Læsetid: 2 min.

De særligt udvalgte

Videnskabsministeriet har valgt en særlig definition af begrebet eliteuddannelse - og har dermed frataget universiteterne muligheden for selv at tilrettelægge en uddannelse, som de selv finder relevant
4. januar 2008

Videnskabsministeriet sendte 20. december eliteuddannelser i udbud på universiteterne. Baggrunden er oprindelig et forslag fra Globaliseringsrådet om at 'eliteuddannelser skal udfordre de dygtigste studerende,' som sidenhen er havnet i det nuværende regereringsgrundlag som siger at: "Der skal etableres elitekandidatuddannelser, dvs. to-årige uddannelser med særlig høj undervisningsstandard og høje adgangskrav for meget kvalificerede bachelorer."

Dermed er sorteper sendt videre til universiteterne, da der vælges en særlig definitionen af eliteuddannelse. Ministeriet har vedlagt fem kriterier for udvælgelse, hvor de ansøgere blandt universiteterne, der er bedst til at opfylde disse kriterier bliver udvalgt. Endvidere forbeholder ministeriet sig ret til at prioritere mellem kandidatuddannelser, erhvervsorienterede forløb, enkeltfag og tværfaglige uddannelser. Voila - en ny arkitektkonkurrence er udskrevet, men med usikkerhed i udvælgelseskriterierne og risiko for at sætte penge over styr ved spildt arbejde.

Forinden havde Videnskabsministeriet i foråret nedsat en arbejdsgruppe, som skulle tilvejebringe et beslutningsgrundlag for valg af eliteuddannelser - herunder identifikation af forskellige typer af eliteuddannelser. Ligeledes var der i denne sammenhæng ønske om definition af eliteuddannelse, ideer om hvor mange eliteuddannelser, der er behov for i Danmark samt hvor mange studerende, der bør optages.

Fem modeller

Arbejdsgruppens svar blev, at der ikke internationalt findes en klar definition på eller en enkelt model for eliteuddannelser. Eliteuddannelser i udlandet varierer såvel strukturelt som indholdsmæssigt. Dette leder arbejdsgruppen til at foreslå fem forskellige modeller for eliteuddannelse: To af honours-typen - enten integreret elitetilvalg eller brugerdrevet elitevalg, to typer elitekandidatuddannelse - enten supplement til ordinær eller en selvstændig uddannelse og endelig et forslag om en eliteuddannelse som integreret kandidat og ph.d-forløb.

Denne mangfoldighed, som afspejler den manglende definition på eliteuddannelse og dermed de mange forskellige internationale eksempler afvises af Videnskabsministeriet, som i stedet vælger at holde fast i elitekandidatuddannelse med en særlig høj undervisningsstandard. Hermed lukkes en række muligheder for, at de enkelte universiteter selv kan tilrettelægge de forløb, som findes mest relevant.

Initiativet omkring eliteuddannelse lader altså ikke 1.000 blomster blomstre. De særligt udvalgte studerende skal gå på deres egen uddannelse. De kommer ikke til at spille sammen med de øvrige kandidatuddannelser - og da der er tale om særligt tilrettelagte forløb giver det heller ikke de særligt interesserede flere muligheder for at lave utraditionelle og tværfaglige studieforløb.

Tværtimod vil den valgte model fortsat hæmme de mest interesserede studerende. Ligesom de traditionelle uddannelser er fastlåst i et rigidt ECTS-system, således vil eliteuddannelserne også blive det.

Den danske udgave af eliteuddannelse skal måske se ud som et forsøg på at kompensere for mange års tilbagegang i tildeling af taxametre, men er det ikke. Der vil blive tildelt et særligt elitetaxameter, men det vil i sig selv blot understrege, hvor meget en række uddannelser i forvejen er trængt - især på de humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområder.

Mogens Ove Madsen er lektor på Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu