Note
Læsetid: 1 min.

Millionkrav fra Aurvig-Huggenberger

Indland
16. januar 2008

Fagbevægelsen er røget ud i en hård intern kamp om tidligere næstformand i LO, Tine Aurvig-Huggenbergers, krav om pension.

Indtil 2003 havde alle valgte i LO ret til en tilsagnspension, der også skulle indbetales til efter endt karriere i fagbevægelsen. En ordning, Aurvig-Huggenberger også er omfattet af, og fagforenin-gen HK/Privat, som den tidligere næstformand for ny-lig har meldt sig ind i, vil kæmpe med næb og klør for pensionspengene, der ifølge Ritzaus oplysninger kan løbe op i over seks millioner kroner.

"Vores regler om pension er helt klare, og de betyder, at vores tidligere næstformand ikke har ret til yderligere pension fra LO. Det hersker der ingen tvivl om," siger LO's sekretariatschef Finn Larsen.

Den udmelding får HK/Privats formand, Karin Retvig, til at true med en fagretslig sag. Alle i LO's daglige ledelse kender reglerne, så spørgsmålet om ekstra pension kan ikke komme som den store overraskelse, fastslår hun.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her