Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringen nedtoner mål for udviklingsbistand

Regeringen stemte i går for en smal vedtagelse sammen med Dansk Folkeparti til trods for, at støttepartiet afviser at øge udviklingsbistanden. 'Grotesk', mener oppositionen. Bistandsorganisationer beklager regeringens tilbagetog
Indland
16. januar 2008
Regeringen vil overveje at øge bistanden, sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs i går i Folketingssalen. Dermed nedtoner ministeren de mål for regeringens udviklingsbistand, som blev fremsat i regeringsgrundlaget

Regeringen vil overveje at øge bistanden, sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs i går i Folketingssalen. Dermed nedtoner ministeren de mål for regeringens udviklingsbistand, som blev fremsat i regeringsgrundlaget

Regeringen undlod i går at stemme for sit eget regeringsgrundlag, selv om der var politisk flertal for formuleringen om, at VK vil øge udviklingsbistanden fra de nuværende 0,8 procent af BNI.

Men regeringen valgte i stedet at bøje sig for Dansk Folkeparti og sammen fremsætte en vedtagelse, der toner intentionerne mærkbart ned ved formuleringen om at: "Folketinget konstaterer yderligere, at det er regeringens hensigt at øge den danske ulandsbistand over en årrække."

Eller som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) formulerede det i Folketingssalen i går:

"Regeringen vil overveje at øge bistanden."

Imens oppositionen havde fremsat et forslag, som ville sikre et bredt flertal for at hæve udviklingsbistanden til en procent af BNP, så valgte regeringen altså at gå sammen med DF til trods for, at støttepartiet som det eneste parti afviser at hæve bistanden:

"Som vedtagelsen er skrevet, hæfter vi ikke for en øget bistand," bedyrede DF's ordfører Tina Pedersen.

Hun medgav til gengæld, at partiet fortsat ønsker at nedbringe bistanden fra de nuværende 0,8 procent til FN's minimum på 0,7.

"Vedtagelsen kan tolkes på to måder," konstaterede DF'eren, før VKO-vedtagelsen blev stemt igennem med 57 for og 51 imod.

Knæfald

Ifølge den radikale ordfører Morten Helveg Petersen trækker regeringen et dårligt forlig i automaten med DF.

"Hykleriet er til at tage og føle på," lød det.

SF's Steen Gade er på linje:

"Det grotesk. Regeringen har prioriteret hensynet til DF over ulandsbistanden."

Ny Alliances Gitte Seeberg valgte at fremsætte sit eget forslag, og hun lægger ikke skjul på sin skuffelse over, at regeringen valgte den smalle løsning.

"Det er dybt beklageligt, at regeringen i denne sag vælger at gøre knæfald for et parti, der konsekvent ønsker at sænke udviklingsbistanden, isolere Danmark uden for EU og løsrive os fra internationalt forpligtende samarbejde på de fleste områder," siger hun.

Men ifølge Venstres udviklingsordfører Karsten Lauritzen er der intet usædvanligt i, at VK benytter sig af et 'naturligt parlamentarisk flertal', og han forsikrede:

"Det, der står i regeringsgrundlaget, vil blive opfyldt," sagde han.

Helt samme udlægning havde DF-formanden dog ikke:

"Man kan godt skrive ting ind i et regeringsgrundlag, men det er ikke sikkert, det går igennem. Sådan er det at være mindretalsregering," sagde Pia Kjærsgaard.

Og ifølge Steen Gade har regeringen ved gårsdagens vedtagelse styrket DF's mulighed for at presse regeringen, når finansloven skal forhandles på plads.

"Hvis bistanden skal øges i 2008, skal DF have noget til gengæld," siger han.

Danmark er rollemodel

Også hos nødhjælpsorganisationerne beklager man udfaldet af debatten.

Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, kalder det 'uforståeligt', at regeringen ikke bruger det eksisterende flertal, der vil hæve bistanden.

"Vi kommer lige fra en valgkamp, hvor de hele tiden talte om brede aftaler, og hvor det viste sig, at befolkningen stod bag kravet om en procent. Det her er utrolig ærgerligt," siger han.

Samme melding kommer fra generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen:

"Og Folketinget er nu ikke engang i overensstemmelse med de enkelte medlemmers holdninger," siger han.

Mimi Jacobsen, generaldirektør i Red Barnet, mener, at beslutningen afspejler regeringens manglende føling med trenden blandt egne vælgere.

"Regeringspartierne er ved at hoppe på fortidens vogn. En meget stor del af deres vælgere er lede og kede af DF's kurs på området. Samtidig tyder alle undersøgelser på, at danskerne er trætte af blot at realisere sig selv. Vi vil gerne hjælpe andre. Vi vil kunne se os selv i spejlet med friværdien i lommen," siger Mimi Jacobsen.

Men udviklingsminister Ulla Tørnæs er stolt over, at Danmark ligger nummer fem på listen over bistandsdonorer:

"Vi er rollemodel, og hele diskussionen om vi skal give 0,8 eller andet, er en dansk debat. Det er ikke en debat, som føres i internationalt regi," sagde hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg hælder til, at Danmark skal undlade at øge ulandsbistanden på traditionel vis og i stedet satse pengene på projekter, som har en sikker langsigtet virkning mod global opvarmning.
Det er på sigt formentlig det allermest livreddende, som vi kan gøre for pengene.

Vi har netop fået dokumenteret, at dansk udviklingsbistand er virkningsløs,
så hvorfor hæve bistanden.

Sæt bistanden ned til 0 og lad bistandslandene i stedet få adgang til det europæiske marked uden handelshindringer.

Og undlad at sende vore overskudslagre til bistandslanddene til dumpingpriser.

Og ophæv vor landsbrugsstøtte,- vor bistand er nytteløs og dobbeltmoralsk.

Der er masser af ting galt med den nuværende U-landsbistand, men ikke noget som kureres ved at "aflive patienten".

Hvis man vil forbedre U-landsbistanden kan man i højere grad forankre den i lokale partnerskaber, for at støtte udvikling af civilsamfundene de steder den skal bruges, og forhindre topstyret korruption.
Man kan opgive princippet om bistand som skjult eksport-støtte, og bruge lokale leverandører istedet for danske firmaer.
Man kan fjerne alle de skjulte udgifter, til f.eks. miljø, terrorbekæmpelse og flygtninge, fra udviklingsbudgetterne, og derved komme op på en reel procentsats.
Og så kan man selvfølgelig hæve den så meget man har lyst. Pengene er der nemlig så rigeligt brug for, og de gør utvivlsomt mere gavn på den måde, end hvis de realiseres som endnu et par latterligt-for-dyre designerjeans til et medlem af familien DK.

Men så længe VKO holder fast i blokpolitikken (og det har de indlysende valgt som strategi), så forbliver den faustiske handel med DF at flygtninge og indvandrer-politikken samt udviklingspolitikken grundlæggende fastlægges af DF, til gengæld for deres stemmer til alt det andet (VKs skatte-, rets-, uddannelses-, miljø-, landbrugs-, osv. politik).

En klog mand sagde for mange år siden: " Ulandshjælp er at tage fra de fattige i de rige lande og give til de rige i de fattige lande ! "
Da jeg så åbningen af det kenyanske parlament i fjernsynet troede jeg det drejede sig om et statsmandsbesøg. Der var bare så mange sorte mercedesbiler og motorcykelbetjente, at man måtte ryste på hovedet.
De fattige har ingenting og får tilsyneladende heller ingenting, ikke engang et håb om at det bliver bedre, så længe vi bliver ved med at hælde penge i den ene kleptokrat efter den anden. Danske firmaer og professionelle u-lands folk scorer kassen, men de der trænger hvad får de ??
Giv ét godt eksempel på noget, som virkelig har hjulpet og været med til fundamentalt at ændre levevilkårene i et u-land og jeg vil stemme for langt flere midler.
Citatet: Det var såmænd Preben Wilhjem der sagde de kloge ord for mange år siden.

Citatet stammer nu ikke fra Preben W., men fra økonomen Peter Bauer. Bortset fra det er u-landshjælp det største kontinuerligt videreførte spild af penge, som verden endnu har set. 2 300 milliarder dollar skønnes at være gået til Afrika siden 60'erne. Skønt alle indrømmer, at det ikke har hjulpet , ja nogle mener endda, at det har skadet, bliver idiotiet fortsat.
Så meget mere fjollet virker det, at man absolut vil have det danske bidrag sat op (til 1% af BNI ). De fleste vil det, fordi DF ikke vil det, og fordi det styrker DKs omdømme ( en del mennesker tror åbenbart, at der sidder nogle omdømmedommere et eller andet sted, og at de kikker på, hvor meget vi giver til u-landene, hvor mange flygtninge vi modtager, hvor meget CO2 vi emitteterer osv., ja nogle er endda så bange for omdømmedommerne, at de kommer til at skamme sig over at være danskere eller flytter til et andet land, hvor de giver 0,8% af BNI i bistand eller tager imod 1,5% flere flygtninge. Personligt tror jeg ikke på, at de eksisterer, omdømmedommerne altså).

Man kan med god grund mene at det er på renden til det rene idioti at sætte udviklingsbistanden op! Men jeg mener at argumnetet for at undlade dette ligger et andet sted end i uviljen til støtte for Dansk Folkepartis forslag. Som jeg fornemmer P. lauritzen lægger op til, men ikke explicit udtrykker, er dette blot som en aktiv modstand imod DF men uden at overveje hvorfor!?

Grunden til at det pt. ville være en dårlig idé at sætte udviklingsbistanden op er fordi vores bistand, som så mange i dette indlæg har skrevet, ikke fungerer som den burde. Problemet er heriblandt som Frej Thom Klemsen beskriver det at vores bistand er ændret fra en multilateral bistand gennem UNDP til en bilateral bistand hvor klimaproblemer og terrorbekæmpelse støttes.. Vi negligerer det faktum, som utallige udviklingsstudier viser: at udviklingsstøtte ikke virker ved at hælde penge i lommerne på korrupte ledere, men derimod ved at søsætte langtidsrettede udviklingsprojekter, der søger at skabe et bredt fundament for den videre udvikling uden vestens fysiske tilstedeværelse i landet. Ikke at jeg har nogle eksempler på dette, men det er klart at danmarks største udviklingsprojekt, Congo hospitalet, manglede at implementere uddannelse af lokale mm.

Derfor kan vi som ovennævnt med rette mene at udviklingsbistanden er nytteløs, men det er blot fordi den er vidne til en grisk, uholdbar og selvvisk strategi. Omlagde vi vores udviklingsprogrammer, til langtidsfokuserede hvor man søgte at skabe det fundament der er nødvendigt for at udviklie et land, ville der for alvor være tale om et incitament for at øge støtten!

I Vesteuropa blev vi efter 2. Verdenskrigs afslutning støttet af amerikanerne gennem Marshall hjælpen. Dette fungerede til at bygge Vestens samfund op igen, men grunden til at denne støtte fungerede var fordi vi allerede havde etableret et infrastrukturelt- , sundheds- og uddannelsessystem, der sikrede at hjælpen ikke blot løb ud i sandet. Problemet med Afrika er at dette fundament er fraværende. Opbygges dette fundament, vil der være belæg for at give støtte, da denne vil kunne afhjælpe problemer og skabe vækst..

Idealistisk men ikke uden grund!

Dansk ulandsbistand virker som regel godt når man måler det der kan måles. Det er altid svært at måle effekter af noget, der gives mest til dem, der har flest problemer med statistikker, der ikke bygger på eksperimenter. De sygeste får f.eks. mest medicin, selv om medicinen er effektiv.

Når ulandsbistandens størrelse i Danmark i høj grad styres af hvor meget andre lande giver, gælder det nok også i de andre lande.

Jeg synes egentlig, at DF har et meget enkelt og reelt bud på, hvad man kan gøre ved det:
http://www.grassroots.dk/private-brugere/Jakob/billeder-politik/DF-landb...

(AAge Øhle må vist være DF'er ;)

Jeg håber, at nogle kloge hoveder kan oplyse mig om, hvorfor venstrefløjen ikke for længe siden har allieret sig med DF i dette spørgsmål..?