akademisk læreruddannelse ud fra samme betragtning.

"Jeg har svært ved at forestille mig, at lærerne på Aarhus Universitet er bedre til at uddanne skolelærere end Århus Lærerseminarium, som har et langt bedre kendskab til folkeskolen," sagde Bertel Haarder til Jyllands-Posten i sommer.

Bertel Haarder mener dog ikke, han har skiftet mening:

"Seminarierne kan noget som universitetet ikke kan, men derfor er det også vigtigt, som der står i regeringsgrundlaget, at en ny akademisk læreruddannelse bliver lavet som et samarbejde."

Undervisningsministeren mener, at universiteterne er det bedste sted at placere en forskningsbaseret læreruddannelse for ikke generelt at forlænge og fordyre læreruddannelsen.

Fagforbund imod

Også Danmarks Lærerforening (DL) og FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte - er imod den nye læreruddannelse på Aarhus Universitet. Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, frygter, at den vil ødelægge den fælles læreruddannelse på seminarierne:

"Det er mærkeligt, at man nu kan oprette en helt ny læreruddannelse fuldstændig uden om lærernes faglige miljøer. Vi har altid haft stor åbenhed om læreruddannelsen, når der har været ting, der skulle laves om eller nye tiltag. Jeg mener, der skal langt grundigere overvejelser til omkring en ny læreruddannelse og finder det højst besynderligt, at det bare kan besluttes sådan uden videre."

Videnskabsminister Helge Sander har dog ifølge loven mulighed for at gå imod Akkrediteringsrådets godkendelse, hvis uddannelsen ikke skønnes at være 'hensigtsmæssig ud fra en samfundsmæssig betragtning'".

Prorektor Mette Bock regner dog ikke med, at Helge Sander vil underkende Akkrediteringsrådets godkendelse, da det ville være i modstrid med hele idéen om akkreditering.

"Idéen om Akkrediteringsrådet var netop, at vurderingen af nye uddannelser skulle en armlængde væk fra det politiske system, så vi tror da, at politikerne vil tage saglige hensyn til, at der har siddet et fagkyndigt råd og godkendt den nye læreruddannelse," siger Mette Bock.

Harald Mikkelsen, der er rektor for VIA University College, mener, at politikerne har et forklaringsproblem over for de professionshøjskoler, som der er blevet brugt mange kræfter på at samle de mellemlange uddannelser i igennem de sidste par år. Et af formålet med professionshøjskolerne var netop at styrke uddannelserne og gøre dem mere forskningsbaserede.

"Hvis der kommer flere af den her slags uddannelser, så tømmer politikerne jo professionshøjskolerne for indhold, nærmest inden de er født," siger Harald Mikkelsen. Og der er rift om læreruddannelsen. Universiteterne i Odense, Aalborg og Roskilde har nemlig også vist interesse for at oprette læreruddannelser.

Videnskabsminister Helge Sander forklarer, at den samlede regering vil tage stilling til, om en akademisk læreruddannelse har uønskede samfundsmæssige konsekvenser inden udgangen af januar måned.

"Vi skal have etableret en supplerende læreruddannelse for at gøre det mere attraktivt at blive lærer. Antallet af ansøgninger til seminarierne er faldet dramatisk de sidste tre år, og jeg synes, den her model er god, fordi man giver lærerne mulighed for at videreuddanne sig til gymnasielærere på kandidatoverbygningen, men hvis det ikke bliver den her model, så bliver det en anden," siger Helge Sander.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Efter min lærer-mening er det aldeles fjollet at man i Danmark har to lærer-uddannelse, nemlig en lærer-uddannelse, der retter sig mod folkeskolen og en lærer-uddannelse, der retter sig mod gymnasiet, hf, vuc, mv. I resten af verden læser man altså til lærer, og her er så diverse afstignings-muligheder alt efter om vil undervise førskolebørn, folkeskolebørn eller unge i gymnasiet. Sådan bør det selvfølgelig også være i Danmark.

Århus Universitets nye lærer-uddannelse lægger tæt op ad de tanker jeg selv har gjort mig i forbindelse med en sammensmeltning af de to lærer-uddannelse, nemlig at selve bachelordelen fører frem til den mere traditionelle folkeskole-uddannelse, mens kandidatdelen fører frem til undervisning i gymnasiet mv. Dette vil komme til at betyde at også kandidater fra universitet vil komme til at undervise i folkeskolen, noget som de seminarie-uddannede lærere selvfølgelig er hamrende bange for, hvilket jeg nu ikke mener, de skal være.

Som uddannet gymnasie-lærer fra Aalborg Universitet ved jeg at personer uddannet fra et universitet er i stand til at modulere og formidle faglig viden på forskellige planer, dvs. også til børn og unge, på forskellige abstraktions-planer og niveauer. Desuden må lærerforeningen til at lære, at folkeskolelærerne får en bedre uddannelse (end de har i dag), ja så kan de lettere legitimere overfor politikerne, at de skal have en god løn, dvs. en 4-5.000 kr. mere end i dag i startløn...

Der er altså ikke den store forskel, er min erfaring i hvordan man underviser børn og i, hvordan man underviser unge mennesker eller voksne. Det der mangler på universiteterne er netop det som seminarierne kan tilbyde, nemlig en viden om hvordan man pædagogisk og didaktisk kan tilrettelægge og organisere undervisningen bedst muligt. Og den viden kan man sagtens overføre til universiteterne, da man blot skal sørge for at de læreruddannede fra universiteterne får denne viden, dvs. viden om psykologi, didaktik og pædagogik.

Der er dog een ting man skal holde sig for for øje og det er, at det er alt- afgørende, at de studerende, både på bachelordelen og på kandidat-delen, kommer ud i PRAKTIK, så de lærer at undervise, da den eneste måde, man kan lære at undervise på er ved at GØRE netop dette, altså UNDERVISE.
Det, universiteterne kan bidrage med, mener jeg, er at lære de studerende på deres lærer-uddannelse at reflektere over egen praksis samt at lære dem, hvordan man overfører praksis og teori fra en situation til en anden.

Jeg tror også vi skal til at diskutere om det mon ikke var en ide at lave en overbygning fra 9.-12.klasse, og så sikre, at der i denne overbygning er nogle linier, som sørger for at de mere praktisk-orienterede unge også kan få en uddannelse. Men det er en længere diskussion end der er plads til her....

/Karsten