Læsetid: 5 min.

Nordirske skoler kæmper mod latent apartheid

Unge nordirere lever i et sekterisk landskab, men de har ikke nogen historisk hukommelse om hvorfor. Det prøver nogle af landets skoler at lave om på
16. januar 2008

DERRY/LONDONDERRY De tidligere ærkefjender, præsten Ian Paisley fra Democratic Unionist Party og Sinn Fein-manden Martin McGuinness, rejser verden rundt som symboler på en vellykket fredsaftale efter 35 års væbnet konflikt.

Men efter magtdelingsaftalen sidste forår er DUP og Sinn Fein holdt op med at tale om en fælles fremtid for protestanter og katolikker i Nordirland.

Nu kæmper de to partier om at holde på magten ved at sikre rettigheder til deres vælgere, mens polariseringen mellem protestanter og katolikker fortsætter - socialt, politisk, kulturelt og demografisk. Det mener Terry McMackin fra det nordirske Råd for Integrerede Skoler (NICIE).

"Der er stadig store interesser i opsplitningen mellem protestanter og katolikker, og DUP og Sinn Fein taler ikke længere om integration," siger Terry McMackin, der er skuffet over den låste situation, som magtdelingen har ført med sig.

Omkring 6 pct. af de nordirske børn og unge går på integrerede skoler, og hvert år åbner NICIE nye skoler. NICIE's filosofi er, at børn med katolsk, protestantisk og 'anden' baggrund skal bringes sammen og opfordres til at diskutere og reflektere over følsomme emner som identitet, borgerrettigheder, Bloody Sunday eller IRA-fangernes sultestrejker, frem for at springe forbi de dele af historien, der skaber spændinger mellem fløjene.

Den optimale balance på en integreret skole er 40 pct. med katolsk baggrund, 40 pct. protestantisk og 20 pct. med 'anden' baggrund. Det er dog langt fra alle integrerede skoler, der kan leve op til det, fordi polariseringen i samfundet også afspejler sig i demografien.

I Nordirlands næststørste by Derry - eller Londonderry afhængig af anskuelse - har over 12.000 protestanter siden 1969 krydset floden, der deler byen, og bosat sig på østsiden. Kun 318 protestanter ud af 60.000 er tilbage på den vestlige side. De bor i ghettoen The Fountain forskanset bag den gamle bymur på den ene side, en række forladte huse på den anden og til sidst et 'sikkerhedshegn', der er opført med støtte fra EU. Porten mellem den protestantiske enklave og resten af Vestderry er lukket fra ni om aftenen til syv om morgenen. The Fountain har sin egen skole, mens resten af skolerne på vestsiden er katolske.

En bus med protestanter

"Vi tager integrationen meget alvorligt, og derfor har vi lavet en partnerskabsaftale med Lisneil College på østsiden, hvor der primært er elever med protestantisk baggrund," siger Lina McMorrow fra den katolske skole Saint Mary's College i arbejderkvarteret Creggan i Vestderry. 30 protestantiske elever deltager bl.a. i Saint Mary's kreative tilvalgsfag i lørdagsskolen.

Navanna Doherty, leder af Historie på Saint Mary's, fortæller, at den unge generation kender meget lidt til konfliktperioden fra 1969-98, The Troubles. De lever i et sekterisk samfund, men uden den direkte vold. Selv husker Navanna Doherty at have løbet op ad barndomsgaden med sin dukkevogn, mens kuglerne fløj om ørene.

"Nogle elever har oplevet chikane, hvis de har haft deres skoleuniform på i et protestantisk kvarter på østsiden. De kender konsekvenserne af sekterisme, men forstår ikke baggrunden," siger Navanna Doherty, der i et forløb om sekterisme inviterede tre tidligere fanger fra de paramilitære grupper UDA og UVF på den unionistiske side og INLA på den republikanske. Alle tre dømt for mord under The Troubles.

"Pigerne sad i en cirkel rundt om de tidligere fanger, og hørte dem fortælle. Det var et historisk øjeblik, at de tre var i samme rum," siger Navanna Doherty, der var nervøs for, om eleverne ville kunne forstå det.

Men pigerne var meget optagede af fangernes fortællinger og stillede især spørgsmål til, hvorfor de havde fundet det nødvendigt at bruge vold.

"Alle tre eksfanger fortalte, at de ville ønske, at tingene havde udviklet sig anderledes. Deres budskab til eleverne var, at den nye generation har chancen for at gøre det bedre."

UVF-manden boede i den protestantiske enklave The Fountain og fortalte pigerne, at det var første gang, han var i Creggan.

"Det chokerede dem. 'Du bor jo kun 10 minutter herfra!' udbrød de. Men så bad han alle, der havde været i The Fountain, om at rejse sig. Kun én rejste sig op, og det gjorde et stort indtryk på eleverne. Bagefter diskuterede de meget, hvorfor det var sådan," fortæller Navanna Doherty.

Integration på østsiden

På den østlige side af floden ligger Oakgrove Integrated College, der på 15 år er vokset fra 78 elever til over 500. Inspektør John Harkin viser stolt rundt i skolens nye bygninger.

Ifølge John Harkin oplever de sjældent sekteriske konflikter på skolen, men eleverne fortæller ofte, at de bliver chikaneret af andre unge i byen på grund af deres katolske eller protestantiske baggrund.

"Vi har løbende kurser for lærerstaben, der skal bringe dem ud af deres komfortzone. Hvis vi skal lære eleverne at reflektere over deres egne fordomme og diskutere f.eks. sekterisk vold og begivenheder under The Troubles åbent, er vi nødt til også at konfrontere vores egne fordomme og identitetsmæssige tilhørsforhold," siger John Harkin.

Det er nyt på den katolske skole Saint Mary's, at den nære fortid bliver inddraget i undervisningen.

'Frøken, hvad er jeg?'

"Før plejede vi at undgå de svære emner, fordi vores generation har erfaringer fra The Troubles, som gør det svært at undervise i. Man skal være meget forsigtig med at tage sin egen bagage med i undervisningen," siger historielærer Rita Moore, der er ansvarlig for undervisningen i The Troubles.

"De unge ved chokerende lidt om perioden og baggrunden for konflikten," siger hun.

"Deres forældre forsøger at beskytte dem ved ikke at tale for meget om fortiden. Men eleverne ved, at identitet betyder meget i vores samfund, og når jeg præsenterer begreberne unionist, loyalist, nationalist, republikaner, spørger de 'Frøken, frøken, hvad er jeg?'"

Et af de vigtigste omdrejningspunkter for Saint Mary's partnerskab med Lisneil College er, at eleverne skal lære at se folk som individer, så fordomme om forskellige samfundsgrupper ikke får lov at dominere.

"De sidste 10 år har vi oplevet en indvandring til landet af f.eks. polakker og 'travellers' (sigøjnere, red.). Vi må ikke gentage historien ved at diskriminere de nye grupper," siger Navanna Doherty.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu