Læsetid: 6 min.

Ringsted 2.0

Grønt bydesign kan standse den globale opvarmning og samtidig gøre byerne bedre at bo i. Byen Ringsted 2.0 er del af af et fremtidsscenarie, hvor byerne ikke længere er en klimatrussel men bidrager til løse klimaproblemerne. Den fiktive historie bygger på kendte teknologier og ting, som kunne lade sig gøre i morgen, hvis det skulle være
Grønt bydesign kan standse den globale opvarmning og samtidig gøre byerne bedre at bo i. Byen Ringsted 2.0 er del af af et fremtidsscenarie, hvor byerne ikke længere er en klimatrussel men bidrager til løse klimaproblemerne
9. januar 2008

Morten brænder sig på morgenkaffen og ser mistroisk på skiftevis sin elregning og salgsmaterialet for det nye kvarter et par kilometer væk, som har fået navnet Ringsted 2.0.

"Du har brugt 600 kilowatt-timer, 15 procent mere end dine naboers gennemsnit dette kvartal," står der på elregningen. Satans også. Den er ellers meget lavere end sidste kvartal - Morten har ligesom resten af byen sparet mere end 30 procent, siden kommunen begyndte at sende den slags forbrugssammenligninger ud til borgerne.

"Invester i Ringsted 2.0, og du vil aldrig mere se en regning for el eller varme," lokker brochuren på bordet. Måske var det værd at overveje - husene er lidt dyrere end tilsvarende "gammeldags" boliger, men når lånet er betalt ud, er de så godt som gratis at bo i - de er selvforsynende med energi. Solceller og den slags.

"Samme princip som et A+køleskab - lidt dyrere i anskaffelse, meget billigere i brug," forklarer brochuren.

Tog til tiden

Ringsted 2.0 er et bud på en anderledes type forstad, konstrueret som en tæt bebygget ring med boliger, daginstitutioner og butikker. Det er meningen, at en bus så skal køre rundt i cirklen og gøre det nemt at komme rundt, står der. Og i midten skal der være en park - ingen private haver som ved Mortens parcelhus, men til gengæld en badesø, masser af sportsfaciliteter og fælles græsplæner. Det ser ganske hyggeligt ud på visualiseringerne.

Ringsted 2.0 er et af de få byggeprojekter uden for Metropolgrænsen, som er blevet godkendt, siden der blev indført ekspansionsstop i hele hovedstadsregionen. Det er slut med at bygge byen udad, nu skal befolkningstilvæksten ske inden for bygrænsen. Ideen er i bæredygtighedens navn at bruge mindre tid og energi på transport, og så vil man undgå, at landskabet sander til i forstæder.

Det er da også kun, fordi Ringsted 2.0 er 100 procent selvforsynende med energi og ligger ved en af jernbanelinjerne ind til centrum, at der blev gjort en undtagelse. Måske skulle man tage til informationsmødet i weekenden, tænker Morten, og brænder sig igen på kaffen.

Men det er der ikke tid til at tænke mere på nu, for i dag er en af de tre dage om ugen, hvor Morten ikke arbejder hjemme. Ned med kaffen, ruske liv i ungerne, morgenmad, farvelkys til Lise, op på cyklen, ned til børnehaven, videre til stationen, ind i toget, ind til byen. Siden der blev indført bompenge, har det været slut med at tage bilen. Det er simpelthen for dyrt - og i øvrigt er togene blevet fuldstændigt pålidelige, nu hvor der er dobbelt så mange skinner, som da Morten købte bilen.

Bygningen laver strøm

Fordi den yngstes flyverdragt er så forbandet svær at lyne, misser Morten egentlig sit tog klokken halv ni. Men heldigvis er der kun ti minutter mellem afgangene, og sporvognene uden for Centralstationen kører jo hele tiden, så i sidste ende bliver han kun et par minutter forsinket.

Mortens virksomhed ligger på første sal i en bygning med 10 etager, som kun er et par år gammel, altså opført efter ekspansionsstoppet. Den er bygget oven på et gammelt rangeringsområde for godstog, så den binder to bydele sammen, som før var adskilt af femten rækker togskinner. De ligger nu gemt under Mortens kontor.

Han tænder computeren og forbereder sig til et møde, som skal foregå i det lokale, hvor han sidste weekend var til fest hos sin barndomsven Peter. De mange små virksomheder i de tre nederste etager deler fælleslokaler med beboerne i de syv øverste. Og en af beboerne er altså Peter.

På samme måde deles virksomheder og beboere om varmen og strømmen: Mortens computer kører på strøm fra solceller på bygningens facade, og den varme, Mortens computer og alle de andre elektriske apparater i bygningen genererer, bliver ledt opad til boligerne ovenpå. Ligesom maskinerne i Mortens fitnesscenter på tredje sal producerer strøm, når de bliver brugt.

Faktisk er hele bygningen konstrueret, så den producerer mere energi, end den forbruger. Det blev gjort til standardkrav for alle nye byggeprojekter samtidig med, at ekspansionsstoppet blev indført.

På den måde leverer alle de nye bygninger energi til byens mange gamle blokke, som jo ikke ligefrem er bæredygtige. Det er en af grundpillerne i hovedstadens plan for at blive klimaneutral - ligesom alle de nye vejtræer, som nu står og opsuger CO2 langs vejene. De er i øvrigt blevet gjort mere cykelvenlige med bredere stier og har fået lagt en masse sporvognsskinner. Sammen med bompengene har det gennet en hel del biler ud af midtbyen, og nu bruger mange flere offentlig transport eller tager cyklen.

En blandet by

Mens Morten henter frokost i en af sandwichbarerne i stueetagen, tikker en besked ind på mobilen. Det er Peter, som kender ham og hans rutiner så forbandet godt, at han ved, at det i dag er Lise, der henter ungerne:

"Skal vi ikke snuppe en øl efter fyraften? Jeg kender et nyt sted, og jeg er meget tørstig. Kig op."

Udsigten over havnen og byens tage fra Peters lille lejlighed øverst oppe er formidabel, kan Morten endnu en gang konstatere, da klokken bliver halv seks.

Det var selvfølgelig også en mulighed at flytte herop frem for til Ringsted 2.0, tænker han - nogle af lejlighederne har endda en lille have i ottende sals højde, hvor man kan sidde og grille om sommeren.

Peter er skolelærer og lidt frelst nogle gange - han har ofte argumenteret for, at Morten, Lise og ungerne skulle flytte ind til byen. Og i aften er ingen undtagelse.

"Er du klar over, hvad lejlighederne her koster, når man ikke får dem til skolelærerpris," forsvarer Morten sig.

Peter har kun råd til at bo, hvor han bor, fordi kommunen ejer en del af lejlighederne i bygningen og lejer dem ud til skolelærere, sygeplejersker, politibetjente og andre såkaldt "uundværlige" som en del af 'En by for alle'-planen. Den samme plan, som har betydet nye sociale boligbyggerier klods op ad universiteterne, så blandt andet mange af de børn, Peter underviser, kan få lidt inspiration til at bryde den sociale arv.

Der er også lagt stor vægt på at lave offentlige parker og andre steder, hvor høj og lav kan mødes - sådan som havnebadet og den nye strandpark. Det er vigtigt for at få byen til at fungere, mener kommunen.

Et af ræsonnementerne bag "En by for alle"-planen lyder, at byen skal være økonomisk og socialt bæredygtig, før den kan blive bæredygtig i klimamæssig forstand. Byen skal med andre ord være rar at bo i, det skal være nemmere at bryde den sociale arv, og den skal tiltrække unge kreative med høje indkomster, som betaler meget i skat og lægger mange penge i byens butikker.

Bæredygtigt lys

Et af de steder, hvor det sidste er lykkedes, er Sønderbro - og det er her, Peter gerne vil hen og drikke en øl.

Kvarteret er blomstret op de senere år, og Sønderbrogade er blevet et hyggeligt miks af kebabsteder, caféer, grønthandlere, gamle bodegaer, små gallerier, spillesteder og alt det andet, som de unge flytter til fra provinsen for at blive en del af.

Og sådan vil det blive ved med at være - det er ikke tilladt at slå de bittesmå butikslejemål sammen, og så kan det dårligt betale sig for de store kædebutikker at rykke ind.

Morten og Peter trænger til frisk luft, så de dropper sporvogne og bycykler og går til Sønderbro.

De følger hovedstrøget, som fik en overhaling sidste år. Den gamle belægning var også temmelig krakeleret. Nu går de to og snakker oven på flotte nye fliser, som er trykfølsomme: For hvert skridt, de tager, er de med til at producere strøm, som lyser gaden op. På Sønderbrogade er det derimod små lydløse vindmøller på toppen af hver lygtepæl, som sørger for lyset. Begge dele har borgmesteren blæret sig en del med.

Klokken bliver midnat, før Morten sætter sig i metroen mod Centralstationen og begynder turen hjem. Med fire fadøl inden for vesten virker det selvindlysende, at det er på tide at flytte, at investere i noget nyt. Spørgsmålet er, om det skal være Ringsted 2.0, eller om Morten og familien skal flytte ind til byen igen - fem år efter, de flyttede ud.

Artiklen er baseret på interview med Sinus Lynge, arkitekt, Effekt. (www.effekt.dk)Vanessa Miriam Carlow, arkitekt, COBE og Ph.d.-studerende på Arkitektskolen (www.cobe.dk)Jens Kvorning, professor, Center for Byplanlægning på ArkitektskolenAlex Landex, forsker på Center for Trafik og Transport, DTU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu