Læsetid: 5 min.

Tættere på Boston end Berlin

Den irske regering har med amerikansk forbillede i form af lave skatter og gode vilkår for store virksomheder opnået en enorm økonomisk vækst. Men økonomien er sårbar, og skatterne er så lave, at velfærden halter, mener kritikere
Irland har på grund af en række regeringstiltag med skattelettelser som det væsentligste, oplevet en historisk stor økonomisk vækst i de seneste 20 år.

Irland har på grund af en række regeringstiltag med skattelettelser som det væsentligste, oplevet en historisk stor økonomisk vækst i de seneste 20 år.

Indland
11. januar 2008

DUBLIN - I slutningen af 1980'erne var Irland blandt de fattigste lande i Europa. Skatteprocenten var omkring 57, og økonomien var stagnerende. I dag er billedet et andet. Irland har på grund af en række regeringstiltag med skattelettelser som det væsentligste, oplevet en historisk stor økonomisk vækst i de seneste 20 år. I de vildeste år fra 1994 til 2000 svingede vækstraten mellem 6 og 11 procent, og efter den internationale krise i 2001 er væksten fortsat - dog i et roligere tempo. Store amerikanske firmaer strømmede til, og arbejdsløsheden faldt fra 18 procent i slutningen af 80'erne til under fem procent i dag. Opsvinget kendes som 'den keltiske tiger' - med reference de østasiatiske 'tigerøkonomier'. I dag er Irland det næstrigeste land i EU målt på gennemsnitlig indkomst per indbygger.

Årsag

Årsagerne til væksten er dels udefrakommende i form af et generelt økonomisk opsving, store tilskud fra EU og Irlands demografi - man fik pludselig mange i den arbejdsdygtige alder.

Men regeringens progressive skattepolitik står for de fleste eksperter som den væsentligste årsag til ændringen, blandt dem Seán Ó Riain, der er professor i sociologi på Maynooth University ved Dublin:

"Der var hjælp ude fra, men der er ikke nogen tvivl om, at regeringens politiske indgreb har været det afgørende. Det er de lave skatter, der har fået de gode tider til at resultere i den store vækst," siger Seán Ó Riain.

Helt konkret har man sænket indkomstskatten, så man kun betaler 20 pct. i skat for indtægter op til 250.000 kr. om året. Derefter stiger skatten til 42 pct. Selskabsskatten er på 12,5 pct., hvilket ifølge magasinet Forbes er den tredjelaveste selskabsskat i verden. De lave skatter og den veluddannede og engelsktalende befolkning fik - blandt mange andre - computergiganter som Dell, Intel og Microsoft til at etablere deres europæiske hovedkontorer i Irland, hvilket var nøglen til væksten fra 1994-2000.

Amerikansk forbillede

Men den voldsomme vækst har ikke været for alle. Irland er blandt de mest ulige samfund i den vestlige verden, kun overgået af USA. Og det er måske ikke så underligt:

"Irland ligger tættere på Boston end Berlin" har lederen af partiet Progressive Demokrater og den nuværende sundhedsminister, Mary Harney, sagt. Den irske model ligner med andre ord mere den liberalistiske amerikanske end den klassiske socialdemokratiske europæiske, med høje skatter og en stærkere offentlig sektor.

"Jeg synes, det citat er meget centralt, når man taler om den irske økonomiske model," siger Seán Ó Riain og tilføjer, at man for første gang i mange år er begyndt at diskutere, om skatterne i Irland er blevet for lave:

"Flere er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også var en god idé, da man lod skatten falde de sidste fem procent, for der mangler helt klart penge i det offentlige system, og det er svært at hæve skatten igen," siger han.

Især det irske sundhedssystem bliver kritiseret for at være ineffektivt, blandt andre af professor i statskundskab Peadar Kirby fra University of Limerick, der har skrevet en kritisk bog om 'Den Keltiske Tiger':

"Det, vi ser nu i det irske sundhedssystem, er et resultat af lang tids underprioritering. Regeringen har været så forhippet på at skabe mere vækst, at man har glemt velfærden, og først for nylig er man begyndt at give flere penge til sundhed, grunduddannelse og børnepasning," siger han.

Ifølge ham har det økonomiske boom ført til et større skel mellem rig og fattig:

"De udsatte grupper har det virkelig dårligt i Irland. De har ikke mærket meget til den økonomiske vækst, og regeringen tager sig ikke af dem. Og det er dem, der skal vente i 15 timer på skadestuen, fordi de ikke har råd til en privat sundhedsforsikring," siger Peadar Kirby. Samme holdning har Seán Ó Riain:

"Vores velfærdssystem er meget svagt sammenlignet med det nordeuropæiske. Det er indrettet sådan, at det fungerer for over- og middelklassen, altså dem, der kan betale."

Samtidig med stigningen i væksten er levestandarden steget dramatisk, og i dag er prisniveauet ifølge Eurostat det næsthøjeste i EU, kun overgået af Danmark, hvilket har gjort tilværelsen endnu sværere for de fattigste.

Skift i holdning

Rory O'Donnell er Direktør for National Economic and Social Council, der rådgiver regeringen økonomisk og har fulgt den irske økonomi indefra gennem hele opsvinget. Han mener, at snakken om ulighed er overdreven:

"Vi har øget tilførslen af penge til det offentlige markant, så det passer ikke, når man fremstiller Irland som et land, hvor de rige sidder på det hele og de fattige lades i stikken. Men det er klart, at vi stadig er mere ulige, end I er i Danmark. Vi er ikke noget socialdemokratisk land," siger Rory O'Donnell.

Professor Seán Ó Riain medgiver, at der er kommet flere penge til det offentlige:

"Men der er jo også kommet mange flere brugere. Skellet mellem rig og fattig er måske ikke vokset, men har været stabilt stort, og det er ikke noget at være stolt over i en tid med vækst. Det er et af de mest ulige vestlige samfund," siger han.

Rory O'Donnelll, mener heller ikke, at der er behov for at sætte skatten op:

"Man kan godt argumentere for, at skatten er blevet en anelse for lav, men jeg tror ikke, at vi vil foreslå regeringen at hæve den. Men der er sket et skift i den almindelige opfattelse af, hvor vigtigt det er at have de sociale faktorer som sundhed, børnepasning og generel socialpolitik. Engang havde vi meget fokus på arbejde og eksport - nu kigger vi på økonomi i en bredere fortand," siger han.

Svaghedstegn

Den ændrede holdning til betydningen af et stærkt velfærdssystem, er kommet samtidig med, at væksten i Irland er begyndt at stilne af. I 2007 var den på 4,4 pct. og i år forventes den at falde yderligere til 2,3 ifølge The Economic and Social Research Institute. Det bekymrer mange irere, blandt andre Peadar Kirby:

"Væksten i form af store virksomheder, der kommer til Irland, er slut. I dag kommer væksten indefra - især fra byggesektoren. Nu falder huspriserne - og det er det, vi ser på vækstprognoserne for 2008. Den irske model med lave skatter er meget sårbar over for konjunktursvingninger, så jeg frygter, at økonomien vil bryde sammen, når lavkonjunkturen for alvor sætter ind," siger Peadar Kirby.

Rory O'Donnel er mindre skeptisk:

"Det kommer helt sikkert til at gå dårligere de næste år.

Men det er heller ikke entydigt godt med en vækst på 11 pct. Det giver en masse problemer med infrastrukturen og velfærden, og en vækst på tre pct. er slet ikke så skidt endda. Jeg tror ikke på et kollaps, men på en blød landing."

Seán Ó Riain mener, at der er behov for en stærk politisk styring, hvis ikke det skal gå galt:

"Regeringens politik har været en vigtig del af den økonomiske vækst de seneste år. Men den bliver endnu vigtigere de næste år, når det globale opsving vender," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her