Læsetid: 2 min.

Livets pumper

Ionpumperne er alle levende organismers kraftværk. Kortlægningen af dem kan få betydning for udviklingen af medicin mod blandt andet hjerte-kar-sygdomme og kræft
28. januar 2008

Det var Århus-forskeren Jens Chr. Skou, der opdagede natrium-kaliumpumpen for 50 år siden. I dag forsker tusindvis af forskere verden over i ionpumperne, fordi de har stor betydning for udviklingen af medicin mod blandt andet hjerte-karsygdomme, kræft, malaria og infektionssygdomme.

Men Danmark er stadig førende, når det gælder ionpumpe-forskningen. I december havde forsknings-centeret Pumpkin på Aarhus Universitet hele tre artikler i et af de fornemste internationale tidsskrifter: Nature.

Ionpumperne sidder i cellevæggen, og det der gør dem så interessante er, at de fungerer som alle levende organismers kraftværk. En fjerdedel af vores energi går faktisk til at holde gang i natrium-kaliumpumperne. Ionerne i natrium-kaliumpumpen genererer den strøm som betyder, at cellerne kan optage større molekyler, som f.eks. glukose, der kan omdannes til ny energi for cellen. Også vores nerver fungerer kun på grund af natrium-kaliumpumpen. Når ionerne transporteres ind og ud af cellen, skabes der en svag elektrisk spænding, som gør, at vi kan danne nerveimpulser i vores muskler og centralnervesystemet.

Hvis man forsøger at lukke natrium-kaliumpumpen helt ned, dør cellen. I dag kan lægemidler mod mavesår og hjerteflimmer gå ind og kortvarigt slukke for ionpumperne, for derefter at tænde dem igen. Hvis der f.eks. slukkes for ionpumperne i maven hæmmes produktionen af mavesyre. Også stoffet digoxin påvirker ionpumperne og bliver i dag brugt til at hjælpe millioner af hjertepatienter verden over.

De tre vigtigste pumper

Med Århus-forskernes nyeste kortlægninger af ionpumpernes opbygning vil man muligvis kunne få en bredere forståelse af, hvordan medicin virker på pumpen.

Desuden har Århus-forskerne vist, at natrium-kaliumpumpen muligvis er selvregulerende. Den lange aminosyre-kæde, som pumpen er opbygget af, ender med at pege ind imod sig selv.

Ved hjælp af denne kæde kan man skrue op og ned for pumpen i stedet for bare at tænde og slukke. Den opdagelse kan betyde, at fremtidens medicin vil rette sig mod denne del af pumpen.

Også kalciumpumpen har Århus-forskerne fundet afgørende ny viden om. Pumpen er mest udbredt i vores muskelceller.

Hæmmer man kalciumpumpens funktion, så dør cellen, derfor kan ny medicin måske gå ind og hæmme kalciumpumpen og bekæmpe for eksempel kræftceller eller virke som antibiotika mod sygdomsfremkaldende bakterier.

Den sidste pumpe Århus-forskerne har bestemt strukturen af er protonpumpen, der spiller samme rolle for planter og svampe, som natrium-kaliumpumpen gør for dyr og mennesker. Planter bruger protonpumpen til at optage næringsstoffer med og til en lang række andre vigtige processer i planten. Med tiden kan forskningen i protonpumpen danne grundlag for eksempelvis udvikling af planter, der kan tåle saltvand eller ny medicin mod svampeinfektioner.

Og pengene fosser ind til pumpeforskningen. I april fik forskningscenteret 51 millioner fra Danmarks Grundforskningsfond. Og centerleder og professor Poul Nissen har netop modtaget Videnskabsministeriets eliteforskerpris på en million kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu