Note
Læsetid: 1 min.

Ligeløn motiverer kvinderne

Indland
9. januar 2008

Når et firma giver ligeløn og samme muligheder for at søge lederstillinger for mænd og kvinder, så tiltrækker det flere kvalificerede kvinder og øger sandsynligheden for, at kvinderne bliver i virksomheden. Det viser ny forskning fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet. Forskningsprojektet dokumenterer for første gang, at virksomheder, der fokuserer på ligestilling og ligeløn, tiltrækker og fastholder flere højtuddannede kvinder end andre virksomheder. Det giver kvinders kamp for ligeløn fornyet slagkraft i en tid, hvor der er hård konkurrence om den højtuddannede arbejdskraft. Forskningsstudiet er udført på medicinalvirksomheden Novo Nordisk af lektor Frédèric Warzynski, lektor Valerie Smeets og Nikolaj Halse fra Novo Nordisk. Frédèric Warzynski understreger, at mange andre danske virksomheder stadig har en del arbejde foran sig, før de kan tilbyde de samme forhold som på Novo. Det kan skyldes, at det umiddelbare resultat på bundlinjen udebliver i første omgang. Men i det lange løb er indsatsen en god investering, mener Frédèric War-zynski.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her