Efter afmatning i den amerikanske økonomi reagerede den amerikanske centralbank tirsdag med at sætte renten ned for at sparke liv i økonomien. Den økonomiske krise i USA får dog ikke danske økonomer til at tænde advarselslamperne.
Man bør holde et vågent øje med udviklingen, men det vil ikke betyde, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sætter renten ned, vurderer økonomerne enstemmigt.
"Den Europæiske Centralbank vil holde renten uændret på 4 procent gennem hele 2008," vurderer cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea.
Det vurderer han, fordi stigende energi- og fødevarepriser har trukket inflationen i euro-området op på det højeste niveau i seks år.
"Man kan ikke udelukke, at ECB vil reagere, men man skal huske, at ECB's hovedformål er at holde inflationen nede. Den er lige nu 3,1 procent, hvilket er væsentlig over målet om en inflation på under 2 procent," forklarer Helge J. Pedersen.
Det er medvirkende årsag til, at økonomer forventer, at ECB vil fastholde renten. Nordea ligger på linje med direktøren for centralbanken, der i sidste uge annoncerede, at ECB tværtimod var klar til at hæve renten for at undgå inflation.
Igen rentenedsættelse
I forhold til den amerikanske situation, så vurderer økonomerne ikke, at situationen peger mod en egentlig recession, altså negativ vækst to kvartaler i træk.
"Den amerikanske økonomi er i en situation, hvor det ikke vil ende i recession," understreger Helge J. Pedersen. Nordea holder dog et vågent øje med den amerikanske økonomi, og lige nu vurderer cheføkonomen, at der er 40 procent chance for økonomisk recession i USA.
Derfor tror Ole Risager, der er professor ved Copenhagen Business School (CBS) heller ikke, det vil ende med en rentenedsætning i Europa.
"Det er stadig for tidligt for ECB at sænke renten," lyder vurderingen fra Risager. Han fokuserer også på den høje europæiske inflation.
"Derfor vil det være et utidigt træk, selvom sandsynligheden for, at den amerikanske afmatning ender i decideret recession, stadig er tilstede," siger Ole Risager
Dog forklarer han, at flere ting peger i en anden retning. For selvom, der er stigende arbejdsløshed i USA, hvilket peger mod en forværret situation, så har antallet af førstegangssøgende til understøttelse ikke været stigende.
"Det ser man normalt før en recession, men det faldt ved sidste måling, og sammen med de sidste tal om virksomhedernes fyringer, der trods alt heller ikke er så slemme, peger tendensen på, at det ikke står så skidt til med det amerikanske arbejdsmarked, som man kunne frygte."
Økonomisk psykologi
Risager peger på, at de finansielle markeder har en tendens til at overreagere. Man kan sagtens tale en ressesion frem. Det er økonomisk vismand Jan Rose Skaksen, der er professor på Økonomisk Institut (CBS), enig i.
"Realøkonomisk har det amerikanske marked en afsmittende effekt," siger han. "Men psykologisk kan påvirkningen være endnu større. Det kan også forklare den ekstra fokus på recession."
Jan Rose Skaksen forklarer, at aktiemarkedet netop handler om at tro på markedet og vurdere fremtiden.
"Aktierne kan til en vis grad leve et isoleret liv, som ikke nødvendigvis har så stor betydning for de almindelige forbrugere."
Det kan dog have en lemming-effekt, forklarer vismanden. Han mener, at aktiemarkedet kan være med til at forstærke en negativ stemning, og måske kan reaktionerne spille større rolle end den reelle økonomiske situation.
"Der er afmatning i USA, men om det er en vækst på plus eller minus 0,1 procent, har ikke den store reelle betydning. Det kan dog have stor psykologisk betydning på investeringsmarkedet."
