Læsetid: 4 min.

Når nok er nok er nok

En dygtig strateg, men også en magtpolitiker i sine følelsers vold. Gitte Seeberg får blandede skudsmål, men der står respekt om kvinden, der i går forlod Ny Alliance. Nok var endnu en gang nok
Gitte Seeberg sagde i går farvel og tak til Ny Alliance og dermed også de to andre medstiftere af partiet, Anders Samuelsen og Naser Khader.

Gitte Seeberg sagde i går farvel og tak til Ny Alliance og dermed også de to andre medstiftere af partiet, Anders Samuelsen og Naser Khader.

Bo Svane

30. januar 2008

"Vil vi følge Dansk Folkeparti, eller vil vi vende ansigtet udad og tage udfordringen fra globaliseringen op? Det er et af den slags valg, som ikke har nogen mellemproportional. Man kan ikke begge dele."

Sådan lød det fra den konservative Gitte Seeberg i marts 2006, hvor Muhammedkrisen var på sit højeste. Danmark var - ikke mindst set fra Seebergs plads i EU-parlamentet - ugleset. Men det samme var hendes eget angreb på Dansk Folkeparti. For selv om Seeberg sagde, hvad mange konservative mente, så bar hun ved til det bål, som længe havde truet med at brænde broen mellem K og DF.

Godt et år senere vælger Gitte Seeberg at tage konsekvensen. Hun forlader sit gamle parti og stifter sammen med de to frafaldne radikale Anders Samuelsen og Naser Khader Ny Alliance. I den tætpakkede Fællessal på Christiansborg viser Seeberg sin udtalte mediebevidsthed, da hun om årsagen til sit brud forklarer:

"Nok er nok."

Tiden er inde til at gøre sig fri af seks års samarbejde med Pia Kjærsgaard og DF:

"Vi burde have lagt afstand til dem for længe siden. Den, der tier, samtykker," sagde Seeberg på pressemødet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ville det ikke være det nemmeste og mest praktiske for alle parter, hvis de fire resterende folketingmedlemmer fra Ny Alliance simpelthen meldte sig kollektivt ind i partiet Venstre?

Det fælles for de 3 partistiftere er, at de var periferipolitikere i egne grupper.

Med udgangspunkt imod DF's indflydelse, dannede de et såkaldt midter-
parti tkl begrænsning af denne indflydelse. Som små ½ mio. vælgere støttede både før og efter seneste valg.

Man havde blot ikke bemærket, at alle partier vil være midterpartier,- hvad det så er?

Det var medierne, der bar partidannelsen frem,- som så ofte troede medierne, at "tomme tønder buldrer mest" er nok.

Havde man så bare som det aflivede Fremskridsparti, haft nogle outrerede holdninger,- selv det savnede partiet.

En trist historie. For NA tegnede i begyndelsen til at blive det sukker, der kunne få den borgerlige cement til at smuldre.

Men stille og roligt og med systematisk idioti satte man dag for dag det hele over styr. Var valget kommet blot en uge senere var de slet ikke kommet ind.

Om et par uger er alt ved det gamle, som vi slet ikke havde haft et valg. Alt i alt en trist historie.

Jeg er som liberalist en af dem, der ærgrer sig grænseløst over at N.A . er under opløsning. Jeg er ikke medlem, og jeg har heller ikke overvejet at stemme for N.A. for deres skattepolitik er for højreekstrem for mig. Grunden til at jeg alligevel ærgrer mig er, at jeg troede på at partiet kunne blive det samlende midterparti, som betød at blokpoliitkken og DF's vetoret ophørte.

Khader er så fokuseret på at få indflydelse (for Khader er dette åbenbart det samme som at stemme med flertallet), at han er villig til at gå på kompromis med ALT. Øv øv øv.

De første ugers tårnhøje meningsmålinger viser i mine øjne, at der er et ønske fra ca. 10 % af vælgerne om et midtsøgende og liberalt borgerligt parti, som forsager blokpolitikken og DF. Mediekampagnen mod NA og nogle af Khaders klodsede begynderfejl kostede dog muligheden i denne omgang.

Seeberg kan selvsagt ikke leve med udviklingen i NA, og det kan Samuelsen sikkert heller ikke i længden. I praksis vil Seeberg formodentlig stemme sammen med De Radikale i næsten alle sager, og det vil derfor være oplagt for hende at søge optagelse, så hun har en chance for overlevelse som politiker. Seeberg har i hvert fald ikke politisk pondus til at stifte endnu et nyt parti, der kan samle det store vælgerfragtment op, som ønsker en borgerlig regering udenfor DF's indflydelse.

Bent Jespersen

Siden slutningen af 60-erne har kloge, bevidste og velfungerende danskere indset at "Den skandinaviske velfærdsmodel" hvor "få har for meget og færre for lidt", er den model, som vi vil leve efter og som andre samfund inspireres af.
Vore politikere har da også klumpet sig sammen "henover midten", der hvor middelkalssen befinder sig og leflet for denne befolkningsgruppe, uden at ændre synderligt på gammelt tankegods, når de først er blevet valgte.
Stort set uden andre visioner end evnen til tælle til 90, har regeringerne, på skift imellem blå og røde blokke, nærmest oprettet flertalsdiktaturer og på det økonomiske og omdømmeagtige barometer har vi stort set kunnet aflæse, hvem der sad på flæsket.
Mange af vore nuværende folketingspolitikere retter sig derefter ind til blokkene og de fleste opnår vel ikke andet end priviligerede ben at gnave på.
Kun at beslutte efter egen overbevisning, er blevet en sagablot.
Derfor var det så befriende for mere end 10% af vælgerne at nogle afhoppere fra forskellige partier, sammen med nogle kendte begyndte at snakke om en ny alliance, mellem rød og blå stue.
Denne alliance er ny blevet til et vko allianceforhold, der alene på et asylspørgsmål, har afklædt partiet fuldstændigt, medens 2 løsgående missiler, ikke har kunnet finde fodfæste i andet end egne overbevisninger.
Kære Gitte Seeberg og kære Pia Christmas-Møller I er sikkert lige nu de personer, som mere end 20% af vælgerkorpset venter på, idet I nemlig efter næste valg, vil kunne samle en Liberalsocialistisk partidannelse sammen og efterfølgende komme til at lave denne nye alliance, med egne mandater, som mindst 30% af vælgerne venter på.
Andre fornyelsesmodeller bliver ikke tilgængelige på anden måde.
Bent A. Jespersen