Læsetid: 4 min.

Ny energiplan sigter lavt

'Realiserbar', sagde Venstre før valget om en uafhængig energiplan med næsten tre gange så store energibesparelser, som regeringen nu vil sætte som mål i sin egen plan. Den synes oppositionen nu på vej til at godkende
9. januar 2008

Regeringen synes på vej til enighed med Socialdemokraterne, de radikale og SF om målene for de kommende års energibesparelser i den ny energiplan, der forhandles i disse dage.

Men energisparemålene, der sigtes efter, er langt mindre ambitiøse end målene i det næsten fire år lange udredningsarbejde, som energieksperter i Teknologirådets regi og i dialog med samtlige politiske partier færdiggjorde i efteråret.

Besparelser i energiforbruget er et afgørende element i de kommende års energipolitik, hvis afhængigheden af fossile brændsler og udledningen af CO2 skal bringes mærkbart ned. I regeringens udspil til partierne er der lagt op til en spareambition for de nærmeste år, der betyder et fald i det samlede bruttoenergiforbrug på 0,5 pct. om året i fire år. Energiforbruget i 2011 skal med andre ord være reduceret med to pct.

Oppositionen er med

Konkret betyder det, at det danske bruttoenergiforbrug ifølge regeringsudspillet skal falde med 4,25 Petajoule (PJ) pr. år de nærmeste år. Det er en reduktionstakt, som oppositionspartierne synes på vej til at acceptere.

Spareindsatsen er imidlertid meget beskeden i forhold til scenariet i rapporten 'Det fremtidige danske energisystem', som en bredt sammensat ekspertgruppe har udarbejdet for Teknologirådet. I rapportens 'kombinationsscenario' bringes det danske energiforbrug ned med godt en tredjedel i tiden frem til 2030. Det svarer til en gennemsnitlig årlig besparelse i energiforbruget på 12,6 PJ pr. år, altså næsten tre gange så stor en årlig spareindsats som i det aktuelle regeringsudspil.

Et andet bud på en dansk energiplan, 'Energiplan 2030' udarbejdet af en ekspertgruppe under Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), beskriver også vejen til et energiforbrug, der i 2030 er næsten en tredjedel mindre end det nuværende via en gennemsnitlig årlig spareindsats på 10,7 PJ, dvs. to en halv gang så ambitiøst som regeringens udspil.

Alle aktører bidrog

Teknologirådets rapport er udarbejdet af fagfolk fra DONG Energy, Risø DTU, konsulentfirmaet EA Energianalyse samt energi.net, der er det offentlige selskab bag de hjemlige el- og gasnet. Deres arbejde er blevet fulgt af en styregruppe af andre fagfolk, og dertil har samtlige Folketingets partier været i løbende dialog med fagfolkene.

"Teknologirådets projekt er et stærkt grundlag for den kommende tids politiske arbejde. Det er blevet til i et tæt samspil med Folketingets politikere og energibranchens aktører. Her er ideer, der peger fremad. De er realiserbare," sagde Venstres energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt, da den færdige rapport blev evalueret i september 2007. Ideerne synes dog ikke på vej til realisering med den energiplan, der nu forhandles.

R: Hellere to pct. pr. år

"Både Teknologirådets og Ingeniørforeningens scenarier har dokumenteret, at det er teknisk muligt og økonomisk fordelagtigt at gennemføre besparelser af den nævnte, betydelige størrelsesorden. Det eneste, der skal til, er politisk vilje, og derfor er det utrolig vigtigt, at oppositionen presser regeringen," siger klima- og energimedarbejder hos Greenpeace, Tarjei Haaland, der deltog i Teknologirådets styregruppe og nu har foretaget sammenligningen af regeringsudspillet med de to uafhængige energiplaner.

"Hvis ikke politikerne høster de påviste potentialer for energibesparelser, betyder det, at Danmark ikke når op på en rimelig CO2-reduktion og en rimelig andel vedvarende energi i det samlede energisystem. Danmark vil blive presset til at klare sine forpligtelser ved at købe CO2-kvoter i andre lande, og derved kommer vi til at fremstå i et pinligt lys, når vi næste år skal være vært for de globale klimaforhandlinger," mener Tarjei Haaland.

De radikales deltager i de aktuelle energiforhandlinger, Johs. Poulsen, medgiver, at ambitionen om 0,5 pct. årlig energibesparelse frem til 2011, er meget beskeden.

"Det er der ikke nogen diskussion om. Fra radikal side spillede vi før valget ud med et forslag om to pct. besparelse pr. år. Det var et bud på, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre, hvis man for alvor lægger sig i selen og følger de folk, der har arbejdet med denne type energiscenarier for Teknologirådet og Ingeniørforeningen. Altså besparelser betydeligt større, end det der nu forhandles om," siger den radikale ordfører.

"Vi havde derfor meget gerne set, at man gik længere. Det, man kan hente på besparelsessiden, er den allerklogeste form for energipolitik, man kan lave. Men vi må jo operere inden for den politiske realitets verden, og vi står stort set alene med det synspunkt, at man burde gå meget længere. Vi melder os ikke ud af forhandlingerne af den grund, men prøver at komme så langt som overhovedet muligt."

I forhandlingerne betyder det bl.a., at man lægger arm med klima- og energiminister Connie Hedegaard om, hvilket år beregningen af de nærmeste års energisparesats skal tage afsæt i. Regeringen vil i 2011 have to pct. reduktion af energiforbruget med afsæt i forbruget i 2006, mens oppositionen vil regne ud fra 2005, hvor energiforbruget var noget lavere. Ifølge Informations overslag vil det i 2011 betyde en besparelse, der er 13 PJ større, end man vil nå med regeringens basisår. 13 PJ svarer til 1,5 pct. af dagens bruttoenergiforbrug.

Energiforhandlingerne fortsætter i dag. Der er aftalt møder til og med fredag i næste uge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu