Læsetid: 3 min.

Socialt studieliv

Det sociale studieliv fra gymnasietiden lever i bedste velgående på universiteterne. Og det skal det blive ved med
30. januar 2008

Vilde natløb på rus- og intro-ture. Fredagsbarer, der forstyrrer naboerne. Studentikos dovenskab, tømmermænd og studietidsforlængelser. Negative historier om det sociale liv på studierne er der nok af. Når jeg lettere sentimental ser tilbage på op- og nedture undervejs i min studietid på Institut for Statskundskab, er jeg imidlertid ikke i tvivl om, at sociale aktiviteter arrangeret sammen med og af medstuderende har spillet en uvurderlig rolle i kampen for at holde læsegejsten oppe igennem årene.

Da jeg i 2002 stod for at skulle påbegynde mit studium efter et års post-gymnasium-sabbat, havde jeg følelsen af, at en helt ny begyndelse ventede mig. At min tilværelse skulle ændre sig radikalt. At jeg nu ville blive voksen og flytte hjemmefra, få ansvar og indboforsikring.

Jeg troede, det var slut med pjat og flirteri i frikvartererne; med studieture og idrætsdage. At jeg havde arrangeret min sidste fest i festudvalget, og at det var slut med Operation Dagsværk, skolekomedie, kagedage og årgangssnobberi.

Jeg blev klogere.

Medregnet vore tutorer var vi næsten nøjagtig lige så mange studerende på min egen årgang, som der gik på hele mit gamle gymnasium. Og vi talte alle om de samme fag. Vi skulle læse det samme pensum, kendte de samme undervisere og kom de samme steder for billigt at kopiere tekster og bøger.

Virkeligheden kom brat

Allerede på dag to blev alle på første år af vore tutorer inddelt tilfældigt i læsegrupper, som man forventedes 'at give en chance' med hensyn til opgaveskrivning, læse-sparring og socialt samvær.

Mødet med de svære fag, eksaminer og den nye selvstændighed blev lige så overvældende som ventet, men ved siden af flød en lind strøm af hyggestunder, Trivial Pursuit, udvalgsarbejde og barvagter, som man frit kunne lade sig rive med af for en stund og siden ryste af sig i opgave-, eksamens- og ferietid.

Snart havde jeg studiejob i Operation Dagsværk (sic), bagte kage til vores studentercafé, arrangerede sommerhus-weekender med læsegruppen, heppede på 'Magtens Mænd' til fodboldturneringerne, deltog i besøgsture til relevante, kommende arbejdspladser, spillede Louise Frevert i en statskundskabsrevy-sketch, studerede Vietnams planøkonomiske fattigdomsbekæmpelse på en studienævns-støttet studietur og dansede lanciers til jule-gallafesten.

Hvis ikke det var gymnasietiden, der fortsatte, så var det i hvert fald trygheden derfra, der levede videre.

Blandt ligesindede

Det er jo ganske banalt, men visheden om, at der er andre omkring én, der også synes, at en given tekst er svær, gør det meget lettere at komme igennem den. At de evindelige faglige diskussioner og forholden sig på alle mulige måder til sit studie sammen med medstuderende kan give én styrken til at give den en ekstra skalle, når eksamen venter forude.

At et velfungerende hold og et par gode læsegruppemakkere undervejs gør det sværere at forestille sig at udskyde et fag. Det sociale fællesskab omkring mit studie har udgjort kittet i min hverdag i flere år, og jeg vil inderligt ønske for andre, at de får samme gode, trygge oplevelse i deres studietid.

På det seneste er overvejelserne omkring konkrete, fremtidige jobs ved at få overtaget, og planerne om revy og tutor-gerning er langsomt trådt i baggrunden for specialetanker og det nye studiejob.

Det måtte jo ske på et tidspunkt, og selv om det giver et stik af vemod dér, hvor det gør rigtig ondt, og studiehyggen kan være lidt sværere at droppe, end godt er, så ville jeg og min eksamensudskrift under ingen omstændigheder have været alle oplevelserne foruden.

Lad der derfor lyde en varm opfordring til landets institut- og studieledere til altid at prioritere at skabe gode rammer for social aktivitet blandt de studerende. Det handler om mere og andet end tværfaglighed, læsepladser, stuebirke og kantiner uden rotter.

Det drejer sig også om sikring af lokaler til de studerendes frie afbenyttelse, om støtte til studieture, om opbakning til fredagsbarer, større fester og sære traditioner, og - måske frem for alt - om tiltro til alle de frivillige eller lavt betalte tutorer og rusvejledere, som gør så stort et arbejde for et vigtigt fælles gode: Et socialt studieliv.

Inge Duus Hjortlund er studievejleder og studerende på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu