Læsetid: 5 min.

USA opruster i Afrika

Med en ny kommandoenhed kaldet ‘AFRICOM’ vil USA forøge sine aktiviteter i Afrika og koble sikkerhedspolitik med udvikling for de fattige. Men initiativet kritiseres for at militarisere USA’s udenrigspolitik og for primært at pleje egne interesser
9. januar 2008

Historisk set har det afrikanske kontinentet ikke haft væsentlig betydning for USA's sikkerhed, og siden Den Kolde Krig har USA håndteret sine aktiviteter i Afrika fra baser på andre kontinenter. Men med den globale 'krig mod terror' som bannerfører er sikkerhedssituationen i Afrika nu gået hen og blevet strategisk interessant for USA.

Derfor har det amerikanske forsvar skabt Africom - en ny fælles militærkommando, som skal koordinere alle USA's humanitære og fredsbevarende projekter på det afrikanske kontinent - med undtagelse af Egypten.

Da AFRICOM blev lanceret af Det Hvide Hus i februar, forklarede præsident George Bush, at AFRICOM skal "forbedre vores anstrengelser for at skabe fred og sikkerhed for befolkningen i Afrika og promovere vores fælles mål for udvikling, sundhed, uddannelse, demokrati og økonomisk vækst."

Som en nyskabelse bliver kommandoenheden derfor sammensat af både militært og civilt personel og får ansvar både for traditionelle militære aktiviteter samt for udviklingsprogrammer, der finansieres af helt andre budgetter. Efter planen skal AFRICOM være fit for fight til oktober næste år.

Det er også på høje tid, siger J. Peter Pham, professor på James Madison University til World Defense Review:

"Vores fjender har allerede besluttet, at Afrika er den næste front for deres terrorkrig mod Amerika. Og vores potentielle strategiske rivaler, som Kina, har også gjort det til et spil om konkurrence. Så det eneste spørgsmål er, om Amerika vil være fremsynet nok til at investere i et tilstrækkeligt modsvar, i tide."

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for koblingen af udvikling, sikkerhed og amerikansk udenrigspolitik. En lang række afrikanske lande, herunder Sydafrika, Algeriet og Nigeria afviser decideret at huse AFRICOMs kommende hovedkvarter, der efter planen skal flyttes fra den midlertidige placering hos den europæiske kommando i Stuttgart til afrikansk jord. Og mange skeptikere er på banen. Både i USA og i Afrika.

I magasinet The Nation advarer Nicole Lee fra organisationen Trans Africa Forum mod en militarisering af USA's politiske interesser i Afrika.

"Større amerikansk militær tilstedeværelse i Afrika er hverken klogt eller produktivt. AFRICOM vil ikke øge sikkerheden i de afrikanske lande, men tværtimod øge afhængigheden af hjælp udefra og forsinke egne afrikanske løsninger på sikkerhedsproblemerne."

Ezekiel Pajibo, direktør i Liberia Center for Demokratisk Udvikling og Emira Woods fra den Washingtonbaserede tænketank FPIF (Foregin Policy in Focus) kritiserer ligeledes USA for at bringe flere våben og materiel til et kontinent, som allerede har alt for meget.

"Afrika har ikke brug for AFRICOM," siger de i en fælles kommentar om emnet.

"Mens Bush-administrationen ustandseligt slår på tromme for den globale krig mod terror, er skabelsen af AFRICOM en understregning af, at de sande interesser handler mindre om al-Qaeda og mere om adgang og kontrol i udvindingsindustrien, særligt olien."

Sikkerhed for energi

Eftersom USA allerede nu får dækket næsten en fjerdel af sit energiforbrug fra kilder i Afrika, har George Bush da også åbent og ærligt erklæret energiforsyningen til de amerikanske storforbrugere for en "strategisk national interesse".

Daniel Volman, leder af African Security Research Project i Washington ser derfor AFRICOM som USA's taktiske modsvar til Kinas succesfulde Afrikastrategi.

Kina er nemlig allerede godt i gang med at sikre sig fodfæste i Afrika takket være en cocktail af diplomati, handelsaftaler og konkrete investeringer, som de færreste afrikanske stater kan modstå. Til gengæld får Kina adgang Afrikas eftertragtede råstoffer.

I det seneste nummer af tidsskriftet The Review of Africal Political Economy skriver han:

"Selvfølgelig har USA andre interesser i Afrika end at bekæmpe terrorisme, sikre sig adgang til råstoffer og at konkurrere med Kina. For eksempel at hjælpe afrikanerne med at bekæmpe hiv/aids og andre sygdomme, styrke fred og konfliktforebyggelse og yde hjælp i forbindelse med naturkatastrofer. Men det er uoprigtigt at lade som om det ikke er de andre mål, som er afgørende."

"Bush ønsker at sikre stabiliteten i de olieproducerende lande og med AFRICOM er der nu mulighed for at få midler fra flere forskellige budgetter. Samtidig vil den nye kommando med en højtrangerende officer give bedre mulighed for at gøre sig gældende i den interne amerikanske fordeling af midler og ressourcer," vurderer Daniel Volman.

Færre amerikanske ofre

En del af kritikken af AFRICOM bygger imidlertid på en misforståelse. For det handler ikke om at USA vil til at etablere deciderede baser rundt omkring i Afrika. Slet ikke. Strategien er i stedet at opbygge udvalgte landes egen militære kapacitet indefra, så de kan virke som stedfortrædere for amerikanske tropper, forklarer Volman.

I følge ham har USA gennem de senere år ført taktiske forhandlinger med afrikanske stater om adgang til deres militære anlæg.

"Selvfølgelig foretrækker Washington, at udvalgte venligtstemte regimer tager førertrøjen, så USA kan undgå direkte militær involvering i Afrika. Særligt på et tidspunkt, hvor den amerikanske hær er så dybt involveret i krigene i Irak og Afghanistan og forbereder mulige angreb i Iran."

Belært af bitre erfaringer fra Irak og tidligere aktiviteter i Somlia skal antallet af amerikanske styrker på afrikansk jord holdes på et minimum.

Tilgengæld vil USA aktivt styrke sikkerhed og opbygningen af hæren i udvalgte, samarbejdsvillige lande. Blandt andet gennem brug af de private aktører i USA's militær og sikkerhedsindustri f.eks. Dyn Corp International, Blackwater Worldwide, hvoraf flere allerede er involveret i at optræne specialstyrker og opbygge hæren indefra. Som det for eksempel foregår i Liberia.

Sympati via samarbejde

Effekten af den form for tæt samarbejde kommer til udtryk i, at Liberias præsident Ellen Johnson-Sirleaf indtil videre er eneste afrikanske leder, som åbent velkommer USAs initiativ og selve hovedkvarteret for AFRICOM.

"AFRICOM er en erkendelse af, at afrikansk vækst kun kan finde sted i et klima hvor sikkerhed, udvikling og god regeringsførelse er internt forbundet," skriver hun i et veltimet indlæg på nyhedsportalen Allafrica i juni. Hun forudser, at "et veldesignet AFRICOM vil skabe bedre og mere strategisk samarbejde mellem de afrikanske stater som virkelige partnere frem for som passive modtagere af hjælpeprogrammer".

Men netop den kobling af militær og udviklingsbistand får de mere yderligtgående afrikanske meningsdannere som f.eks. Wandia Njoya på (blog på zeleza.org) til at se rødt.

"Vestlige humanitære organisationer, filantroper og rettighedsorganisationer er moralsk og intellektuelt ansvarlige for dødelige initiativer som AFRICOM. De er moderne arvtagere fra kolonitidens missionærer og antropologer, når de i fri omgang med termer som 'velgørenhed', 'bistand' og 'humanisme' baner vej for en ny ideologisk militær invasion af kontinentet," skriver hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu