Læsetid: 2 min.

Ny undersøgelse: Flertal for gruppeeksamen

En ny undersøgelse anbefaler genindførelse af gruppeeksamen. Dansk Industri og Dansk Erhverv støtter også op
Gruppeeksamen tester evnerne til at agere tværfagligt og være kreativ i en gruppe, og hvis vi ikke dyrker det, bringer vi i sidste instans Danmarks konkurrenceevne i fare, siger forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann

Gruppeeksamen tester evnerne til at agere tværfagligt og være kreativ i en gruppe, og hvis vi ikke dyrker det, bringer vi i sidste instans Danmarks konkurrenceevne i fare, siger forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann

Jonathan Bjerg µøller

Indland
18. januar 2008

Den sidste del af Aalborg Universitets undersøgelse om holdningen til gruppeeksamen på Ingeniøruddannelserne viser en opbakning til gruppeeksamen blandt underviserne på tre forskellige ingeniøruddannelser. Det drejer sig om Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet i Odense, Ingeniørhøjskolen i København og Vitus Bering.

"Konklusionerne fra underviserne har vi set før. Den individuelle eksamen er ikke lige så god som den gruppebaserede eksamen til at dække de typer af kompetencer og den type af viden, som de studerende får gennem et problembaseret projektarbejde, altså et projektarbejde, hvor hverken studerende eller undervisere kender konklusionen på forhånd," siger Anette Kolmos, der er professor på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet. I to år har hun været med til at undersøge holdningerne til gruppeeksamen blandt studerende, eksaminatorer, undervisere og censorer på ingeniøruddannelserne i Danmark.

Innovation er samarbejde

"Teknologiudvikling er en tværfaglig kompetence i dag. Den individuelle eksamen kan bruges til at kontrollere om den studerende har lært pensum, hvor gruppeeksamen undersøger måden gruppen har koordineret deres viden, helheden i projektet og måden man har brugt metoden. Og det kan ikke testes i den individuelle eksamen," siger Anette Kolmos.

Gruppeeksamen på vej

"Vores force i forhold til Asien er vores fokus på kreativitet, ikke kun individuel men en samarbejdskreativitet. I Asien har de et meget individuelt system, men de er på vej med den samarbejdende form og både Thailand, Malaysia og Kina har implementeret den," siger Anette Kolmos

Konkurrenceevnen i fare

Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann, er bekymret for dansk konkurrenceevne:

"Gruppeeksamen tester netop evnerne til at agere tværfagligt og være kreativ i en gruppe, og hvis vi ikke dyrker det, bringer vi i sidste instans Danmarks konkurrenceevne i fare," siger han.

"Derfor skal vi stadig udvikle og satse på vores kreativitet, man kan kalde det en kreativitet version 2.0."

Også Dansk Industri støtter en genindførelse af gruppeeksamen, dog med måde.

"Før regeringens forbud var gruppeeksamen gået over gevind, men alle eksamensformer har deres styrker og svagheder, Vi så derfor gerne at gruppeeksamen igen blev en mulighed, men i kombination med individuelle, mundtlige og skriftlige prøver," siger forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her