North Face-huen bliver lige taget af, inden han går ind og sætter sig i stolen foran de tre dommere og 12 nævninge. Som han sidder der i sin stribede trøje, sine løse jeans, med sin hestehale og sit skægløse ansigt, virker den 19-årige EH som en ret almindelig teenager.
Om EH ved anholdelsen i oktober 2005 var en ung mand på vej ned ad radikaliseringens sliske, det er det spørgsmål, der skal afgøres i de kommende uger. Nej, siger han selv. Det har han sagt i to år.
Det sidste nævningeting troede ikke på ham og kendte ham skyldig. Men beviserne manglede, og dommerne trak derfor i nødbremsen: Ikke skyldig lød kendelsen sidste februar, og EH kunne forlade retten som en fri mand.
Men nu sidder han så i stolen igen. Anklagemyndigheden hævder, at de har fundet nye fældende beviser, og Rigsadvokaten har derfor besluttet at lade sagen gå om.
På EH's første dag i vidneskranken var det dog ikke de nye beviser, han skulle forsvare sig mod. Han skulle gentage, hvor han har gået i skole, hvem han kender, og hvor tit han var i moskeen. Og hvorfor han ikke barberede sig i perioden inden anholdelsen.
"Jeg havde ikke så meget skæg," siger EH lavmælt. Ind imellem må han gentage sig selv, for han taler lavt og hurtigt.
Men EH svarer velformuleret og høfligt på anklagerens spørgsmål om opvæksten på Østerbro og Nørrebro. Ligesom han gjorde for et år siden.
Belastet omgangskreds
Han var 16, da han blev anholdt. Som mange andre unge gik han dengang i svømmehallen, spillede fodbold med vennerne og dyrkede karate. Faktisk blev han flere gange danmarksmester, og i 2005 blev han nummer tre ved Europamesterskabet i karate.
Men EH er anderledes end de fleste danske teenagere.
For det første er han erklæret religiøs. EH er vokset op i et muslimsk hjem og gik indtil sjette klasse i en marokkansk privatskole på Jagtvej. Han var hyppig gæst i mange forskellige moskeer i København og kalder fredagsbønnen "obligatorisk". I en periode kom han i moskeen 3-4 gange om ugen.
Og så kan man ikke se bort fra, at den nu 19-årige mand i vidneskranken har en belastet omgangskreds.
Maximus, der sidder bag tremmer i Bosnien, var der hele tre numre på i EH's mobiltelefon. Her hed han dog ikke Maximus, men optrådte under navnene 'Joe 1', 'Joe 2' og 'Joe 3'.
"Der er så mange navne, der starter med M," forklarer teenageren i vidneskranken.
EH's venner tæller også AC, der ligesom Maximus afsoner en terrordom i Bosnien. Og så er der vennen ABA, der blev idømt syv år, dengang EH selv blev frikendt. Begge var EH's rejsekammerater på en tur til London i sommeren 2004, hvor de skulle deltage i en islamisk konference.
Værten var ingen ringere end Hizb ut-Tahrir-stifteren Omar Bakri Mohammad, som EH kalder i dag kalder "meget meget meget ekstrem". Det har EH selv udgivet sig for at være på internettet, indrømmer han. Men han fastholder, at det kun var i sin søgen efter information om Islam.
"Jeg ville gerne vide, hvordan de kommer frem til de holdninger," forklarer EH.
På tirsdag kommer endnu et ansigt op i Østre Landsret. Det er Said Mansour, der den 11. april 2007 blev dømt for at opfordre til terror. Mansour har kendt EH fra barnsben og skal vidne i sagen.
