Læsetid: 2 min.

NA skrifter kurs i barselsdebat

I valgkampen lovede Ny Alliance, at de ville støtte øremærket barsel til fædre. I går udeblev partiet fra folketings-debatten - oppositionen anklager NA for løftebrud, men Anders Samuelsen afviser. Han vil nu søge mere liberale løsninger sammen med regeringen
26. januar 2008

"Løftebrud," konkluderede oppositionen i går, da Ny Alliance via Venstres ordfører meddelte, at de ikke vil stemme for et forslag om at øremærke 12 ugers barselsorlov til fædre.

Under valgkampen har partiet ellers sagt, at de gik ind for øremærket barsel til mænd, hvilket et flertal i befolkningen ifølge en Gallupmåling for Berlingske Tidende bakker op om.

Men under første behandlingen af forslaget i går lød beskeden, at NA endnu ikke havde taget stilling, men vil afvente udvalgsarbejdet.

Og det fik skarp kritik fra Socialdemokraternes Anne-Marie Meldgaard under gårsdagens debat. Hun henviste til, at både NA og Pia Christmas-Møller under valgkampen talte for en øremærkning:

"Ny Alliance udebliver selvfølgelig fra salen som i mange andre situationer og løber fra deres valgløfte," lød det.

NA: Vi vil med VK

Men Ny Alliances Anders Samuelsen afviser kritikken og peger på, at han på grund af sygdom ikke kunne deltaget i folketingsdebatten.

"Men der er ikke tale om løftebrud, for vi har aldrig sagt, at vi ville være med til 12 ugers øremærket barsel," siger han.

Men under valgkampen bekræftede NA-medstifter Gitte Seeberg over for kristelig Dagblad, at partiet støttede en øremærkning af orloven, og NA's kandidat i København, Jamilla Jaffer, sagde til Information:

"Hvis vi skal have gang i ligestillingsdebatten igen, er vi nødt til at se på barselsorloven, og her er det en rigtig god ide at øremærke tre måneder til faren."

- Og hun havde jo parti-ledelsens opbakning til sagen?

"Men der står ikke noget om det i vores partiprogram," siger Anders Samuelsen og tilføjer:

"Vi ville gerne ende med 12 uger i forbindelse med, at man udvider barselsorloven, men som det er nu, skal de tages fra andre (moren, red.). Vi vil se på, hvordan man finder mere liberale løsninger."

- Vil I så arbejde på at udvide orloven og i den forbindelse reservere 12 uger til faren?

"Nej, det er der ikke råd til, som tingene ser ud nu. Det skulle man have gjort, da man udvidede orloven sidste gang. Oppositionen kan spare sig deres almindelige løftebrudssnak. Vi er ikke meget for at stemme for noget, der bare bliver et slag i luften nede i salen," siger Anders Samuelsen.

Flertal skal rykke

Han henviser til, at der alligevel ikke vil være et alternativt flertal uden Pia Christmas-Møller.

"Vi vil have et flertal, som flytter noget. Det må vi arbejde med regeringspartierne om, for ellers kommer man ikke derhen, hvor der er et flertal."

- Hvad er så jeres bud på en løsning?

"Det tager vi via udvalgs-arbejdet," siger Samuelsen.

Og det skuffer den radikale Morten Østergaard, som er 'dybt forundret over Ny Alliances zigzag-kurs'.

"Det er meget vanskeligt at opfatte dem som troværdige i det parlamentariske arbejde, når de melder så uklart ud. Det virker som om, man har truffet en principbeslutning om, at det ikke drejer sig om, hvad vi samarbejder om, men hvem vi samarbejder med. De må mene, at det er bedre at flytte kommaer med regeringen end at flytte bjerge med oppositionen," siger han.

Pia Christmas-Møller fastholder, at hun ønsker en ligestillingskommission, og at hun på intet tidspunkt har givet støtte til oppositionspartiernes forslag.

"Jeg vil se disse ting i sammenhæng, hvor vi har et seriøst beslutningsgrundlag,"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

NA skifter ikke kurs, men holder fast i nedturen....

NA minder mig om 10 små cyklister sangen..., og de er vel omkring halvvejs igennem sangen.....

Og en anden griner ved NA - er at det er web sprog for Not Available.... hvilket meget sikkert også bliver synonymt med deres mandatter efter det næste valg.....

NA, er mere utroværdig end cokepusherne, der siger at de sælger 100% rent colombiansk kokain

Fred

Debatten om øget barselsorlov, og om øremærket barselsorlov til mænd, er faktisk ved at gå i sig selv igen. Der er netop indgået et delforlig på det kommunale område, som giver mænd ret (og pligt) til 6 ugers barsel, mens kvinder får to uger mere.

Normalt plejer det at betyde, at resten af det offentlige arbejdsmarked følger med, præcis som det betyder, at det private arbejdsmarked følger med lidt senere.

Det interessante i denne forbindelse er at hvis man skuer til Sverige, Norge og Island, som alle har reserveret en del af barselsorloven til faderen, ja der er der langt flere mænd end i Danmark, som tager deres del af barsels-orloven.

/Karsten

Jeg kender ikke NA's begrundelse for et evt. kurskifte her - men det'
ville være dejligt, hvis det er rigtigt, at hverken NA her v/Anders Samuelsen
eller Pia Christmas Møller har skiftet kurs - og jeg håber, at de:

Senere - og hurtigt - vil arbejde for, at fædre for DERES EGEN orlov - og
jeg håber, at det er det, Anders Samuelsen refererer til, når han taler
om efterfølgende måneder til fædre, 3 måneder.

MEN det forstås ikke helt, at det skulle økonomisk have ladet sig gøre,'hvis det i sidste ombæring omkring barselsorloven var taget og - og ikke nu.

At der ikke er råd til det ???

At oppositionen stadig ikke vil tænke på barnets rytme og det skade-
lige i afbrydelsen her med moderen, hvor barnet slet, slet ikke psy-
kisk har udviklet sig tilstrækkeligt - Det vidner om uvidenhed eller
komplette skyplapper i ligestillingens navn.

Og kvindesag - feminisme - you name it? Hvorfor kæmper kvinder ik-
ke netop på de forskelle, der er mellem kønnene og ser disse som
fordele i stedet for ulemper.

Så skal mændene nok være der. Men der skal kun skabes rammet -
og barnet skal ikke gå glip af hverken en far eller en mors nærvær i
en misforstået ligestillings navn.

Mænd skal nok også være der, som mange yngre mænd allerede er
det, lige fra førfødslen og senere og have nærvær med deres barn -
inden de overtager en del af pasningen - men efter moderen - og
gerne ifølge barnets reelle udvikling.

Og moderens måtte gerne være endnu længere - a h t barnets udvik-
ling. Der kan ske alt for mange skader for barnet ved en for tidlig ad-
skillelse fra den primære omsorgsperson, moderen. Det evner ikke
at mestre adskillelsen og kan give dybe traumer senere i livet ved evt.
adskillelser og endog føre til sygdom og/eller selvmord.

Det er langt mere alvorligt - end åbenbart politikere tænker, idet en-
hver adskillelse senere vil kunne 'repetere' den uagtsomhed, der ske-
te for barnet så tidligt.

@ Birgit Lajer, du har jo en glimrende pointe!

Jeg tror desværre det hænger sammen med efterladenskaber fra den rabiate feminisme der ser verden som en kamp mellem to kønsklasser, kvinder og mænd. Af uransagelige årsager har mange på venstrefløjen i dag optaget denne teori. Hos de mandehadende feminister, bliver barselsorlov alene et spørgsmål om at tvinge mænd til at have 50% børnepasning fordi det så antages at kvinder aflastes og derved kan opnå at få 50% af arbejdstiden/lønudbetalingen.
Det er en ligestillingsteori der ser arbejdet som det primære her i livet. Ironien er at kvinderne hermed frarøves deres moderskab. Man kan sige at moderskabet byttes ud med arbejdslivet, hvilket i praksis vil sige, at kvinderne giver deres tid til aktionærerne (det private) eller staten (det offentlige). Hvis man var interesseret i børnene, så ville man både aflaste mænd og kvinder fra arbejdet, og man ville ikke have så travlt med at have 50% 50% opdelinger mellem mænd og kvinder. Den mandehadende feminisme går reelt kapitalismens ærinde: at fjerne moderskabet som kan erstattes med karrierelivsformen.

Tina H. Jensen -

Tak fordi du lader sin røst høre .

Jeg vil nærmere sige, at man går materialismens ærinde i måske for
høj grad - men kernen er snarere, at kvinder kun kæmper for uddannel-
se og arbejde - og fra tidernes morgen ikke har stillet betingelser i for-
hold til, at det er dem, der føder børnene.

Mændene gjorde det heller ikke - men fandt det vel på grund af kvindens
graviditet og det spæde barns behov 'naturligt nok' ikke at skulle tqghensyn her.

Men de glemte sig selv. Og kvinder har for en stor del kastet håndklædet i ringen og finder allehånde rationelle forklaringer herpå - men de har sam-
tidig identificeret sig så meget manden, at de ikke netop kræver, at der
bliver taget hensyn til kønnet. Og mændene ligedan.

Men med feminisme etc. - så står kampen så mennel mand og kvinde,
hvor den ikke behøver at stå. Derfor bør kvinden/moderen og manden/
faderen have mulighed for hver deres tid med barnet - og efter barnets
rytme.

Og - erhvervsliv samt det offentlige, Staten, burde se og indse deres ind-
flydelse og dermed magt her for at være med til at indrette og forstå ud-
gangspunktet for deres medarbejdere og i sidste ende firma og ind-
tjening. De skal nok være der med læring etc. med regeringens hjælp -
MEN LAD DOG DE BØRN VÆRE - LADE DEM LEGE OG VÆRE KREA-
TIVE- OG LAD VÆRE MED AT TAGE BASIS FRA DEM -dvs MØDRE OG
FÆDRES OMSORG I DE ALLERFØRSTE OG VIGTIGSTE ÅR I ETHVERT
MENNESKES LIV.

BØRN ER IKKE MODERNE og bliver det heller ikke, medmindre der sker
noget evolutionært. Mennesket - og dermed det lille barn - er nu engang
indrettet, som det nu er med de helt specifikke behov - og små børn
er langsomme og kræver tid - så forældre der i dag er så obs på at
gøre alt muligt godt for deres børn, de vil naturligvis gerne have, at in-
stitutionerne er i orden - når det nu skal være i forhold til et arbejdsliv.

Men FORÆLDRE - og inden det er for sent - hvis den megen institutions-
pasning bevidstløst gentages- eller vi ligefrem 'programmeres' gen-
nem vor opvækst her til at gøre, som vor mor gjorde det - nemlig ikke
værdigede os nok tid - men hellere ville eller var tvunget på arbejde -
BURDE kæmpe for retten til at have mulighed for AT TAGE SIG AF DE-
RES BØRN - for vi bør tænke langt mere over og tage det langt mere
alvorligt, at børn i alle aldre skriger på TID og MERE TID og dermed om-
sorg og nærvær fra forældrenes side.

Der bør føres en langt mere venlig familiepolitik - eller rettere BØRNE-
POLITIK - såvel som kommende generationer burde kunne modtage un-
dervisning i langt mere end tekniske oplysninger i forbindelse med
forelskelse, følelser, sex, kærlighed - det at være par og senere for-
ældre.

Allerede for 20 år siden kunne jeg konstatere, at uanset hvilken sam-
menhæng, det foregik i - det være sig ved foredrag, i debat eller på
TV blandt politikere - you name it - så gik der altid højst l0 minutter -
så var talen ikke på barnet - men på de voksne, deres behov og ar-
bejdsliv, hvor man aldrig inkluderede BARNET og DETS BEHOV - på-
nær enkelte røster.

Det var slet ikke moderne- det var ikke IN - alle skulle bare på arbejds-
markedet - og var man fortaler for, at barnet ikke havde godt af at være
'smidt ud' så tidligt fra hjemmet, så var det uden for diskussion.

Kvinder skal forstå, at de både gør noget endog meget vigtigt for også
samfundet - og i vore dage kan de sagtens følge med i udviklingen og
andet - og alligevel være kvalificerede - som mændene vil kunne det -
og selv om udviklingen går hurtigt.

Hvad er det vi skal nå - at blive hurtigt og hurtigere gamle - uden at have
haft tid til at vende hovedet og se på de unger, der er kommet til verden -
og som vi har ment og villet DET BEDSTE for - og endog selv har avlet.

Alle ungerne er 'på arbejde' i instititutioner, som man vil udvide i alle-
hånde pasningsmuligheder - og med lektiehjælp også, hvor ellers
forældrene igen ses at kommepå overarbejde i hjemmet - så alle er
rigtig godt smadrede til næste dag.

Unger skal have fri - de skal selv læse lektier - de kan spørge læreren
i skolen endog næste dag - og ellers skal børnene (medmindre der er
helst særlige vanskeligheder) selv lære at tage ansvar - og der kan da
være, at det blot skal tillades, at de møder uforberedt og vil finde dette
ubehageligt - lidt ligesom at 'få lov' til at glemme madparken.

Men selvfølgelig med tilbørligt hensyn til det enkelte barn og dets fami-
lie, hvor der naturligvis kan være endog grove løjer på spil. Men alminde-
ligvis.

Det er luft og frihed. Det giver selvstændige mennesker, der senere og-
så selv er vant til at disponere, skabe overblik etc. til senere udfor-
dringer i deres uddannelse. Vi kvæler disse børn i institutioners for-
skellige kasser - og vi kvæler forældrene med.

OPRØR for børn og deres familier - ville være langt mere på sin plads -
og ressourcer frigives til andet for personale i vuggestuer og børne-
haver - hvor pasningen ikke skal ses at være så massiv - men dog en
mulighed for svagere familier eller økonomisk egentlig trængte. Eller
disse kan måske igen hjælpes på anden vis.

Og jeg tænker med ovenstående på, at de fleste har et arbejdsliv på
40-50 år - så hvad betyder fx et barns første fx 4 leveår - fordelt på far
og mor, såvel som der da også skal være plads for de, der kun vil ar-
bejde halvtids.

Vi får så måske flere børn og nok pædagoger til antal af børn - enkelte
institutiner vil kunne nedlægges - og der spares penge - men pengene
kunne (som en forening jeg har været medlem af siden l986, da den
blev oprettet) så følge barnet i højere grad.

Og mit indlæg er ikke møntet på noget sæt på pædagoger, der gør et
stort og værdifuldt arbejde - men de kan ikke i den helt tidlige alder
erstatte fx moderen. Så egentlig bør vi nok tage ordet 'pasning' op til
revision - og 'nytænke' her i samspil med vuggestuer og børneha-
ver - hvor jeg ser vuggestuer som det mindst egnede for et barn -
netop fordi det ikke er parat i sin udvikling til at forlade hjemmets me-
re trygge forhold og i samspillet med moderen.

DET er traumatisk for børnene. Og der er en uåagtet sammenhæng
mellem senere problemer og den helt tidlige barndom, der er langt
sværere både at forstå og 'få fat i' til helbredelse. LIgedan har det for
store omkostninger for den enkelte og måske familie -såvel som det
koster vort samfund utroligt mange penge - og giver færre mulighe-
der også for samfundet.

Og - jeg havde nær sagt 'undskyld, at jeg kommer igen - men sagen
er jo vigtig for os allesammen, så derfor dette også:

DEt er sagt, at når nu KL og KTO har fået indført barsel til mænd - og
jeg har forstået det som en del af kvindens oprindelige barsel også -
så har barnet igen tabt.

Det er for ringe tænkt - overfor barnet. Ogf også overfor moderen - de'fleste mødre vil gerne være længere hos deres børn. Og skal så ses at 'give
slip' for tidligt og dermed ødelægge det for barnet, der slet, slet ikke er
udrustet til at give slip - og ikke kan udtrykke sig.

FATALT - og har der kun siddet mænd i disse beslutningsprocesser,
som siges at have givet kvinderne 2 uger mere.

Mænd har i forvejen 2 uger med barnet - nu gives de 6 uger. Og de om-
talte 2 uger er sammen med moderen. Det hr desværre ikke stået til-
strækkeligt klart i avisen min omkring denne modet, som de glæde-
strålende kalder 6-6-6 - modellsen.

Er det så frem og tilbage med mor og far for barnet i disse korte
uger efter moderens obligatoriske l4 uger - nu forlænget med 2
uger. Altså 5 mdr. til mor og barn . Men der er mødre, der ammer
endnu. Og hva' så? Ligedan bliver det jo tvang til faderen allige-
vel. Havde man så tænkt sig en vuggestueplads i 6 uger til bar-
net, hvis faderen skal tage over midtvejs.

Ja - undskyld mig. Aftalen er så fuldstændig forkert, som den over-
hovedet kan blive - og her aht til alle involverede. Formanden for
KTO burde da egentlig vide bedre ?

Beklager - at ord glemt:

Der skal naturlligvis stå, hvis faderen ikke kan tage over - skal barnet
så 6 uger i vuggestue og så hejm til moderen i de sidste 6 uger igen
? Siden der ikke tales om fx en forlængelse af orloven - efter moderens?