Læsetid: 3 min.

Partier strides om EU-afstemning

Står det til statsminister Anders Fogh Rasmussen, skal samtlige danske EU-forbehold til afstemningi denne valgperiode. Men partierne har vidt forskellige bud på, hvornår og hvordan danskerne skal til stemmeurnerne
Statsminister Anders Fogh Rasmussen mener, at alle de fire danske EU-forbehold skal til afstemning i denne valgperiode. Det er der dog ikke gehør for blandt alle partier.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen mener, at alle de fire danske EU-forbehold skal til afstemning i denne valgperiode. Det er der dog ikke gehør for blandt alle partier.

Jens Dige

9. januar 2008

På Christiansborg tager debatten til om, hvordan danskerne skal stemme om de fire EU-forbehold. Og at dømme efter de politiske udmeldinger skal der sluges en hel del kameler, hvis det skal lykkes for statsminister Anders Fogh Rasmussen at få et bredt politisk mandat på dette område.

På sit pressemøde i går slog Anders Fogh Rasmussen fast, at alle forbeholdene - inklusive ØMU'en - skal til afstemning, før danskerne igen skal til folketingsvalg.

"Undtagelserne skader danske interesser. Derfor lægger vi op til, at befolkningen skal have lejlighed til at tage stilling til dem i løbet af den valgperiode, vi nu har taget hul på," sagde statsministeren.

Men Fogh vil ikke løfte sløret for flere af sine holdninger til afstemningen, før Lissabon-traktaten er blevet ratificeret af det danske Folketing, hvilket forventes at ske i løbet af et par måneder.

Det har dog ikke afholdt de øvrige EU-venlige partier allerede nu at komme med deres forslag til, hvordan afstemningerne skal tilrettelægges.

Big Bang

Ballet blev åbnet i weekenden af den konservative leder Bendt Bendtsen, der sagde, at han i første omgang ønsker en afstemning om forsvars- og retsforbeholdet.

I går kom Socialdemokraterne så på banen med et forslag om en såkaldt Big Bang-afstemning, hvor vælgerne stemmer ja eller nej til samtlige forbehold på én gang.

"Forbeholdene er født samlet. Derfor må vi også sætte dem til afstemning samlet," siger Kim Mortensen, EU-ordfører for S.

Men en samlet afstemning kan dog have lange udsigter. I hvert fald afviser både SF og de radikale denne model.

"Jeg fatter ikke, hvorfor Socialdemokraterne anbefaler Big Bang modellen. Så kommer det til at handle om, hvorvidt man er for eller imod EU. Og vreden over ikke at blive inddraget kan få mange til at stemme nej," siger Anne Grete Holmsgaard, EU-ordfører for SF.

"Det er at snyde folk, at de skal tvinges til at tage stilling til alle forbeholdene på en gang. Det er også uklogt, fordi man så let kan komme til at provokere SF til at anbefale et nej, fordi de er mod ØMU'en," siger de radikales EU-ordfører, Lone Dybkjær.

SF har nøglerolle

Alternativet til Big Bang-modellen kunne være den såkaldte smørrebrødsseddel, hvor vælgerne ved en enkelt afstemning får mulighed for at stemme om to eller flere forbehold hver for sig. Det var den model, som Bendt Bendtsen lagde op til i weekenden.

Men SF og Radikale hælder mest til en afstemning om forsvarsforbeholdet til efteråret, efterfulgt af en ny afstemning om det retslige forbehold næste forår.

Interessen samles om SF, hvis blåstempling plejer at være afgørende, hvis danskerne skal stemme ja til en EU-afstemning.

Hvad SF ender med at beslutte, bliver først afgjort på partiets hovedbestyrelsesmøde i starten af februar. Står det til Anne Grete Holmsgaard vil partiet ende med at anbefale et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet med enkelte betingelser. Når det kommer til det retslige forbehold foretrækker Anne Grete Holmsgaard at afskaffe de dele af forbeholdet, der handler om asyl og civilret, mens partiet gerne ville bevare forbeholdet modstrafferet og politisamarbejde.

"Men det har jo ingen gang på jorden i forhold til en afstemning, så derfor håber jeg, at det ender med, at vi anbefaler en total afskaffelse af retsforbeholdet," siger hun.

Regeringspartierne og S ser dog helst, at vælgerne får mulighed for at stemme om en version af retsforbeholdet med den såkaldte opt-in model, der svarer til den model, som Irland og Storbritannien har på området i dag.

Her kan Danmark fra sag til sag bestemme, om man vil deltage i EU's lovgivning. Dermed kan centrale dele af udlændingepolitikken, som 24-års reglen og tilknytningskravet blive bevaret i stedet for at man tvinges til at indføre EU's lempeligere regler på dette område.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu