Læsetid: 2 min.

Sander: Fri forskning trives i konkurrence

Videnskabsminister Helge Sander vil se på, hvordan bevillingssystemet til forskning gøres mere smidigt, så forskerne ikke skal bruge for meget tid på ansøgninger. At forskerne skal have økonomisk tag-selv-bord, vil Sander dog ikke være med til
Indland
4. januar 2008

Det gør indtryk på videnskabsminister Helge Sander, når nobelpristager og professor emeritus Jens Chr. Skou kritiserer den måde, man uddeler penge til forskning på, for at gøre det svært for de unge, og dem med de store ideer, at få penge til deres arbejde.

"Når en nobelpristager skriver, så lytter man jo. På bundlinien er vi ikke uenige. Vi vil gerne have det bedst mulige ud af forskningsmidlerne. Spørgsmålet er så, om de skal fordeles som basismidler direkte til universiteterne eller som konkurrenceudsatte midler i fonde og råd. Jeg tror ikke på, at det er godt for forskerne med tag-selv-bord eller en livslang ydelse uden krav. Det system, vi har til fordeling af forskningsmidler, er med til at sikre kvaliteten, men derfor kan vi selvfølgelig godt gøre det bedre," siger Helge Sander og understreger, at de nationer, der får flest nobelpriser, har masser af konkurrence omkring forskningen.

Halvdelen af forskningsmidlerne fordeles efter konkurrence, men ifølge videnskabsministeren er der dog lidt flere penge, der gives direkte til universiteternes forskning, end som udbydes i konkurrence. Og så er der mellemvejen: I dag kan universiteterne f.eks. søge om større beløb, som de kan fordele internt til forskning.

"Det minder meget om basismidler, fordi det er universitetet og ikke den enkelte forsker, der skal bruge tid på at søge penge," siger Helge Sander.

Alle formænd for forskningsrådene skal her i slutningen af januar holde møde med ministeren om blandt andet nogle af de kritikpunkter, som Jens Chr. Skou er kommet med, fortæller ministeren: "Når jeg hører om forskere, der bruger al deres tid på ansøgninger, så er det selvfølgelig ikke noget, jeg bliver begejstret for, men vi må have noget dokumentation på, hvor galt det står til, og så må vi lette ansøgningsprocedurerne endnu mere."

Et andet problem, som Jens Chr. Skou peger på, er, at unge forskertalenter har svært ved at få penge, fordi måden, man fordeler penge på, er til fordel for de erfarne forskere. Ved Det Europæiske Forskningsråds uddeling af forskningspenge til yngre talentfulde forskere fik kun to danskere penge, mens Holland fik 25 og Sverige 12 bevillinger.

"Det er da bekymrende, og jeg er meget overrasket over, at de yngre danske forskere ikke klarer sig bedre," siger Helge Sander, der dog ikke har set opgørelsen fra Det Europæiske Forskningsråd endnu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her