Læsetid: 4 min.

'S skal gå til venstre for at overleve'

Socialdemokraterne bliver nødt til at blive langt mere venstreorienterede, hvis partiet vil tilbage til magten, lyder det fra historieprofessor Claus Bryld forud for det første møde i Ritt Bjerregaards Røde Skole. Socialdemokratisk borgmester er enig: Der skal ses til venstre
Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (i midten), hjalp til, da Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt førte valgkamp på sin hjemegn i Ishøj. Ole Bjørstorp opfordrer i forbindelse med Den Røde Skole Helle Thorning-Schmidt til at dreje Socialdemokraterne i venstre retning

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (i midten), hjalp til, da Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt førte valgkamp på sin hjemegn i Ishøj. Ole Bjørstorp opfordrer i forbindelse med Den Røde Skole Helle Thorning-Schmidt til at dreje Socialdemokraterne i venstre retning

Indland
31. januar 2008

Fremtiden ligger til venstre, ellers har Socialdemokraterne udspillet sin rolle i dansk politik. Groft sagt sådan lyder advarslen fra historieprofessor Claus Bryld fra RUC forud for aftenens første møde i Den Røde Skole.

Her samles Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, og en række partifæller hos HK i København for at komme med deres bud på en ny socialdemokratisk politik.

Mødet er den foreløbige kulmination på den heftige debat, der har været siden overborgmesteren og en række københavnske socialdemokrater for et par uger siden rettede en hård kritik mod partiformand Helle Thorning-Schmidt i kølvandet på det historisk dårlige valgnederlag.

Ifølge Den Røde Skole skal partiet og venstrefløjen redefineres, og det er ifølge Claus Bryld en rigtig god idé.

"Den eneste chance er, at Socialdemokraterne definerer et alternativ til venstre for regeringen, som et klart venstrefløjsparti. Der er selvfølgelig muligheden for at indgå et samarbejde med Dansk Folkeparti, hvor de to partier har flere vælgersammenfald. Men det vil på langt sigt være politisk selvmord," siger han.

Den socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp, fra Ishøj er enig.

"Man skal klart markere, at man ser til venstre for midten," siger Bjørstorp.

Han deltager ikke selv i den røde skole, men han bifalder en debat om partiets kernepolitik.

"Et fælles arbejdsprogram har man ikke haft længe, det savner jeg. Og som man kan se med vores samarbejde her i kommunen med SF, så kan man fint rumme en stram integrationspolitik og et mere socialt ansigt," siger Ole Bjørstorp.

Han understreger, at det sociale ansigt for ham også ligger i at arbejde til venstre for midten.

Inspiration fra Tyskland

Claus Bryld peger netop på det overståede delstatsvalg i Tyskland og på samarbejdet i Norge mellem Socialdemokraterne og venstrepartiet, der bør være inspiration for S.

"I Hessen vandt venstrefløjen på en fornyet og socialt orienteret politik. Jeg mener ikke, at de danske socialdemokrater har anden mulighed," siger Claus Bryld.

Han peger også på, at Socialdemokraterne er blevet låst i en ramme omkring skatte- og udlændingepolitikken.

"Udlændingepolitikken er dybt reaktionær, og på langt sigt er man også nødt til at gentænke skattepolitikken. Før man kommer ud af denne fastlåste position som oppositionsparti, kommer partiet ikke videre."

Ifølge Claus Bryld er Socialdemokraterne nødt til at lægge en langsigtet strategi for de udfordringer, samfundet står over for.

"Hvis man fortsat ikke ønsker at sætte skatten på private boliger op, så har Socialdemokraterne groft sagt ikke andet at byde på end Venstre. Socialdemokraterne er nødt til at bygge et nyt program op og definere en politik på lang sigt. Hvis partiet skal tilbage til magten, kræver det en radikal anderledes linje," lyder det fra professoren, der fortsætter. "Alle har bekendt sig til velfærdsstaten. Men man kunne jo bryde med det sociale forsikringssystem. Hvad med borgerløn, hvad med et nyt forsikringssystem, der ikke er bundet op på, om du læser eller er arbejdsløs," spørger Claus Bryld.

Profilere værdipolitik

Men socialdemokraternes tidligere partisekretær Jens Christiansen advarer mod, at forfalde til en klassisk højre-venstre diskussion.

"Folkene bag Den Røde Skole kritiserer Helle Thorning-Schmidt for at formulere sig for meget i slogans med budskabet om velfærd frem for skattelettelser. Men hvis diskussionen forfalder til, om partiet skal gå til højre eller venstre, risikerer det jo også at ende med bare at være et slogan," siger Jens Christiansen.

Han mener ikke, at Socialdemokraterne kom godt nok ud over rampen i valgkampen, fordi partiets velfærdsudspil kom for sent i forhold til valget.

En kritik, som Helle Thorning-Schmidt også har taget til sig i sin reaktion på kritikken fra Den Røde Skole:

"Vi mangler stadig at bygge bro over det tillidstab, der er mellem os og befolkningen. Vores velfærdsdagsorden blev hverken foldet ud i dybden eller i bredden," sagde Helle Thorning-Schmidt til Jyllands-Posten sidste weekend.

For Jens Christiansen er det også helt afgørende, at partiet bliver bedre til selv at sætte dagsordenen på de værdipolitiske og progressive mærkesager.

"Når det kommer til ligestilling, klima og bistandspolitik, er Fogh lynhurtig til at gribe disse politikområder og gøre dem til sine egne," siger han. Og så er det ifølge Jens Christiansen helt afgørende, at Socialdemokraterne, De Radikale og SF finder en fælles platform i god tid før næste valg.

Fornyelse og forandring

Ifølge professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School kan Den Røde Skole blive starten på en langvarig, men nødvendig proces, hvis en socialdemokrat igen skal bebo Statsministeriet.

"Hvis Socialdemokraterne skal tilbage til magten, bliver det nødt til at opfinde et politisk projekt, der adskiller det fra alle andre partier. Hverken spin, kamp om marginalvælgere eller profilering til højre eller venstre kan bringe partiet i regering. I stedet handler det om at signalere fornyelse og forandring," siger han.

Han peger på, at en række politikere som Frankrigs præsident Sarkozy, den amerikanske præsidentkandidat Barack Obama og tyske Andrea Ypsilanti, der netop har vundet i delstaten Hessen, alle har haft succes med at signalere fornyelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole E. Mikkelsen

Det er trættende med det Socialdemokrati.

Fortsat ingen konkrete politiske budskaber.

Men masser af snak om at det er det der mangler.

Hensigten må vel være at overbevise os potentielle vælgere om at der altså ikke er nogen politik at stemme på.

Eller hvad?

Claus Bryld:

"Udlændingepolitikken er dybt reaktionær, ….”

Det er meget diplomatisk og forsigtigt udtrykt af den gode Claus Bryld. Faktum er at Helle Thorning Schmidt og hendes tro væbner Henrik Sass Larsen i meget lang tid har stået for en udlændingepolitik der er direkte højrepopulistisk …

Problemet for Socialdemokraterne er, at partiet ikke er der, hvor vælgerne er.

Flertallet af vælgere bor i egen bolig, føler sig ikke som arbejder og er vrede over den førte fremmedpolitik.

Som Dansk Metal udtrykker det, Socialdemokraterne må manøvrere sig ind på blå stue, der ligger regeringsmagten.

Begynd blot at synge om socialismens velsignelseer, så vil nedgangen uvægerligt fortsætte.

Hr. Bryld egne politiske holdninger, er langt fra flertallets.

Jo før partiet indser dette, des bedre!

Dorte Sørensen

Hvad med at sætte konkrete tiltag op mod regeringens og være bedre til at spørge om flertallet af danskerne virkelig ønsker det solidariske skattebetalte velfærdsstat med lige mulighed for alle ændret til et forsikrings og brugerbetalt samfund , hvor det blever familiens økonomi, der alene bliver bestemmende for ens uddannelse, sundhedsbehandling, pleje osv.

Til Aage Øhles indlæg:

Hvorfor skal politik følge vælgernes synspunkter? En fremmedfjendsk holdning og et egoistisk ønske om at holde boligskaten i ro, er vel ikke en politik man skal gå efter, hvis partiet oprigtigt mener at det er en forkert retning for vores samfund.

Claus Bryld har ret når han peger på at socialdemokraternes forsøg på, at være en kopi af venstre, ikke har haft den effekt som var ønsket. Derfor er det bydende nødvendigt at socialdemokraterne finder en ny vej for partiet, hvor de fremstår langt mere markante i deres politiske program.

Socialdemokraterne fik deres bedste valg i nyere tid under Svend Auken i 1990, med 37,4%(!) af stemmerne. Da Nyrup kuppede formandsposten begyndte partiet at trække til højre. Det er det sådan set blevet ved med siden da. I samme periode er de gået tilbage ved stort set hvert eneste valg.

Så ja, det var måske ikke så tosset en ide igen at blive SOCIALdemokrater, istedet for den besynderlige konstruktion som pt. skal ligne både DF, Venstre og Radikale så meget som muligt.

Måske er det blot en stakket frist.

Måske har S allerede sejret ad helvede til, og nu er befolkningen mæt af velfærd og ser sig efter nye veje til inspiration.

Måske er analogien at Socialdemokratiet er en CD i en verden der mere og mere benytter sig af downloadede mp3-filer.

Jeg tror at SF vil vokse sig endnu større på bekostning af S, men jeg har svært ved at se at der bliver "rødt" flertal inden for en lang årrække.
(Men politik er jo uforudsigeligt, så...)

med venlig hilsen
Lennart

Måske skulle Socialdemokraterne se at få styr på deres udlændinge politik, det er jo trods alt værd at bemærke, at selv om Venstre fik valget til at fremstå som en kæmpe sejr, så gik de jo rent faktisk 6 mandater tilbage!

Så noget kunne måske tyde på, at man er trætte af Venstres løgne og formynderiske politik, men at de ikke tør stemme på Socialdemokraterne fordi man ikke har tillid til parties poltik på udlændinge/integrations området.

Derfor går stemmerne til DF istedet og det vel især DF der har vokset sig stort med tidligere Socialdemokratiske stemmer.

Da jeg hørte at Helle gik ud sidst i valgkampen og berørte spørgsmålet om asylansøgere, der tænkte jeg "shit" der tabte hun lige valget. Det er tilsynelanden også hendes egne konklusion og den tror jeg hun har ret i.

Bort set fra det, så tror jeg Heller er alt for liberal (på den gode måde) til at hun er villig til at trække partiet længere til venstre, tror heller ej, at det nytter noget.

Aage Øhle har ret så langt, at hvis regeringsmagten er målet for S, så må man levere en vare i overensstemmelse med vælgernes ønsker.

I min branche laver vi en tandpasta, som forbrugerne kan lide - vi forsøger ikke at presse noget, der smager ad helvede til ned i halsen på folk! Sådan får man succes med at sælge tandpasta, og sådan opnår man regeringsmagten.

Så S må se at komme i gang med fokusgrupperne ;-)

Så konklusionen må være, at politiske visioner, er den sikre vej til IKKE at få regeringsmagten.

Ynkeligt.

Hvis det er med regeringsmagten, igesom med kærlighed, at jo mere man higer efter den, jo sværere er den at nærme sig, så har Claus Bryld måske alligevel ret.

S må følge Foghs taktik og overtage de mere spiselige dele af Dansk Folkepartis og SFs programmer.
Dertil finde en folkelig leder der kan udkonkurrere Søvndals finurlige uddelerfacon.

S har mistet pensionisterne til DF pga. udlændingepolitik og ældrecheck
S har mistet de ufaglærte til DF pga. udlændingepolitik og EU
S har mistet de faglærte til V pga. udlændingepolitik og skat

- og så har man mistet en sjat offentlige ansatte til SF pga. Sjove Søvndal og velfærdspolitik.

Den sjat er også de eneste, man kan vinde tilbage ved at dreje til venstre.

S kan formulere visioner herfra og til juleaften. Så længe der ikke er tillid til, at man kan sidde trygt i sit parcelhus også under en S-regering, og at Danmark ikke igen skal være bistandskontor for den muslimske verden, så kan det alt sammen være lige meget.

Man havde 20 år til at forstå budskabet fra bl.a. Vestegnsborgmestrene og udvise rettidig omhu. I stedet gjaldt det om at råbe racist til højre og venstre og pudse sin glorie (mens man selv købte hus i hvide postnumre og sendte sine børn i hvide folkeskoler). Man ligger som man har redt.

Frej Klem Thomsens pointe er slående! Socialdemokraterne er ganske enkelt gået tilbage siden den klarttalende Auken.

I øvrigt behøver man da ikke være akademiker for at se, at det er vanskeligt at udfylde sin oppositionelle rolle, hvis man erklærer sig enig i alt, hvad modparten foretager sig.

I øjeblikket støtter vælgerflertallet krigsforbrydere, borgerlig uanstændighed, selvmorderisk klimapolitik, uansvarlig socialpolitik, ødelæggende uddannelsespolitik, kulturdestruktion og almindelig imperialistisk adfærd og mafiametoder. Hvis man lægger sig til venstre for det, behøver man ikke blive sønderligt venstreorienteret af den grund. Der må kunne findes et alternativ der.

Det er da herligt, at det så småt er ved at gå op for socialdemokraterne, at de ikke kan slå Fogh ved at være en billig efterligning af ham.

Selv Jens Christiansen som i artiklen udtaler sig betænkeligt om Den Røde Skole har tidligere været ude med at socialdemokraterne må væk fra at basere alt på at ligge og fedte for marginalvælgere. der er på vippen mellem S og VK. Om han dermed også vover at medtænke et opgør med helliggørelsen af boligejernes interesse i størst mulige arbejdsfri indtægter er mere uklart.

Jens Christiansen har en god pointe i, at et nyt socialdemokratiske projekt ikke alene kan udfoldes på grundlag af en klassisk højre-venstre tænkning. Flere dimensioner må tænkes ind. Herunder at vi ikke længere er en særlig homogen kultur, men at store potentielle vælgergrupper er meget traditionalistiske (og har en tilbøjelighed til at stemme DF) andre er meget individualistiske (og føler sig tiltrukket af V) og andre igen præget af den sensitivitet over for andre kulturer, miljø, minoriteter mm. som slog igennem særligt i de veluddannede lag efter '68 (og gerne følger R eller SF).

Socialdemokraterne står over for en mega-udfordring, hvis de skal kunne præsentere et overbevisende program - og ikke mindst samfundsvision, der favner så bredt. Derfor er den evindelige latterliggørelse af partiets langvarige udviklingsvanskeligheder (også visse steder her i tråden) ganske enkelt for billig. Det er unægtelig lettere at hedde Pia Kjærsgaard, Anders Fogh eller Margrethe Vestager og appelere til en forholdsvis veldefineret interessegruppe.

Socialdemokraterne kunne selvfølgelig også vælge at nedskalere deres projekt og affinde sig med en fremtid som et mindre ambitiøst og mere veldefineret parti. Det ville være en skam for dem af os som stadig ønsker et Danmark med højt til loftet, sammenhængskraft og social ansvarlighed.

En grundlæggende fornyelse er nødvendig hos S. Man kan fra sidelinien undre sig meget over, at det indtil nu har været så pokkers svært for partiet at finde ud af, men måske "Den røde skole" kan være en fødselshjælper. Det er i hvert fald den slags initiativer der skal til.

Debatten i tråden herover er trist éndimensionel, på samme måde som socialdemokratiet selv har styret kursen alt for længe. Det gøres til et spørgsmål om hvorvidt man skal endnu længere ind på den blå bane for at give vælgerne det som de i øjeblikket ser ud til at ville have, eller om man skal tilbage til et mere klassisk socialdemokrati. Det er i mine øjne en dødfødt diskussion, og som jeg forstår det, er det netop det den røde skole ville komme ud over.

Det handler jo om at skabe FREMTIDENS socialdemokrati. Hvis det altså skal have en fremtid. Det handler om at finde visioner og svar på spørgsmål som er større end den daglige fniddervælfærd i et samfund der i forvejen er utroligt rigt. Det handler IKKE om rettighedskataloger og om hvilken regering der er bedst til at forvalte det samfund som vi allerede har indrettet. - som iøvrigt er en blandning af socialdemokratisk stat og liberalt marked. En del samfundsfunktioner, der før var statslig, er nu på private hænder (med tvivlsom gevinst for borgerne), men i det store hele er danmark stadig en hybrid, dybt præget af socialdemokratisk gods. Og sådan vil vælgerne have det. Ren liberalisme har ikke genklang i befolkningen. Det har Dansk folkepartis angste nationalkonservative verdesbillede heller ikke - ikke hos mere end måske 20% af vælgerne.
Der er i virkeligheden masser af plads at spille på for et socialdemokrati som tør og vil.

Socialdemokratiets ene ben er tanken om solidaritet. Solidaritet er, er vi hjælper hinanden, også når det ikke her og nu er til vores egen fordel. Det modsatte hedder egoisme, og så er det ikke så svært at vælge.
Sidste gang jeg hørte ordet solidaritet fra en politiker kom det ud af Anders Foghs mund. Også det har han tilsyneladende stjålet. Men det er et ord som socialdemokratiet er nødt til at støve af og give et nutidigt indhold.

Det andet ben hedder demokrati. Demokrati betyder ikke bare at man stemmer til valgene. Det betyder heller ikke at folkedybet høres i form at meningsmålinger. Nej, det betyder at folk virkelig har medbestemmelse i dagligdagen. Inflydelse i kommunerne, på institutionerne, på arbejdspladsen og i den offentlige debat osv. Det betyder også, at politikere tager sine vælgere alvorligt og fortæller dem sandheden. Public service og en fri, kritisk presse er en forudsætning for demokrati. Vi har i øjeblikket en regering som taler om demokrati, men som undergraver demokratiets forudsætninger.

Solidaritet og demokrati får for alvor betydning i en international sammenhæng. Det burde ligge helt fremme i socialdemokratiets politik, at dette er noget som der skal kæmpes for over alt i verden. At lade et antal flygtninge komme til Danmark og behandle dem ordentligt er et enkelt udtryk for solidaritet med forfulgte. Men et socialdemokratisk danmark må også kæmpe for en mere retfærdig verdenshandel, for demokratiske reformer og for kontrol med liberalismens internationale skyggesider. Og det må ske på fredelig vis. Krig som demokratiskaber er en meget dårlig idé.

Den store udfording i verden i fremtiden bliver kampen om ressourcerne, og hvordan økonomien kan fortsætte at fungere på en klode hvor mange af den gamle økonomisk forudsætninger er i opløsning.
Det eller de partier som kommer med de bedste og mest holdbare svar på dén udfordring, har fremtiden for sig.

Kom nu, for fanden.

Ovenstående lange indlæg er skrevet inden Stig Markers indlæg kom på.

Indlægget af Martin Stoltze illustrerer meget godt socialdemokraternes problem - nemlig at man ikke rigtigt har nået at byde på længere. Det skyldes først og fremmest, som den navnkundige Thomas Nielsen sagde det, at man har sejret ad helvede til! Danmark er uanset om man kan lide det eller ej i dag dybt præget af socialdemokratisk tankegang.

Hos S må man bare vende sig til, at den normale leje for partiet er mellem 20-25% af stemmerne og at de borgerlige i fremtiden vil have regeringsmagten i lige så lange perioder som S.

Anderledes bliver det ikke - og da slet ikke hvis man søger mod venstre, så kan tilslutningen hurtigt ryge under 20%.

Til Martin

Jeg skal måske pointere, at jeg ikke er socialdemokrat selv, men udlandsdansker uden stemmeret og partitilhørighed...
S må komme med de konkrete visioner selv. Det under også mig at de ikke er begyndt noget før. Mit inlæg er et forsøg på at minde om de allermest grundlæggende ting, nemlig at S har et fundament som hedder at mennesker hjælper hinanden og at markedet ikke løser alt. Dette skal parres med, at det for alvor begynder at slå igennem at kloden har begrænsede ressourcer.

Men det kan der altså bygges masser af konkret politik på.

Til Benny Madsen :"Så noget kunne måske tyde på, at man er trætte af Venstres løgne og formynderiske politik, men at de ikke tør stemme på Socialdemokraterne fordi man ikke har tillid til parties poltik på udlændinge/integrations området. " Efter min mening ramt lige i øjet.
Dog tror jeg, at der stadig er mange felter, som S kunne have scoret stemmer på. Sygehusområdet, hvor jeg mener, at de fleste er urtilfredse med ventetider og forældet udstyr og for få sygeplejersker, skoleområdet, hvor der efter manges mening ikke investeres nok, og den offentlige trafik, hvor privatiseringen netop ikke har frembragt fordele, tværtimod. Hvis man igen begår en fejl at tro "at solidaritet med de svage" vinder noget, så tror man fejl. Vi har nemlig forstået, at "de svage" ikke mere betyder folkepensionister, handicappede, enlige mødre med dårlig uddannelse, hjemløse osv., men i den nye venstrefløjsterminologi indvandrere og asylansøgere. Men det kunne man måske også lave om på.

Hvis stemmerne ligger i at efterligne DF's svinske fremmedpolitik, så synes jeg, S skal lade DF beholde dem.

Hvis stemmerne ligger i at efterligne venstres egoistiske mig-førswt-og-fanden-ta-de-fattige-politik, så synes jeg, S skal lade venstre beholde dem.

Der er ikke brug for to DF'er eller to venstrer. Der er brug for et socialdemokrati, der står for international solidaritet og demokratisk socialisme.

Og hvis det ikke ligger stemmer dér, så er det bare ærgerligt - men mest for samfundet.

Lauritzen:
Næ, "solidaritet med de svage" vinder ikke noget valg i et land hvor flertallet lever fedt. Det uanset om man med "svage" mener pensionister eller flygtninge.

Når jeg mener der er grund til at tale om solidaritet er det for at forklare sit grundsyn. Hvad er det for et samfund vi vil have? Det egoistiske eller det solidariske? Det handler også om menneskesyn. Jeg savner i al fald selv, at politikere af og til stopper op og gøre rede for sine pejlemærker. Men det er selvfølgelig kun en bund for den konkrete politik.

Skal man nu tage flygtningepolitiken, så hjælper det jo ikke noget at S konkurrerer med DF i stramninger af ren angst for at miste vælgere. Man må finde nu af hvor man står, og så forsvare det.
Asylpolitik burde rettelig høre hjemme i EU. Det er ikke rimeligt, at nabolandes forskelle i asylvilje giver enorme udslag i antallet af modtagne flygtninge. Tog hvert medlemsland sin rimelige del af opgaven ville det være et godt eksempel på solidaritet, og det ville bedre på skrækken for danmark som "flygtningermagnet" - noget der imidlertid ligger meget langt fra dagens virkelighed.

Man kan diskutere hvor mange flygtninge der skal slippe igennem nåleøjet. Et nåleøje er det, uanset antallet. Man kan også diskutere hvordan man kan styre fordelingen, og hvordan integrationindsatsen skal se ud. Det kan man gøre samtidig med at man beholder respekten for de enkelte mennesker og deres baggrund.

Jeg tror et flertal af danskerne er parat til et opgør med DFs sidden på flygtningningedagsordnen. Men de vil have tydelighed og klar snak om alternativet.

Jeg tror, Per Vadmand er inde på det rigtige, og han viser for mig, at Projektet "Rød skole" handler om at forny det danske samfund mere end bare socialdemokraterne.

Den beklumrede midtermentalitet har simpelthen varet så længe, at der er brug for et ideologisk nybrud for den samfundsmæssige udvikling. Muligvis behøver man ikke være hovedsageligt venstreorienteret. Men det vil da være dumt straks at bedyre, at man ikke vil være det.

Den politiske virkelighed i Danmark og så godt som hele den netop overståede valgkamp handler om at se en ny tid i møde, hvor udviklingen går ualmindeligt stærkt imod "samarbejde henover midten".
Vi skal tilvænne os den nye situation hvor begreber som samvær, fællesskab, sandhed, kærlighed, loyalitet og realisme som baggarunden for vor frihed, er blevet ersattet af egoistiske pac-mens liberalister, hvis væsentligste mantra er me, me, me.
De allerfleste af os er endog meget kompetende i vor dagligdag og vi arbejder stort set globalt.
Vi vil allerhelst blive i nærheden af hvor vi hører hjemme på distance og hjemmearbejdspladser i sociale miljøer, hvor vi sidder ved hver sin computer og samarbejder med ligeså kompetende typer over ganske store afstande og vi mødes kun når vort arbejde kræver dette.
De betydeligste politiske beslutninger træffes alligevel ganske fjernt fra vor hverdag og vi har stort set ingen indflydelse på politikerne hverken i folketinget, regeringen, kommunalbestyrelserne eller i regionerne, de lever stort set deres eget liv, hvor det ofte kan være svært at finde ud af hvad de egentlig gør for os - rammerne har vi jo skabt for et rigtiogt godt liv, så længe befolkningen ikke lader sig tage ved næsen af yderligtgående og menneskefjendske gavflaber og af urealistiske drømmere, landsbytosser og lykkeriddere.
Med den hast som vor del af verden udvikler sig i, kan vi ligeså godt indføre et helt nyt afgiftsbestemt skattesystem, en reel borgerløn og flytte store befolkningsgrupper væk fra systemarbejde til nyttigt udviklings- uddannelses- og produktionsarbejde.
At give alle borgerløn fra vugge til grav i størrelsesordene kr. 10.000,- pr. måned og derefter skrue på afgiftshåndagene indtil vor livsform har ændret sig imod sundere levevis, er altså ikke særligt svært og de omkostninger, der allerede er i fordelingspolitiken (børnefamilieydelser, SU, projektomkostninger, dagpenge, pensioner og socilahjælp mvl). svarer nogenlunde til borgerlønnen 660 mia/år.
Skulle man derudover få lyst til at afgiftspålægge de rigeste, kan dette f.eks. gøres ved at lægge afgifter på forsikringssummerne, således at dem der ønsker noget forsikret som de har haft råd til at købe, kommer de til at betale derfor.
Under valgkampen var det svært at høre forskel på vore såkaldte partier, blå stue var faktisk ligeså uenige indbyrdes som rød stue var det, hvorimod henover midten med vko, svr, faktisk var mere enige - alle klumpede de sig sammen og appelerede til det borgerskab, der allerede modtager en masse velfærdsydelser og partiernes visioner var det svært at få øje på.

Det er med stor respekt jeg læser Claus Brylds indlæg i debatten om Rød Skole.

Jeg kan bare ikke dele hans optimisme. Socialdemokraterne er på vej til at dø. Som Bryld selv har skrevet har Socialdemokraternes historiske rolle været st smadre Kommunisterne. Og her står der mere end 10 - 0 til Socialdemokraterne. Men hvad skal de så nu?

Kommunalpolitisk er Socialdemokraterne mere borgerlige end de borgerlige. I fagbevægelsen skræmmer deres pamperi medlemmerne væk. Boligbevægelsen har de snarst nasset helt væk. Der hvor Socialdemokraterne står stærkest er i Ældre Sagen, men hvor længe?

Det eneste der kan overleve er som Claus Bryld skriver: Se til venstre. Lad os opbygge venstrefløj for et en anden verden.

Claus Bryld er som jeg oplever ham stadig bundet op i det forrige århundredes forestillinger om venstre og højre og sådan. Det vi har brug for er ikke at gå tilbage men at se frem og formulere nogle progressive og sammenhængende visioner for det danske samfund. Visioner som ikke bygger på den klientgørelse som tog overhånd i forrige århundrede og en som evner at se uhildet på de institutioner som blev skabt i fortiden. Lever de varen eller gør de ikke, og hvordan kan de så bringes til at levere varen

Der er for mig ikke tvivl om at der er et flertal i det danske samfund som er progressivt indstillet - i den forstand at de ønsker at sikre et rent og bæredygtig miljø i samarbejde med andre lande på kloden, De ønsker en klode som er et fredeligt hjem for sine mangfoldige folkeslag, et hjem med mange rum og gensidig respekt. De ønsker at fornyelse og udbredelse af velfærdstaten og dens folkehjemsvision, en politik som betyder bedre integration af indvandrere og respekt for det forhold at der i vort samfund er folk med forskellig kulturel arv og baggrund.

Socialdemokratiet opnår næppe ret meget ved bare at erklære sig for venstreorienteret eller udstyre fanerne med slogans som på overfladen ser venstreorienterede ud.

Der skal ægte indhold og sammenhængende visioner til og man tjener ikke noget eller nogen ved at stirre sig blind på – venstre/højre skalaen. De fleste mennesker sgu ikke længere klar over at de er venstreorienterede, det er det vi skal vise dem at de er, og det visere vi ikke med at vifte med røde faner, det viser vi dem ved at præsentere dem for en sammenhængende progressiv politisk vision. Vi skal samle et flertal omkring progressive visionære politiske visioner som folk kan forstå og føle begejstring for. Visioner der både kan bekæmpe social dårligdom, sikre et bæredygtigt miljø og giver borgerne mere tillid og magt over deres eget liv.

Kan man det så kan vil man også igen kunne indtage pladsen som den banebrydende progressive kraft og bevægelse i det danske samfund – ikke for det 20 men for det 21 århundrede.

Tag for eksempel dansk politiks måske mest hellige ko – boligpolitikken – i vid udstrækning bygger socialdemokratiske bevægelse stadig på en bolig politik der sigtede mod at bekæmpe 1890ernes boligspekulation og udlejningskaserne på nørrebro.

Der er brug for uhildet nytænkning over alt. Den sociale boligsektor som den er idag og hele det netværk af boligskatter og tilskud har leveret gode boliger ja – men aldrig tilstrækkeligt med dem og nu bliver de i tiltagende grad for dyre.

Hele det 20ende århundrede formåede socialdemokratiske boligpolitik ikke at fjerne de nærmest sovjetiske kødannelser på boligmarkedet. Nu har de borgerlige så støt og roligt begyndt at underminere andelstanken og det sociale boligbyggeri til skade for de dårligst stillede i samfundet. Hvorfor, jo fordi det parti der skulle forsvare de dårligst stillede ikke formåede ret meget andet end at forsvare nogle efter alt at dømme forældede institutionelle mastodonter og strukturer som ikke i årtier har evnet at levere varen og som i tiltagende grad ikke leverer den idag.

Her er bare et område hvor der i alle højeste grad er behov for nytænkning.

Det er langt fra flertallet af danskerne, som ønsker at tage afstand fra DF. Pia Kjærgsaard har dygtigt formuleret en kritik af manglende stillingtagen til diversificering af den danske befolkning og til den kulturelle problematik med manglende forståelse af ansvaret for at bidrage til velfærdssamfundet, ligestilling, respekt for hinanden, debat i stedet for vold, men hun har også givet signaler til den yderste højrefløj for at få stemmer.
Det var Thornings erklærede mål at kopiere statsministerens taktik og dermed erobre stemmer tilbage. Det er derfor at S-flygtning og indvandrer-politikken er røget af sporet. "Jesper" har tidligere i debatten her anvist løsningen: Internationalt samarbejde om flygtningepolitik og hjælp i nærområderne. Det kan gøres meget bedre end Fogh regeringen har gjort, og det er på den måde, S kan hente stemmerne tilbage.

Donald Axel, har du mon bemærket, at det er de samme, der råber op om "hjælp i nærområderne", der går i spidsen, når bistanden skal skæres ned?

S skal se langt mere religionskritisk på tingene hvis de vil holde på en del af sine vælgere. Jeg har selv forladt Socialdemokraterne fordi partiet ikke tager afstand fra religiøs undertrykkelse af kvinder - S tager ikke afstand fra religiøs uniformering af kvinder i skoler, på uddannelsessteder og på sygehuse, plejehjem etc. - og tillader for mange religiøse særrettigheder i offentlige institutioner og på arbejdspladser. Det har fået mig til at føle at jeg ikke mere hører hjemme hos Socialdemokraterne. Vil S gøre noget for at få mig tilbage i mit gamle parti?

Mads Noesgaard

"S kan formulere visioner herfra og til juleaften. Så længe der ikke er tillid til, at man kan sidde trygt i sit parcelhus også under en S-regering, og at Danmark ikke igen skal være bistandskontor for den muslimske verden, så kan det alt sammen være lige meget."

Hvor har du ret.

"Rød skole"? Hvad med de andre farver?

Hvide-Danmark står for fald, lige så "stille og roligt", af simple demografiske årsager, blandt andre. Der er ingen vej udenom. Den politiker som ikke ser dette i øjnene er ikke opmærksomheden værd. Selv Bertel Bims kan tænke tanken! Det falsk benævnte "Dansk Folkeparti" repræsenterer jo kun de snart døde, så der er ingen fremtid i at efterligne dem.

Socialdemokratismen A-S er ganske død. Hvis den skal genopfindes - skal den uudsigelige men altid undreforståede idee om Hvide-Danmark afvikles og erstattes af bedre.

F. eks. kan partiet gøre op med racismen i egne rækker. I Helsingør, f. eks., hvor et slæng af blegfede "kristne" i 2007 på skændig vis snigløb en nydelig dame som kunne have repræsenteret positiv fornyelse i parti og ting. Hvis hun ikke lige havde haft brun hud.

Hvil i fred, S.

Dorte, hvis det står til mig, skal S intet gøre for at få folk med dine fremmedfjendske holdninger tilbage, men tværtimod arbejde for, at de, der måtte være tilbage i partiet med den slags holdninger følger med dig over til DF.

Som Hørup sagde: "Skæg for sig og snot for sig" - og et demokrati kan kun fungere, hvis der er forskel på partierne.

Og nej, Dorte, Danmark skal ikke "igen være bistandskontor for den muslimske verden", for det har Danmark nemlig aldrig været - ikke andre steder end i DF's fantasi. Hvad Danmark derimod "igen" skal, er at behandle flygtninge og indvandrere ordentligt i stedet for at følge DF's mantra om, at "muslimer er ikke integrerbare."