Læsetid: 2 min.

Studerende gider ikke stemme

Det er de færreste studerende, der gider at stemme ved universiteternes valg til bestyrelse og faglige udvalg. Et nyligt afholdt valg på Syddansk Universitet bekræfter tendensen
Indland
16. januar 2008

»Der har desværre næsten altid været lav valgdeltagelse til de kollegiale valg på Syddansk Universitet (SDU), men det er dog steget lidt i år,« siger rektor ved Syddansk Universitet (SDU), Jens Oddershede.

Valgdeltagelsen lå mellem 10,6 og 20,5 procent ved årets valg på SDU. Stemmeprocenten er lavere ved valg til studienævn og Akademisk Råd og højest ved valg til universitetets øverste ledelse: bestyrelsen.

De studerende på landets øvrige universiteter har også lave stemmeprocenter. En af årsagerne kan være, at de studerende efter universitetsreformen i 2003 har mistet en del af deres indflydelse i universitetets råd og nævn, mener Preben Liljendahl, valgsekretær ved Københavns Universitet:

»De studerende har ikke længere den samme indflydelse på beslutningerne i bestyrelsen, fordi der nu er flertal af eksterne pladser i form af f.eks. erhvervsfolk i modsætning til universitetets
egne folk.«

Wilbert van der Meer, der er chefkonsulent i Danske Universiteter (tidl. Rektorkollegiet, red.) mener dog ikke, der generelt er sammenhæng mellem valgdeltagelsen og universitetsloven.

»Stemmeprocenten afhænger i høj grad af lokale forhold, konkrete sager, markante personligheder og hvilke organisationer, der konkurrerer om pladserne,« siger Wilbert van der Meer.

På Aarhus Universitet, Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet er valgdeltagelsen lidt højere end ved de andre universiteter. Det skyldes, at de tre universiteter ligesom Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School er gået over til elektronisk stemmeafgivning. På Københavns Universitet forsikrer valgsekretariatet, at det er sidste gang, de studerende har brevstemt ved universitetets valg til de kollegiale organer. SDU arbejder på at etablere samme ordning.

Mangel på engagement
»Ved valg på universiteterne gælder det som ved alle andre valg, at så længe det kører, og tingene fungerer, så engagerer folk sig heller ikke,« siger valgforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen.

Folk engagerer sig generelt mindre ved valg til bestyrelser på skoler, børnehaver og universiteter end ved for eksempel folketingsvalg.

»Til folketingsvalget handler det mere om folks pengepung, så går man mere på barrikaderne end ellers,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

På Københavns Universitet er valgdeltagelsen højere på Institut for Statskundskab end på andre uddannelser. Her er tilslutningen generelt højere på grund af den faglige interesse, forklarer Preben Liljendahl.

Også Thorbjørn Tirsted der læser på journaliststudiet på SDU, stemmer flittigt. Det er fjerde gang, han har stemt ved årets valg.

»Jeg stemte på Maren Schmith Astrup til Akademisk Råd, fordi jeg kendte hende, og hun var engageret, og jeg var enig i mange af hendes synspunkter. Studentervalg er lidt ligesom lokaljournalistik, det ændrer ting på mikroplan, men ikke de store ting,« mener Thorbjørn Tirsted.

Espen Stegger Ledaal er journaliststuderende på Syddansk Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her