Analyse
Læsetid: 4 min.

Ritt Bjerregaard rokker ikke Helle Thornings båd

Den socialdemokratiske folketingsgruppe støtter formanden, og stemningen er for en strategiudvikling som fjerner sig langt fra Ritt's '68'er-perspektiv'
Indland
18. januar 2008
Den socialdemokratiske folketingsgruppe støtter formanden, og stemningen er for en strategiudvikling som fjerner sig langt fra Ritt's '68'er-perspektiv'

Ritt Bjerregaards skarpe kritik onsdag af sit partis strategi for folketingsvalget i november synes ikke for alvor at skulle rokke Helle Thorning-Schmidts båd.

Thorning har sin folketingsgruppe bag sig, og alliancen mellem hende og gruppens gamle venstrefløj blev cementeret, da både Svend Auken og hans gamle disciple, gruppeformand Carsten Andersen og Bjarne Laustsen, førte an i kritikken af Bjerregaards initiativ og formuleringer.

Dermed ikke sagt, at brede kredse i folketingsgruppen ikke kan være enige i dele af kritikken af partiets valgkamp og det sløje valgresultat. Men Bjerregaards initiativ vurderes som "en klassisk Ritt", et mediestunt med det formål at bringe Ritt Bjerregaard i mediernes centrum og muligvis aflede opmærksomheden fra den meget vanskelige situation, overborgmesteren befinder sig i lokalpolitisk.

Bjerregaards kritik er overordentlig generel og ikke særlig konstruktiv, idet hun slet ikke fremlægger bud på løsninger. Til gengæld kan det være svært for partifællerne at afvise eller kritisere, at de københavnske socialdemokrater analyserer og diskuterer partiets strategi på fire fyraftensmøder de næste fire måneder. Men selv Christine Antorini og Thomas Adelskov, der i første omgang var relativt åbne overfor Ritt Bjerregaards initiativ, synes nu at have begrænset deres egen deltagelse til en 'tilhørerrolle' på det første debatmøde.

Fatalt generationsskifte

Det som provokerede og vakte opmærksomhed, var den skarpe retorik, som Ritt Bjerregaard klædte sit forslag i.

Men en bred kreds i folketingsgruppen ser Ritt Bjerregaards kritik som udslag af en fortidig '68'er-fløj-tænkning'. Og den yngre generation af politikere, der nu står med ansvaret for partiet, ser de aktuelle vanskeligheder som et resultat af et totalt uprofessionelt gennemført generationsskifte, hvor de 'fantastiske fire', Ritt Bjerregaard, Auken, Nyrup og Lykketoft, totalt svigtede udviklingen af en ny ledergruppe, fordi de var fastlåst i bitre indbyrdes magtkampe.

Både den nuværende partiledelse og en bredere kreds i gruppen afviser, at der vil være nogen gevinst ved en mere traditionel venstrefløjslinje, som Ritt Bjerregaard synes at tale for med sin direkte kritik af Thornings standpunkter i udlændinge- og skattepolitikken.

Her betragtes valgnederlaget som en gentagelse af nederlaget i 2005 og nederlaget i 2001.

Vælgernes bekymringer

Venstre og Dansk Folkeparti har siden 2001 haft større tilslutning blandt arbejdervælgere og LO-medlemmer end Socialdemokratiet og venstrefløjen. Siden 2005 har også et flertal af modtagere af overførselsindkomster, pensioner og dagpenge stemt på VKO.

Derfor mener partiledelsen, at det stadig er en vigtig opgave at vise lydhørhed over for den gamle kernevælgergruppes bekymringer omkring indvandring, skat, retspolitik og skolepolitik. At gruppens flertal støtter denne vurdering fremgår af besættelsen af ordførerposter på disse centrale politik-områder.

Et erfarent, yngre folketingsmedlem peger på det ironiske i, at Ritt Bjerregaards udspil dukkede op i medierne på en dag, hvor den socialdemokratiske ordfører Karen Hækkerup hånd i hånd med Dansk Folkepartis Peter Skaarup pressede regeringen til et totalforbud mod knive i nattelivet.

"Det er næppe den form for skarp profil, Ritt forestiller sig," lød vurderingen.

I Information i går fremhævede FOA-formanden Dennis Kristensen Pia Kjærsgaard som et forbillede, der kunne tale direkte og oprigtigt til vælgerne i højere grad end S-ledelsen.

I weekendavisen sidste fredag var der på forsiden et interview med tre vrede sosu'er om deres lønkrav og forventninger til den kommende overenskomst. Alle tre synes at have stemt på Dansk Folkeparti ved valget i november, selv om de alle i mange år havde stemt socialdemokratisk.

Kritik af Henrik Sass

Ingen i partiet synes at tro, at Ritt Bjerregaard med sit debatinitiativ og skarpe kritik i medierne bevidst søger at skade eller vælte Helle Thorning.

Har Ritt Bjerregaard konkrete ambitioner om at ændre i partiledelsen, gælder det nok snarer Helle Thornings nærmeste medarbejdere og rådgivere, politisk ordfører Henrik Sass Larsen og gruppenæstformand Morten Bødskov.

Også i folketingsgruppen har der været en udbredt kritisk holdning til specielt Henriks Sass Larsen, men samtidig en respekt for, at Helle Thorning entydigt har ønsket ham som sin vigtigste sparringspartner.

Partiledelsen erkender, at den er udfordret af valgnederlaget og den krævende og svære parlamentariske situation, hvor socialdemokraterne som 'ansvarligt parti' må tage mod tilbud om forlig og kan have svært ved at vise skarp modstand.

Det vil øge kravene til en selvstændig, langsigtet politikformulering på centrale områder i de kommende år, hvor 'gavebods-tænkningen' ventes at blive udryddet af et barskere økonomisk klima.

Partiet må byde ind med en plan for en modernisering af den offentlige sektor, så den kan modstå det enorme pres, den står over for, i takt med at mulighederne for ydelser - særligt på sundhedsområdet - øges markant, samtidig med at kravene til rentabel produktion af disse ydelser stiger.

Også på skatteområdet er der brug for, at partiet - før forhandlingspresset kulminerer - afklarer sig utvetydigt omkring reformplanernes store dilemma: Kan boligejerne fredes?

Derudover har blandt andre Christine Antorini i sin kronik i Information peget på behovet for en samlet styring af daginstitutioner, skoler og højere uddannelser med fokus på lige muligheder og en 'tidspolitik', der udvider traditionelle forestillinger om arbejdsmarkedspolitik, trafikpolitik, familiepolitik mv.

Ritt Bjerregaards initiativ kan tvinge partiledelsen til at igangsætte en proces for politikudvikling og bredere politisk debat med baglandet, før Thorning og Sass egentlig finder det bekvemt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak til Erik Meier Carlsen for en seriøs og beroligende analyse.
Det ville have ærgret mig, hvis vi skulle til at have en ny stor splid i Socialdemokratiet.

Ritt's "Den Røde Skole" er sikkert et udmærket initiativ til de socialdemokrater, som f.eks. stadig tror, at DF har en mere borgerlig økonomisk politik end VK-regeringen.
Men ellers har jeg måske svært ved at se dens nyttige formål. Hvis S bliver meget mere rødt og økonomisk uansvarligt, så bliver det kun sværere at få fat på DF eller de mere borgerlige stemmer, som er nødvendige for at få regeringsmagten.

Ellers er det selvfølgelig godt, at S-baglandet diskuterer politik og kommer med inspiration, og jeg kan kun håbe, at der kommer noget ud af det, som folketingsgruppen kan bruge.
Sker det, at de finder lækkert nyt politisk "kød og blod", så ved vi jo også, at Statsministeren nok skal være på pletten for at sætte tænderne i det bedste stykke af stegen. ;-)