Læsetid: 4 min.

Radikale og SF: Grøn energiplan er realistisk

Nej, vi skal gå i takt med EU, siger Venstre
23. januar 2008

Der bliver ingen bred aftale i Folketinget om energi- og klimapolitikken, hvis ikke Danmark som absolut minimum accepterer de bud, EU-Kommissionen i dag spiller ud med om den vedvarende energis rolle i energiforsyningen her til lands frem til 2020.

Det siger de energipolitiske forhandlere fra både De Radikale og SF som kommentar til statsministerens melding i går, om at Danmark ikke vil acceptere at blive 'straffet' af Kommissionen via skrappe påbud i dagens energi- og klimapakke fra EU.

Såvel den radikale energiforhandler, Johs. Poulsen, som SF's Anne Grethe Holmsgaard mener - i modsætning til Venstres Lars Chr. Lilleholt - at det grønne energiscenarie fra Greenpeace og ECO Consult, som Information præsenterede i går, udgør et realisabelt og tilstrækkelig ambitiøst bud på, hvordan Danmark kan leve op til sit klimaansvar. Scenariet viser en praktisk vej til et energisystem, der i 2020 udleder 40 pct. mindre CO2 end i 1990 og anvender en tredjedel mindre fossilt brændsel.

"Jeg mener, det kan lade sig gøre. Også uden at vi på nogen måde skal lide noget velfærdstab. Tværtimod ligger der et kolossalt langtidsperspektiv i at være frontløbere på området," mener Johs. Poulsen.

"Det er en glimrende plan. Den er især realistisk i sine udbygningsscenarier for den vedvarende energi - vind og biomasse," siger Anne Grethe Holmsgaard.

Det grønne scenarie opererer med 36 pct. vedvarende energi i den danske energiforsyning i 2020 - mere end de 30-32 pct., som EU-Kommissionen ventes at pålægge Danmark.

Anders Fogh Rasmussen udtalte i går kritik af den måde, Kommissionen har fastsat landenes mål for vedvarende energi, dvs. med landenes økonomiske styrke som centralt parameter

"Det er vores grundsynspunkt, at den økonomiske solidaritet, der skal gælde, ikke er særlig velanbragt, når det drejer sig om energipolitikken. Det kan ikke være sådan, at dem, der har gjort mest, skal straffes for at have gjort det, som EU ønsker, vi skal gøre," sagde statsministeren.

Regeringen har selv spillet ud med et mål for den vedvarende energis andel på 30 pct. i 2025, altså fem år efter Kommissionens deadline.

"Det er temmelig katastrofalt, hvis Fogh begynder at tale disse målsætninger ned. Vi har brug for lande, der holder fast og taler op i stedet for at tale ned. Det er slet ikke gået op for statsministeren, at når han begynder at tale grønt, så har det konsekvenser," understreger Anne Grethe Holmsgaard.

Færre møller

At Danmarks troværdighed som grønt foregangsland er truet, blev bekræftet mandag af nye tal fra Danmarks Vindmølleforening. I 2007 skrumpede den installerede vindmøllekapacitet for første gang nogensinde, med 11 megawatt (MW). Til sammenligning blev der i 2000, året før VK-regeringens tiltræden, installeret 644 MW i nye vindmøller.

"Antallet af nye vindmøller har de seneste fire år været rekordlavt. Ikke siden 70'erne er der sat så få møller op i Danmark," skriver vindmølleforeningen.

Det grønne energiscenarie anviser en vindkraftudbygning til lands og til vands svarende til i genemsnit en stor havmøllepark hvert andet år frem til 2020.

"Det kan helt klart lade sig gøre. Vi er klar til at sætte et mål for, hvor mange megawatt vind, der skal installeres frem til 2020, og i de aktuelle energiforhandlinger sidder vi med et vidensgrundlag, der gør det muligt at udpege en rækkefølge for nye mølleparker," siger Johs. Poulsen.

SF's energiforhandler siger tilsvarende, at det grønne scenarie, der ender med knap 4.500 MW vindkraft i 2020 mod godt 3.000 MW i dag, "ikke er særlig krævende." Både De Radikale og SF kalder transportsektoren det ømmeste punkt i energiforhandlingerne.

"På det punkt er erkendelsen meget lav i regeringen. Der er lang vej fra de grønne tunger til de grønne hænder. Man siger, 'udledningerne fra trafikken skal ned', men man handler ikke derefter," siger Holmsgaard med henvisning til mandagens debat i Folketingssalen om transportsektoren og klimaet. Her afviste regeringspartierne at stemme for regeringens egen målsætning fra 2006-bæredygtighedsstrategien om 25 pct. reduktion af transportens CO2-udledninger i 2030.

"Venstre er ligesom Dansk Folkeparti altid fodslæbende. De konservative kæmper tilsyneladende en indre kamp med sig selv, om de skal springe ud af skabet som et af de partier, der faktisk vil sætte handling bag ordene. Ny Alliance stemte under trafikdebatten sammen med regeringen om ikke at sætte tal på målsætningen, så de bidrager tilsyneladende heller ikke med noget," mener Johs. Poulsen.

Hybridbiler

Det grønne energiscenarie lægger stor vægt på indfasning af plug-in hybrid-biler og siden af rene elbiler, og det betegner SF og De Radikale som helt centralt.

Socialdemokraternes skatteordfører, John Dyrby Paulsen (S), bebudede i går et forslag om afgiftsændringer, der kan gøre hybridbiler konkurrencedygtige, og både De Radikale og SF er på samme linje.

De to partier betegner det grønne scenaries mål om 40 pct. CO2-reduktion i 2020 som realistisk og nødvendigt. Det gør Venstres energiforhandler, Lars Chr. Lilleholt, ikke.

"Det tror jeg ikke er realistisk. Danmark skal tage sin andel, men den skal ikke være højere end det øvrige EU. Vi skal ikke påføre vore virksomheder og forbrugere unødige omkostninger, som andre landes virksomheder ikke har," siger han.

Om det samlede grønne scenarie siger Lars Chr. Lilleholt, at "umiddelbart skal vi passe på, at det, vi foreslår, også ligger inden for en ramme, hvor det også er muligt. Og alene en andel for den vedvarende energi på 30 pct. i 2025 - som er Venstres og regeringens mål - vil være et ganske betydeligt skridt fremad. Det nytter ikke, at vi går enegang."

På baggrund af regeringens meldinger er Johs. Poulsen i tvivl, om der kan skabes et bredt forlig om energi- og klimapolitikken.

"Der mangler desværre en halv snes mandater, for at vi kan føre sådan en plan som det grønne scenarie ud i livet. Det er enormt ærgerligt at forspilde muligheden for at gøre Danmark til et udstillingsvindue under klimamødet her i 2009," siger Johs. Poulsen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra klima- og energiminister Connie Hedegard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu