Læsetid: 4 min.

Malou Aamund: 'Hvis forslagene er gode nok, er der lydhørhed'

Anders Samuelsen (NA) harcelerer over manglende plads til nytænkning i dansk politik. Eksperter bakker op, men advarer: Man kan ikke både være kontroversiel og kræve indflydelse
5. januar 2008

Der er hverken plads til mod eller nytænkning i dansk politik. Sådan lød den markante kritik fra Ny Alliances Anders Samuelsen i gårsdagens udgave af Jyllands-Posten:

"Det kræver mod at være frontløber - også i politik. Men den ret eksisterer desværre ikke i dansk politik. Det gør janteloven til gengæld," konstaterede han.

Dagen inden havde Samuelsen gjort det klart, at han ikke vil ligge under for det herskende grundvilkår i dansk politik:

"Jeg gider ikke tale som en socialdemokrat," lød det.

Og mens eksperterne er enige om, at dansk politik er forudsigelig, og at nytænkningen kan være ganske befriende, så udgør Samuelsens krav om et opgør med vanetænkningen et problem for partiet, der i flere målinger står til at ryge ud af Folketinget.

Professor i statskundskab ved Robert Gordon University i Aberdeen, Mads Qvortrup, peger på, at Ny Alliance ikke alene vil tænke skævt og provokerende, men også har som sit erklærede mål at blive tungen på vægtskålen i dansk politik.

"Og man skal ikke regne med både at få afgørende politisk indflydelse og kunne tænke alternativt," siger han.

For meget fantasi

Påstanden om, at Danmark ikke er gearet til politisk nytækning, afvises af Anders Samuelsens partifælle, MF Malou Aamund.

"Slet ikke. Når man ser på regeringsgrundlaget, har VK inddraget vores forslag om eksempelvis en forebyggelsesplan og en klimafond, der inddrager Den Tredje Verdens problemer og vores ansvar i den industrielle verden. Hvis forslagene er gode nok, er der lydhørhed," siger hun.

I denne uge opfordrede NA's landsformand, Leif Mikkelsen, i klare vendinger sine partifæller til at overveje, hvorvidt deres udtalelser gavnede partiet. Alle skal arbejde for partiet og ikke for personlig vinding eller egoisme, lød det fra Mikkelsen.

Men partiets interne slagsmål om især skattepolitikken vil tilsyneladende ingen ende tage. Mens en anden af partiets stiftere, Gitte Seeberg, i efteråret undsagde Lars Kolinds forslag om en skatteprocent på 40 på Fyn, så rundede Samuelsen ugen af med at slå et slag for erhvervsmandens melding:

"40 pct. skat på Fyn er måske det til dato bedste forsøg på at illustrere, hvor fantastisk det ville gå for Danmark, hvis 40 procent maks.-skat blev virkelighed. Men illustrationen druknede i letkøbt latterliggørelse frem for nødvendig eftertanke," lød det fra Samuelsen i Jylland-Posten.

Malou Aamund har ingen kommentarer til sine partifællers særmeldinger:

"Men der har været for meget fantasi i nogle af udmeldingerne. Som nyt parti skal man både kunne tænke nyt og vise, at man er en troværdig partner, der evner at indgå aftaler," siger hun.

Forudsigelig dansk debat

Professor på International Center for Business and Politics ved CBS, Ove Kaj Pedersen, kan godt følge Anders Samuelsens kritik af den politiske kultur.

"I Danmark er er der meget snævre rammer for at sende balloner op af denne art, hvor man tænker højt om principielle spørgsmål," siger han.

Ove Kaj Pedersen peger på, at alle partier orienterer sig mod midten, og at der ikke - som i mange andre lande - er stærke private tænketanke, der kan bidrage med kontroversielle forslag.

"Vi har ikke en konkurrence om ideer. Den offentlige debat i Danmark er forudsigelig og meget lidt innovativ," siger han.

Når det kommer til Anders Samuelsens forsøg på at forsvare forslaget om en særligt lav skat på Fyn, mener professoren dog, at der er tale om "en sidste minuts-redningsaktion" fra hans side.

"Hvis man skyder balloner op, skal de være gennemtænkte og velformulerede af et enigt parti. Og det var ikke tilfældet her," siger Ove Kaj Pedersen.

Ifølge Mads Qvortrup leverer udlandet en række eksempler på politiske partier, hvis rolle har været at formulere vilde ideer. Det gælder eksempelvis partier som Liberal Democrats i Storbritannien, hollandske D66 0g De Grønne i Tyskland.

"Det er jo meget sundt, når der kommer nye ideer som kan modvirke politisk indavl," siger han.

Uden historik

Siden valgkampens begyndelse har partiet været præget af personsager som Jørgen Poulsens gyldne Røde Kors-håndtryk og spekulationer om sort arbejde i Naser Khaders forhave. Sådanne sager har sammen med bunken af særmeldinger ramt det lille parti hårdt.

"Som nyt parti har man ikke en historik at hænge tingene op på. Mange spørger, om der er substans i de her folk. Hvis tingene bliver for fantasifulde, vil man nok sige, at der mangler jordforbindelse," siger Malou Aamund.

Torsdag meddelte Leif Mikkelsen, at han ville tage en snak med Anders Samuelsen, men ifølge Samuelsen selv, havde samtlige folketingsmedlemmer allerede planlagt en snak med landsformanden.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Naser Khader, som heller ikke har ytret sig om det faktum, at hver fjerde af partiets lokale bestyrelsesmedlemmer har undsagt hans lederskab. Om tre måneder udløber Leif Mikkelsens kontrakt som konstitueret landsformand, og inden da skal der samling på tropperne - ellers er den tidligere venstremand færdig med alliancen. Han har nu indkaldt partiets storkredsformænd til et møde den 19. januar for at drøfte et oplæg til partiets nye struktur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu