Læsetid: 3 min.

Vesten ignorerer Afrikas konflikter

Fra Somalia i øst til Congo i vest præges Afrika af fejlslagne stater, etniske stridigheder og ikke mindst verdens-samfundets manglende engagement. FN's generalsekretær opfordrer igen verdens nationer til at holde ord
9. januar 2008

I en netop udkommet rapport til FN's Sikkerhedsråd opfordrer generalsekretær Ban Ki-Moon verdens nationer til at opfylde deres forpligtelser. Endnu engang gælder det Afrika, og igen er fokus på Darfur i det vestlige Sudan.

"Set i lyset af den fortsatte usikkerhed i Darfur, og den store sandsynlighed for at en fredsmission med det samme vil blive udfordret af urostiftere, må situationen betegnes som særligt foruroligende," meddeler Ban Ki-moon.

Knapt var generalsekretærens ord sat på tryk, før Ban Ki-Moons profeti gik i opfyldelse. Mandag oplevede den såkaldte hybridstyrke, der består af fredsbevarende tropper fra den Afrikanske Union og FN, det første angreb på en forsyningskonvoj. Dermed udstilles det akutte problem for den planlagte freds-mission i Darfur. For selvom FN's medlemsnationer er blevet enige om, at opgaven med at skabe fred kræver minimum 26.000 soldater og politifolk, så er det kun lykkedes at samle 9.000 i uniform. Ligeledes råder FN styrken ind til videre kun over én af de beregnet 24 helikoptere, som opgaven i Darfur kræver. En region på størrelse med Frankrig, men stort set uden infrastruktur.

"(...) tiden arbejder imod os, og jeg må gentage min appel til medlemslandene om hurtigere støtte til at udfylde de manglende huller i vores styrkers sammensætning," skriver Ban Ki-Moon.

Vilje og kapacitet

Efter massive kampagner fra internationale nødhjælpsorganisationer og medier så det ellers positivt ud, da et hårdt presset FN Sikkerhedsråd fik gennemtvunget resolution 1769, der skulle sikre, at en dårligt udstyret freds-mission under den Afrikanske Union blev forstærket med FN soldater pr. den 1. januar 2008.

Men én ting er en resolution. Noget helt andet er den politiske og økonomiske virkelighed, som danner ramme om én af Afrikas mange uløste konflikter. Det forklarer orlogskaptajn og cand.jur. Kenneth Ø. Buch, fra Dansk Institut for Militære Studier.

"Vi skal være opmærksomme på, at antallet af internationale operationer stiger. Verdenssamfundets kapacitet er ved at være tømt, og der er en fundamental mangel på styrker," siger Kenneth Ø. Buhl, der samtidig peger på, at andre interesser også spiller ind, når en række lande afgør, hvor de sætter deres styrker ind.

"Det er ondt at sige, men det spiller også ind, at der ikke er nogen råstoffer i Darfur. Kineserne har eksempelvis i højere grad fokuseret på nord-syd konflikten, der handler om Sudans olie," siger Kenneth Ø. Buhl.

Kriser uden ende

Men Darfur er langt fra et enestående eksempel. Alt imens verdens opmærksomhed er rettet mod den midlertidigt kritiske situationen i det ellers fredelige Kenya, buldrer en række afgrundsdybe konflikter løs på resten af Det Afrikanske Horn og i en linje mod vest: Somalia, Sudan, Tchad, den Centralafrikanske Republik, Rwanda, Burundi og D.R. Congo er alle lande, hvor verdenssamfundet enten er kommet for sent, ikke ønsker at blande sig eller har forværret situationen ved indblanding.

Præcis ét år efter at USA-støttede etiopiske styrker invaderede Somalia og fortrængte Sammenslutningen af Islamiske Domstole (ICU), beskriver FN-observatører således situationen som "Afrikas værste humanitære krise", hvor mere end 1,5 mio. personer ikke bare er internt fordrevne, men også lider under en akut hungersnød. Time Magazine har ligeledes nævnt Somalia som den mest oversete katastrofe i 2007.

I Rwanda kom der aldrig nogen international indblanding, da omkring 750.000 mennesker i 1994 blev slagtet i løbet af mindre end 100 dage. I dag styres landet af Paul Kagame, der menes indblandet i nedskydningen af den tidligere præsident Juvenal Habyarimanas fly, hvilket var den begivenhed, der startede folkemordet.

Og i den Demokratiske Republik Congo kunne 5.500 FN soldater ikke forhindre, at omkring tre mio. personer blev dræbt, hvilket gør borgerkrigen til den blodigste konflikt siden Den Anden Verdenskrig.

I Tchad og særligt den Centralafrikanske republik har mange års konflikt og skiftende regimer bragt landene på randen af kaos. Men her har indblandingen udefra ind til videre været begrænset til få EU tropper anført af den tidligere kolonimagt, Frankrig.

-Hvorfor blander ingen sig i disse konflikter?

"Selvom den Centralafrikanske Republik formentlig overgår Darfur i grusomheder, så er den konflikt endnu ikke kommet på verdens radar. Det drejer sig om opmærksomhed," siger Kenneth Ø. Buhl fra Dansk Institut for Militære Studier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for at I sætter fokus på emnet.
Det er lige præcis Vestens evne til at vende konflikter ryggen, jeg selv sætter fokus på i min seneste roman: "Den Glemte Massakre".
At emnet har interesse ses af de anmeldelser der netop er kommet.
I har fået tilsendt et eksemplar i oktober, men jeg sender gerne et mere. I kan se mere om både bogen og andre på www.isotia.com, blandt andet om "Den Kenyankse Pilgrim" jeg laver sammen med en keyaner der bor i et af Nairobis slumkvarter.
Har det interesse deltager jeg gerne i et interview eller på anden måde for at øge opmærksomheden.
Masser af hilsner
Peer Holm Jørgensen
telefon 96 21 48 00